Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søpindsvin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Kønsstofferne, den forreste højre er tillige
Madreporplade og har talrige fine Porer,
hvorigennem Havvandet træder i Forbindelse med
Vandkanalvædsken. Ogsaa i hver Ocularplade
findes en lille Pore, hvorigennem den radiale
Vandkanal forlænger sig ud i et lille
følerlignende Organ. I hvert Ambulacralfelt findes 2
smaa Udsnit i Skalmunden, i disse sidder 10
hule, buskede Gæller, der staar i Forbindelse
med Krophulen og fyldes med Vædske fra den,
men ikke med Kar- ell. Vandkanalsystemet; de
mangler hos Cidaridæ. De fleste regulære S.
findes frit og bevæger sig langsomt af Sted, som
nævnt mindre ved Sugefødderne, hvorimod de
gaar paa Piggene, næsten som paa Stylter;
adskillige kan dog, nærmest ved deres
overordentlig haarde Tænder, gnave sig Huler i Klipper;
efterhaanden som de vokser, maa Hulen
udvides, Aabningen kan da være saa lille, at
Dyret ikke mere kan passere den.
Dybhavsformer har ofte lange, fine Pigge, mens svære,
kølleformede Pigge kan findes hos
Brændingsformer, de kan være ligesom forankrede ved
dem paa Koralrev, f. Eks. Heterocentrotus;
hos en anden Brændingsform
(Colobocentrotus) er Piggene svære, korte, prismatiske og
tæt sammenstillede, saa Kroppen er beklædt
som med et Mosaik. Føden er for en stor Del
Alger, dog tager de dog ogsaa en Del dyrisk
Føde, saaledes Skaldyr, hvis Skaller de
gennemgnaver. Cidaridæ er i Nutiden
overvejende tropiske; Ambulacralpladerne er
usammensatte, ganske smaa og danner svagt
bugtede Linier mellem Interambulacralfelterne,
hvis Pladser er meget store og hver bærer en
enkelt stor Tuberkel til den mægtige
Primærpig, de andre Pigge er meget smaa. I nordiske
Have findes en enkelt Art, den næsten
kugleformede Cidaris cidaris, der bliver 5 cm bred
med 2 1/2 Gang saa lange Pigge. I vore
Kridtlag findes ret alm. flere Arter, oftest i
Brudstykker, ligesom deres Pigge kan være meget
talrige; hos Tylocidaris er de kølleformede. Af
Saleniidæ med stort Mund- og Topfelt har
vi fl. ganske smaa Arter (Salenia) i Kridtlag,
men ingen nulevende; ligesom den beslægtede
Phymosoma mangler Forsteningerne i Reglen
Mund- og Gatfelt, saa de har Form som en
Ring. Til en anden Afdeling hører Diadema
med flad, tynd Skal og lange hule Pigge; ingen
nordiske Arter, en Art lever i Middelhavet;
den uddøde Hemicidaris staar paa Overgang
til Cidaridæ. Echinothuridæ er
Dybhavsformer; de afviger fra alle andre
nulevende S. ved, at Skallen ikke er fast ubevægelig,
idet de meget tynde Plader kan forskydes noget
om hinanden, de er adskilte ved en blød Hud
og forsynede med Muskler. Deres Pigge
brydes let i Spidsen og indeholder ligesom
Diadematidernes lange, hule Pigge et Giftapparat;
Saarene, de frembringer, kan være
smertefulde og langvarige; hertil hører Asthenosoma
og Phormosoma, af hvilken sidste Arter findes
i nordiske Have. Echinidæ har talrige, men
gennemgaaende mindre, ikke hule Pigge uden
Tornbeklædning; Tuberklerne danner tydelige
Længderækker; vore Arter har 3 Porepar paa
de sammensatte Ambulacralplader, saaledes
den lille, meget alm. Psamechinus miliaris
og den store, næsten kugleformede Echinus
esculentus, der bliver 160 cm i Tværmaal, hos
os dog kun indtil 80 mm, Skallen er rød; et
Par andre Echinusarter findes hos os, men er
sjældnere. Til en anden Familie regnes nu vor
alm. Strongylocentrotus droebachiensis, der
afviger ved at have 5 Porepar paa de
sammensatte Ambulacralplader, Skallen er ret flad,
indtil 80 mm i Tværmaal.
Hos de irregulære S. er Gattet rykket
ud fra Topfeltet i Bagenden af Dyret ell. helt
ned paa Undersiden i det bageste
Interambulacralfelt; ofte er Munden dog stadig central.
Pladerækkerne regelmæssige, ja Formen kan
være næsten kredsrund. Uregelmæssigheden
bliver større i de Afdelinger, hvor Munden er
forskudt fremefter, idet herved Pladerækkerne
forskydes, da de stadig udgaar fra Mundfeltet.
Hos nogle er Ambulacralfelterne brede og kan
paa Rygsiden være anderledes byggede og
danner en smuk, blomsterlignende Figur.
Piggene er oftest smaa, børstelignende og
spredt uden Orden. Clypeastridæ har
central Mund med kraftigt Kæbeapparat og
Gattet i Bagenden ell. paa Undersiden. Skallen
er aflang, fladtrykt, undertiden ganske flad
(»Søkager«) med Indsnit ell. Huller i Randen,
ofte meget svær, støttet indvendig af
Kalkbjælker; de talrige tropiske Arter lever da
ogsaa mest paa lavt, bevæget Vand. Den øverste
Del af Ambulacralfelterne danner en
Blomsterfigur (er »petaloide«) og bestaar af talrige
korte, tæt sammentrængte Plader, der hver har
2 vidt adskilte Porer forbundne med en Fure;
til et saadant Porepar svarer en bred, lappet
Sæk, der opfattes som Gælle; den øvrige Del af
Feltet bestaar af færre, men større Plader;
hele Feltet er desuden forsynet med talrige,
fine Porer, der ogsaa kan gaa ind over
Interambulacralfelterne, de dertil svarende
Sugefødder er meget smaa. Toppladerne er svagt
udviklede, Madreporpladen ligger centralt, det
bageste Kønsorgan med tilhørende Pore
mangler (Clypeaster, Rotula). Den eneste
beslægtede Art hos os er den lille, indtil 15 mm
lange Echinocyamus pusillus, hvor Rygrosetten
kun er svagt fremtrædende, kun 1 Pore i
Madreporpladen; den er mange Steder meget
talrig. Der findes ingen Arter af Chypeastrider
i vore Kridtlag. Til en anden Afdeling med
central Mund- og Tandapparat hører de
kredsrunde, toppede Conulus (Galerites), der findes
meget alm. i vort Kridt, og som indre
Afstøbninger (Flintkerner) er spredt om i
Morænelagene, de kaldes ofte »Tordensten«.
Spatangidæ er ægformede med tynd, skør Skal,
Pigbeklædningen er tæt, børstelignende
(»Sømus«). Gataabningen findes i Bagenden
omgivet af et Antal Smaaplader; i Topfeltet
mangler den bageste Genitalplade, men den
forreste højre (Madreporpladen) skyder sig
bagtil mellem de andre Topplader. Munden
skyder sig fremefter, og det bageste
Interambulacralfelt er paa Undersiden anderledes bygget
end de andre og danner et fremtrædende
Bugskjold, hvis forreste Plade (Læben) begrænser
Munden bagtil som en læbe- ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
