Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søpindsvin - Søpoliti - Søprotest - Søpryd - Søpunge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
plauskærlignende Dannelse. Piggene paa Undersiden er
ofte flade Graveredskaber, andre er meget
smaa og samlede i de tidligere nævnte Baand
ell. Fascioler, der kan have forsk. Plads,
hyppigst som en Ring under Gattet ell. som et
Baand om Ambulacralfelternes Rygparti, det
første findes hos Spatangus og Echinocardium,
begge hos Brissopsis; flere andre findes, og de
hører til de bedste Skelnemærker.
Ambulacralfelterne er ret smalle, det forreste er ofte
anderledes og mere ensartet bygget end de
andre, der kan bestaa af 3 Dele, nærmest
Munden med store, enkeltvis stillede Porer med
penselformede Fødder, der er Føle- og
Ernæringsredskaber, det mellemste Parti har store
Plader med enkelte Porer og sædvanlige
Sugefødder, det øverste har korte Plader med
parvis stillede store Porer og bløde, lappede,
gællelignende Legemer; dette Parti kan være
indsænket og danne en Blomsterfigur
(Brissopsis). Man antog tidligere, at Sømus bevægede
sig langsomt hen over Bunden og med Læben
ligesom pløjede den op; de fleste synes dog at
leve nedgravede, indtil et Par dm dybt. De
lever af mindre Dyr, som de piller ud med
penselformede Mundfødder, ell. de fylder
Tarmen med Dynd, hvis organiske Materiale da
udnyttes. De 3 nævnte Slægter findes hos os,
Here Arter er alm. Spatangus bliver indtil 100
mm. Til en beslægtet Familie hører
Echinocorys (Ananchytes), der er meget alm. i Kridt,
livor der ogsaa findes en hel Del andre
irregulære S. af forsk. Grupper. S. hører i det hele
til de almindeligste Forsteninger. (Litt.:
Bronn, »Klassen und Ordnungen des
Tierreichs«, 2. Bd, 3. Afd., 4. Bog [1904];
Ludwig og Hamann, »Seeigel«; Th.
Mortensen, »Pighude, Danmarks Fauna« Nr 27,
1924).
T. K.
Søpoliti, Politimyndighed til Søs. Tilsynet
med Overholdelsen af de paa Søterritoriet
gældende Bestemmelser udøves af Kyststaten, f.
Eks. med Hensyn til Fiskeriet, Toldkontrollen,
Sundhedsvæsenet og Skibsfarten, i hvilke
Henseender man taler om Fiskeripoliti, Toldpoliti
o. s. v., se Søterritorium. Paa det aabne
Hav kan i Fredstid som Regel ingen Stat
udøve Politimyndighed over for andre Landes
Skibe, se mare liberum, hvor en Række
ved Traktat eller Sædvane hjemlede
Undtagelser er nævnt. Undertiden betegnes krigsførende
Magters Anholdelse og Undersøgelse af
neutrale Handelsskibe som Udøvelse af Prisepoliti
(jfr. Neutralitet, S. 861 ff. og
Priseret).
G. R.
Søprotest, en Erklæring, som det tidligere
(navnlig forinden Søloven) var Skik, at
Skipperen sammen med flere eller færre af
Besætningen ved en Sørejses Afslutning nedlagde for
Notarius publicus angaaende Rejsens Forløb,
særlig for saa vidt der var passeret noget
under Vejs, som kunde medføre Ansvar for
Rederen eller Skipper og Mandskab, og hvorved de
reserverede sig mod at have nogen Skyld i det
passerede. Medens forskellige fremmede
Retsforfatninger forlanger S. aflagt, er den ikke
paabudt efter dansk eller norsk Ret og maa
anses som en overflødig og bekostelig Formalitet,
der endog kan virke skadelig, idet den kan
foregribe Skippers og Mandskabs Udtalelser
under Søforklaringen (s. d.), der efter dansk og
norsk Ret alene er af juridisk Betydning.
(L. A. G.). A. D. B.
Søpryd (Echinodorus Engelm.), Slægt af
Skebladfamilien, Vandplanter med
lancetdannede Blade og tvekønnede Blomster, hvis
Blomsterbund er hvælvet og bærer skruestillede
Nødder. Ranunkel-S. (E. ranunculoides
[L.] Engelm.) findes i Danmark og Norge, men
er sjældne.
A. M.
Søpunge (Ascidiacea) er en Klasse af
Sækdyrenes Række; de er enlige ell. Koloniformer;
de er hyppigst fastvoksede, sjældnere kun løst
stikkende i Sandet ell. fritsvømmende.
Kroppen er næsten altid sækformet, noget
sammentrykt, sjældnere cylindrisk ell. kugleformet,
en Del er stilkede. Hos alle de fastsiddende
ses i den fri Ende temmelig tæt ved hinanden
to Aabninger: Mund- og Kloakaabning; de
fritlevende Ildpølser har dem i hver sin Ende.
Legemets ydre Hudlag har som sædvanlig hos
Sækdyrene afsondret en Kappe, der oftest er
af en betydelig Tykkelse, den kan være
geléagtig, ganske gennemsigtig ell. uigennemsigtig
og da brusk- ell. læderagtig; den kan være
forsynet med haarformede Forlængelser eller
være belagt med Fremmedlegemer, især Sand,
Smaasten og Brudstykker af Kalkskaller; hos
ikke faa kan den indeslutte Kalkkorn;
Grundbestanddelen er Cellulose. Samtidig med, at
Kappen vokser i Tykkelse, trænger der Celler
ind fra Epithelet, hvis Udsondringer
aabenbart særlig hjælper til, at Kappen kan vokse
i Størrelse med Dyret; ja endog Blodkar kan
vokse ind fra underliggende Lag. Mund og
Kloakaabning kan aabnes og lukkes ved
Ringmuskler og er desuden forsynede med et
forskelligt, men for de enkelte Familier konstant
Antal Klapper. I udstrakt Tilstand sidder
Aabningerne paa Spidsen af to korte, cylindriske
Rør. Under Hudepithelet findes Muskulaturen,
der i den mest udviklede Form bestaar af flere
Lag, dels Længdemuskler, dels Ringmuskler.
Mundaabningen er indadtil begrænset af en
Kreds af grenede, hule Tentakler, der fører
ind i Svælg- eller Gællesækken, som er meget
rummelig og ofte fylder største Delen af Dyret;
den er forsynet med talrige Aabninger i
Sidevæggene; de er regelmæssigt stillede i
Tværrækker og kan være runde ell. aflange.
Gællesækken er sammenvokset med Kropvæggen
langs Fimrestriberne, nemlig Bugfuren, i den
forreste Del af Ryglisten, foran Fimrebuerne
samt om Spiserøret; desuden kan ogsaa
blodfyldte Forlængelser gaa ud til Kropvæggen og
vokse sammen med denne; paa sin Inderside
kan Gællesækken danne talrige Folder og
Forlængelser, Forhold, der har systematisk Bet.
Alle de Steder, hvor Sammenvoksning ikke har
fundet Sted, findes uden om Gællesækken,
mellem denne og Kropvæggen, et stort
sammenhængende Hulrum, Peribranchialrummet eller
Kloakrummet; det optager det Vand, der er
gaaet gennem Gællespalterne, og fører det atter
ud gennem Kloakaabningen. P. Gr. a.
Udviklingen og Organernes, især Nervesystemets,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
