Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tavler ell. Tabeller - Tavleskifer - Tavletryk - Tavogliere di Puglia - Tavolara - Tavora - Tavoy - Tavshedspligt - Tavshedssystem - Taxaceæ - Taxales - Taxiphot - Taxis (se Thum und Taxis) - Taxis (se Brok) - Taxodiaceæ - Taxodium - Taxus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Differens, idet man sætter f(a + h) - f(a) / f(a + d) - f(a) = h/d;
i Tavletallene maa kun være medtaget de Cifre,
hvori Fejlen ved denne Bestemmelsesmaade
ikke viser sig. Ved i en Tavle at ombytte
Tavletal med Indgangstal faar man en T. over
den omvendte Funktion. T. er et meget vigtigt
Hjælpemiddel ved Regning; en Regner vil have
Fordel af at danne sig T. over saadanne
Beregninger, der hyppig forekommer i hans
Arbejde.
Chr. C.
Tavleskifer kaldes en af Kulstof sort farvet
Lerskifer, som kan spaltes i tynde, meget
jævne Plader, hvorpaa der kan skrives ved Hjælp
af et ell. andet blødere Stof.
J. P. R.
Tavletryk (Taffeltryk), Farvetrykning
med Applikationsfarver (se Farveri).
Tavogliere di Puglia [tavå’ljære-di-’pulja],
se Foggia.
Tavolara, Isola Terranova, Ø i det
tyrrhenske Hav ved Østkysten af Sardinien,
Prov. Sassari, ligger i Mundingen af
Terranova-Bugten 5 km fra Kap Ceraso og er 7 km
lang samt 1 1/2 km bred. T. er en ubeboet
Klippeø, der hæver sig indtil 555 m o. H. og er
bygget op af vandret lejrede Kalksten. T. hed
i Oldtiden Buccina.
(H. P. S.). N. H. J.
Tavora, se Aveiro.
Tavoy [ta’våj], Distrikt i Divisionen
Tenasserim, Prov. Burma, indobritisk Rige, 13698 km2,
(1921) 156786 Indb., overvejende Buddhister,
desuden 6613 Hinduer, 6153 kristne, 6426
Aandedyrkere. Hovedstaden T. ligger ved
Mundingen af en lille Flod, har Havn og (1921) 27489
Indb.
M. V.
Tavshedspligt, se
Embedshemmelighed.
Tavshedssystem (Silent-System) er
den amerikanske Benævnelse for det i Europa
kendte auburnske System, en
Udstaaelsesmetode for Tugthusstraf, der bestaar i, at
Fangerne arbejder i Fællesskab under
Tavshedspligt. Tanken er, at Fangerne ved den
aandelige Isolerethed, som Tavsheden medfører,
skulde undgaa aandelig Smitte i samme Grad som
ved Cellen, medens dog Fællesskabet skulde
forhindre de skadelige Følger, som Cellelivet
fortsat i lang Tid har for Fangens legemlige
og aandelige Tilstand. Systemet blev først
anvendt (1816) i Byen Auburn (Staten New York)
og indførtes derfra til Europa, hvor det fandt
megen Tilslutning. I Danmark skulde ifølge kgl.
Resol. 25. Juni 1842 Tugthusstraf — i
Modsætning til Forbedringshusstraf — udstaas efter T.;
1873 afløstes dog denne Ordning af det
progressive System (se Fængselsvæsen).
T.’s Skyggeside er navnlig de talrige
Disciplinærstraffe, som den stadig brudte Tavshedspligt
nødvendiggør. I sin oprindelige Skikkelse findes
T. næppe nu anvendt i noget Land, idet det
overalt har vist sig, at Tavshedspligten ikke er
andet end »en officiel Løgn« (Krohne).
A. Gl.
Taxaceæ, se Taksfamilien.
Taxales, se Naaletræer, S. 611.
Taxiphot [’taksi’fot], Betragtningsapparat til
Stereoskopbilleder.
C. E. A.
Taxis, se Thum und Taxis.
Taxis, se Brok, S. 64.
Taxodiaceæ, lille Familie af Naaletræer af
Ordenen Finales, Træer eller Buske med
spredte Naale. Æggene (2—9) sidder ved Grunden
eller paa Midten af Frøskællene, der er mere
eller mindre sammenvoksede med Dækskællene.
Træagtige Kogler findes; de falder oftest af
som et samlet Hele. Støvbladene har 2—8
Sække, og Kornene mangler Flyveblærer.
Familien tæller 12 Arter, der især hører hjemme
i varmt tempererede Egne. Se Sequoia,
Sciadopitys, Cryptomeria og
Taxodium.
A. M.
Taxodium Rich. (Sumpcypres), Slægt af
Naaletræer af Fam. Taxodiaceæ, store,
tykstammede Træer. De alm. Grene bærer
skruestillede Blade; de etaarige, affaldende Dværggrene
har tosidet vendte Blade. Bladene har en
lysere Farvetone end hos de fleste andre
Naaletræer; før Løvfald bliver de mørkerøde. De
aksformede Hanblomster sidder i Aks og har
6—8 Støvblade; Koglen er omtr. kuglerund,
med faa Kogleskæl. Ejendommelige
Pneumatoder (Aanderødder), indtil 1/2 m’s Højde og 1 1/2
m’s Diameter, udgaar fra Rødderne og rager
op over den sumpede Bund, der er disse
Træers Voksested. T. distichum Rich. (Virginsk
Sumpcypres) vokser ved Flodbredder og
i Sumpe i Nordamerikas østlige og sydlige
Stater; ofte plantet i Europas Parker, hvor den
trives godt. Den naar en Højde af 30 m og et
Stammeomfang af 12 m. Træet var i
Tertiærtiden et af de hyppigste, ikke blot i
Europa, men i hele den arktiske Zone. T.
mexicanum Carr. (Mexikansk Sumpcypres)
danner Skove paa Mexikos Højsletter,
1600—2300 mo. H. Meget berømt er »Montezuma’s
Cypres« ved Oaxaca, hvis Stamme har en
Højde af 40 m og 30 m’s Omfang; det menes, at
dette Træ allerede omtales af Fernando Cortez
som en af Landets største Mærkværdigheder,
og at hele hans Hær slog Lejr i dets Skygge.
Træets Alder anslaas til 4000—6000 Aar.
(N. H.). A. M.
Taxus L. (Taks, norsk Barlind), Slægt
af Naaletræer af Taksfamilien, Træer eller
Buske med spredte, liniedannede, flade og
spidse Blade. I Modsætning til alle andre
Naaletræer mangler T. Harpiks. Tvebo. De
korte Hanblomster har 4—9 hængende
Støvsække paa skjoldformede Støvblade; ved deres
Grund er de omgivne af skælformede Højblade.
Hunblomsten er reduceret til eet Æg, der staar
endestillet paa en kort, med skælformede Blade
besat Sekundærgren. Frøet er omgivet af en
kødet, farvet Frøkappe. T. baccata L. (Alm.
Taks, se Fig.) er udbredt i Mellem- og
Sydeuropa, paa Azorerne, i Algérie, Lilleasien og
videre mod Ø. i Asien til Amur-Landet, mod S.
til Himalaja. Den bliver sjælden højere end 10
m, har udbredte Grene og oftest
Pyramideform. Bladenes Overside er glinsende mørkegrøn,
deres Underside matgrøn; deres Længde 2—2,5
cm. Frøet er ægformet, c. 1 cm langt,
Frøkappen højrød. Træet kan blive meget gammelt;
1500 Aar er sikkert konstaterede, mange Træer
i England anses for at være endnu ældre.
Veddet er haardt; Bladene er giftige, særlig for
Heste, men Frøene ikke. T. har tidligere
været langt almindeligere end nu i Nordtyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
