Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Termometer - Termometri - Termomikrofon - Termonasti - Termonde - Termoskop - Termopenetration - Termostat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maaling. Six’ T. er baade Maksimums- og
Minimumstermometer. Det bestaar af et
Termometerrør, der er ombøjet i Form af et U
med lange, parallelle Grene. I Rørets
nederste Halvdel er der Kvægsølv; foroven
ender Grenene i to lukkede Beholdere A
og B. A er helt og B halvt fyldt med Alkohol
ell. anden passende Termometervædske, der
altsaa i begge Grene staar over
Kvægsølvet. I hvert Rør ligger der over dettes
Overflade en lille Jernnaal, der p. Gr. a. sin
Forbindelse med en elastisk Traad, som spænder
den svagt mod Rørvæggen, kan blive siddende
paa det Sted i Røret, hvor Kvægsølvet ved sin
Bevægelse skyder den hen. Damptrykket over
Vædsken i B tvinger hele Vædskesøjlen til at
holde sammen og slutte til Glasvæggen. Den
nederste Ende af Naalen i B viser Maksimum,
den anden Naals nederste Ende Minimum.
Efter Aflæsningen fører man begge Naale ned til
Kvægsølvoverfladerne ved Hjælp af en Magnet.
Det er sikrest at holde T. vandret, da ellers
Stifterne kan forskydes ved tilfældige Rystelser.
Lægetermometeret er et
Maksimumstermometer, hvorpaa kun nogle faa Grader
over og under Legemets Normaltemperatur
(c. 37,5°) er afsatte. Herved opnaas, at man
kan faa Plads til at afsætte Tiendedele
Grader. Da den cylindriske Beholder ikke er stor,
maa Røret være meget snævert, for at
Graderne paa Røret kan blive lange nok, og
Kvægsølvet bevæger sig derfor trangt i Røret.
Naar det af Legemets Varme er drevet saa
højt op, som det ved den givne Temp. kan
komme, og T. derpaa tages ud af Legemet,
trækker Kvægsølvet i Beholderen sig vel
sammen, men Traaden i Røret følger ikke med;
den skilles fra tæt oven for Beholderen, hvor
Røret er stærkt indsnævret, og den bæres
altsaa af Kvægsølvets Overfladespænding. Efter
Aflæsningen maa Kvægsølvtraaden ved en
passende Haandbevægelse bringes ned mod
Beholderen, før T. kan bruges igen.
Selvregistrerende T. benyttes især i
to Udførelsesformer.
Bimetaltermografen bestaar af en lang Strimmel, bestaaende
af Messing og Invar, sammensvejsede i hele
Længden; Strimlen er bøjet som en
Proptrækker, med Invar paa Ydersiden og Messing paa
Indersiden af Vindingerne. Den ene Ende af
Proptrækkeren gøres nu fast, medens den
anden Ende forbindes med en lang Arm, hvorpaa
der findes en Skrivestift. Temperaturændringer
vil da, paa Grund af de to Metallers forskellige
Varmeudvidelse, sno Proptrækkeren mere eller
mindre op og derved føre Skrivestiften op eller
ned langs et Stykke Papir, anbragt paa en
Valse, der drejes af et Urværk.
Bourdontermografen bestaar af et Rør, hvis
Tværsnit har Form af en meget flad Ellipse, og hvis
Længdesnit er en Cirkelkvadrant; Røret er
helt fyldt med Sprit. Den ene Ende af Røret
er fast, den anden Ende er forbundet med en
Skrivestift ganske som ved
Bimetaltermografen. Naar Temperaturen stiger, vil Spritten
udvide sig og derved forøge Rørets Rumfang;
dette medfører, at Røret retter sig lidt ud, saa
Skrivestiften flyttes.
Teletermometre (Fjern-T.) tjener til
Aflæsning af Temperaturer paa Steder, der i
Øjeblikket ikke er tilgængelige for Iagttageren;
der benyttes hertil næsten udelukkende
Modstandstermometre. Teletermometre findes f.
Eks. Anvendelse, hvor man fra et enkelt
Ingeniørkontor ønsker at kunne kontrollere
Temperaturen i Kølerum uden at gaa derind og
derved forstyrre Temperaturforholdene i
Kølerummet.
Det første T. (egl. kun Termoskop) skyldes
Galilei, der i Slutn. af 16. Aarh. dannede
det af et Glasrør med tilblæst Beholder.
Glasrørets aabne Ende stod i Vand, der steg og
sank i Røret, efter som Temperatur (og
Lufttryk) skiftede. Accademia del Cimento
(1657—67) i Firenze fik dannet de første
virkelig brugelige Vædsketermometre. Den første
betydelige Termometermager er
Fahrenheit (s. d.), der, muligvis under Paavirkning
af Ole Rømer, 1720 begyndte at bruge
Kvægsølv som Vædske i T. Réaumur (s. d.) og
Celsius (s. d.) har knyttet deres Navne
til to førnævnte Skalaer, men har for øvrigt
ikke haft væsentlig Del i Termometriens
Udvikling.
A. W. M.
Termometri (græsk), d. s. s.
Temperaturmaaling, se Termometer.
Termomikrofon, se Telefon.
Termonasti, se Bevægelser, Planters.
Termonde, se Dendermonde.
Termoskop (gr.), Redskab til Sammenligning
af Temperaturer. Se Termometer.
(K. S. K.). A. W. M.
Termopenetration kaldes den Metode, som
i Medicinen anvendes til at opvarme de dybere
liggende Væv. Medens Varmen ved Varmepude,
Omslag etc. ikke trænger dybere end til Hudens
overfladiske Lag og kun virker gavnlig ved den
Fluksion af Blod, der fremkommer, kan man
ved højfrekvente Vekselstrømme, som det er
omtalt under Diatermi, opnaa en
dybtgaaende Virkning.
H. I. B.
Termostat (gr.), Redskab til at holde
Genstande paa konstant Temperatur. Mest konstant
bliver denne, hvis man kan benytte Legemernes
konstante Smelte- eller Kogepunkter, men
derved kan man ikke skaffe sig enhver som helst
Temperatur. Dette kan imidlertid opnaas paa
forskellig Maade. Badet, hvori Genstanden
findes, kan f. Eks. opvarmes ved Hjælp af en
Gasflamme; Gastilstrømningen reguleres ved Hjælp
af Vædskehøjden i et Slags Termometer, hvis
Beholder er anbragt inde i T. Naar Vædsken i
Røret har naaet en vis Højde, lukker den mere
eller mindre for Gasstrømmen. Gennem en lille
Aabning, der sidder saa højt, at den ikke kan
lukkes, strømmer der altid saa megen Gas ud,
at Flammen ikke helt slukkes. Paa ganske
tilsvarende Maade kan Opvarmning ved
Elektricitet reguleres. T. holder altsaa ikke egentlig
Temperaturen konstant, men ved Hjælp af
Regulatoren afbrydes Varmetilførslen, naar
Temperaturen er lidt for høj, og den sættes først i
Gang, naar Temperaturen igen er bleven lidt
for lav. Temperaturen vil altsaa stadig svinge
lidt om den ønskede Temperatur, men disse
Svingninger, kan gøres meget smaa, f. Eks.
mindre 1/20°.
A. W. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
