Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 129 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taxus - Tay - Tay, Loch - Tayabas - Taygeta - Taygetos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Danmark; i Danmark vokser den nu i vild
Tilstand kun paa Munkebjerg ved Vejle, men
Undersøgelsen af talrige Oldsager af Træ fra
alle Landets Egne viser, at T. tidligere har
været alm. i Danmark. I Norge vokser den
langs Kysten til Søndmøre og er der, ligesom i
Danmark, ofte plantet i Haver og der
optrædende i mange Former.

Til T. ell. Taxites er henført en Del
Naaletræblade med T.-Udseende fra Jura- og
Tertiærtiden.
(N. H.). A. M.

I Haverne dyrkes en Mængde Varieteter af T.
baccata: T. b. adpressa stricta, en
ejendommelig og smuk Form med opret Vækst og
tætstillede korte Naale; T. b. aureo-variegata, en
kraftig voksende bred og tæt Form med
gulstribede Naale; T. b. elegantissima, en bred,
temmelig lav Form med lange, gule ell.
gulstribede Naale; T. b. erecta Hørsholmi med
opret smuk Vækst; T. b. fastigiata med rank,
søjleformet Vækst og store mørkegrønne Naale,
plantes hyppig paa Kirkegaarde; og T. b.
Washingtonii med bronzegule Naale. I Nutidens
regelmæssige Haver er der rig Anvendelse for
T. baccata til Hække. T. baccata formeres ved
Frø, som først spirer 1—2 Aar efter Saaningen.
De unge Planter maa overvintres frostfrit og
skygges stærkt. Først efter 3—4 Aars Vækst
kan de plantes paa Friland. Varieteterne
formeres ved Stiklinger ell. ved Sidepodning paa
T. baccata.
(L. H.). P. F.

Almindelig Taks. Hanlig Gren til venstre, to hunlige til højre, den ene med Frugter, d hunlig Gren, e Længdesnit gennem samme, f halvmoden, g moden Frugt. Længst til venstre en Hanblomst.

Tay [te_i], Skotlands længste og de britiske
Øers vandrigeste Flod. Den har sine Kilder
paa Ben Lui 1130 m o. H. paa Grænsen af
Perth- og Argyllshire i Grampian Bjergene. Det
øverste Løb hedder Tillan og udmunder i den
lille Loch Dochart, hvorefter Floden paa en
Strækning af 21 km hedder Dochart. Denne løber
i nordøstlig Retning ud i Loch T. Først ved
Udløbet af denne Sø antager Floden Navnet T.
Løbet fortsættes mod NØ. indtil Bifloden
Tummel, hvorefter T. bøjer mod SØ. og løber ud i
Strathmore i det mellemskotske Lavland. Efter
et stærkt bugtet Løb bøjer Floden neden for
Perth mod Ø. og udmunder i et 40 km langt
Æstuarium, Firth of T., hvor dens Vand efter
et c. 200 km langt Løb strømmer ud i Nordsøen
S. f. Buddon Ness. T. optager fra venstre
Bifloderne Lyon, Tummel og Isla, fra højre Bran,
Almond og Earn. Afvandingsomraadet udgør
6200 km². Vandføringen er ofte voldsom og
ødelæggende. Middelvandmængden er ved Udløbet
i Firth of T. 7726 m³ pr. Sek. Indtil Perth er
Floden sejlbar for Skibe paa 200 t. De
smukkeste Egne i T.-Dalen ligger omkring Dunkeld,
hvor Floden træder ud i Strathmore. I T. fiskes
en Mængde Laks og langs dens Bredder findes
et betydeligt Lakseopdræt. — Ved Dundee gaar
en 3171 m lang Jernbanebro (bygget 1882—87)
over T. En ældre Bro aabnedes for Trafikken
1878, men styrtede under en voldsom Storm
Natten til 28. Decbr 1879 ned med et helt
Jernbanetog og forsvandt i Bølgerne; c. 90 Personer
omkom. 22 km uden for Mundingen ligger den
lille Klippeø Bell Rock med sit berømte
Fyrtaarn.
M. H-n.

Tay [te_i], Loch, største Sø i Perthshire,
Skotland. L. T. optager Floderne Lochay og
Dochart og afvandes af Tay. Højde o. H. 108
m, Længde 24 km, Bredde 800—1600 m, Areal
26,5 km². Søen besejles af Turistdampere. Paa
en lille Ø ligger Ruiner af et Kloster, som den
skotske Konge Alexander I 1121 oprettede til
Minde om sin Hustru Sibylla, der er begravet
her. — I L. T. drives en Del Laksefiskeri.
M. H-n.

Tayabas [ta’yawas], By paa Luzon,
Filippinerne, 15000 Indb., Handel med Ris og Kopra.
M. V.

Taygeta, se Pleiaderne.

Taygetos [ta’ygetås], Taygeton, de gl.
Grækeres Betegnelse for den mellemste og
højeste af de tre fra N. til S. gaaende
Bjergkæder paa Halvøen Peloponnes. T. strækker
sig gennem hele den vestlige Halvdel af
Landskabet Lakonien fra den sydlige Rand af den
arkadiske Megalopoli-Slette til Egnen ved
Gytheion og danner en skillende Mur mellem
Lakonien og Messenien, idet kun faa og yderst
besværlige Stier fører over det uvejsomme,
kløftrige Bjergland; den mest befærdede fører
over Trypi i omtr. lige Linie fra Sparta til
Kalamae. T., der er bygget op af krystallinske
Bjergarter og i Særdeleshed Marmor, er et
System af talrige parallelle Folder, af hvilke
den østligste, der med sin takkede Kam
(Pentedaktylon) hæver sig brat over
Sparta-Sletten, er den højeste. Omtr. i Midten hæver
Elias-Bjerget sig, 2409 m o. H. T., der ogsaa
danner Halvøen Maina, er et af de vildeste
samt mest stenede og fattige Landskaber i
Grækenland. Navnlig gælder dette om den
humus- og vandfattige Vestside, der næsten helt
bestaar af Marmor, samt om den sydlige Del,
det egl. Maina, hvor Befolkningen, de saakaldte
Mainoter (s. d.), er henvist til at bruge det
i Cisterner opsamlede Vand, da Kilder næsten
aldeles mangler. T. var tidligere mere
skovklædt end nu; men Befolkningens ufornuftige
Skovrydning har næsten umuliggjort en ny
Beklædning med Skov, idet Regnskyllene har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>