Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 1043 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - sønderjyske Landsdele, De

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landsogne. Ved Afstemningen 1920 var dog c.
3/4 af de afgivne Stemmer for Danmark, og
ved Folketingsvalget 2. Decbr 1926 var
Stemmetallet i hver af de 7 Opstillingskredse
følgende:

Kreds	Stemmer	heraf tyske
	i alt	Antal	pCt
1. Haderslev	11022	1528	13,9
2. Aabenraa	9662	2047	21,2
3. Sønderborg	9724	1809	18,6
4. Augustenborg	8767	706	8,1
5. Tønder	9681	1829	18,9
6. Løgumkloster	9237	2133	23,1
7. Rødding	8750	370	4,2
Tilsammen	66843	10422	15,43

Som tyske er her regnet de paa »Slesvigske
Parti« faldne Stemmer, som danske alle øvrige.
Det ses, at de to Landkredse Rødding og
Løgumkloster har henholdsvis Minimum og
Maksimum af tyske Stemmer, og at disses Antal er
ret ringe i den tredie Landkreds, Augustenborg
(Als uden Sønderborg). Haderslev Kredsen staar
i Danskhed betydelig over de tre andre
Købstadkredse, der indbyrdes ikke er meget
forskellige.

Kyster, Fjorde m. m. Kystlinien, d. v.
s. Grænsen mellem Landet og Havet ved dettes
Middelvandstand, forløber meget forskelligt paa
de to Sider af Landet. Mod V. har den i hele
sin Udstrækning Hovedretningen S.—N., er kun
svagt bølget og uden Fjorde eller andre
betydelige Indskæringer. Hele Længden er 52 km (i
lige Linie 42 km). Mod Land følges den paa c.
2/3 af sin Længde af en meget lav
Marskbræmme, medens Gestlandet paa den øvrige
Strækning (mellem Ballum og Emmerlev) gaar helt
ud til Havet og paa et Sted ved Kysten naar
en Højde af 13 m. Den udenfor liggende Del af
Vesterhavet (»Vadehavet«), som en Gang har
været Land, er meget lavvandet og ligger ved
Ebbetid i større eller mindre Udstrækning helt
tør; her findes dog adskillige dybere Partier
og mange smalle Render, »Dyb«, af hvilke
navnlig List Dyb og Juvre Dyb henholdsvis S.
og N. f. Rømø har større Betydning.

I stærk Modsætning til Vestkysten er
Østkysten ved Lille-Bælt højst uregelmæssig og
indskaaren, og Kystlinien gaar her for det
meste mellem dybere Vand og ret højt Land, der
mange Steder danner udprægede Klinter. Fra
Hejlsminde gaar Linien med Hovedretning SSØ.
til Aarø Sund, som skiller Aarø fra Fastlandet.
Paa denne Strækning afsættes først den lille
Avne Vig, derpaa den karakteristiske, lange,
smalle og bugtede Haderslev Fjord, som
nærmest ligner et bredt Vandløb. Fra Aarø Sund
tager Kysten sydlig Retning til Halk Hoved, og
V. f. Linien herfra til Nordkysten af Als
danner Bæltet en stor Bugt. Fra denne udgaar
igen mod N. den flade Sandvig, mod V.
Slivsminde og Genner Bugt, uden for hvilken sidste
Øen Barsø ligger, og mod SV. den store
regelmæssig formede Aabenraa Fjord mellem
Knudshoved og Varnæs Hoved; endelig mod SØ. Als
Fjord, som sammen med sin sydlige
Fortsættelse, det smalle Als Sund skiller Als fra
Fastlandet. Ved Als Sunds Udløb i Østersøen drejer
Kysten mod V. og afsætter Bugten
Vemmingbund, gaar derpaa mod Syd til Flensborg Fjord,
som fra Mundingen ved Borreshoved til
Egernsund har nordvestlig Hovedretning og her
afsætter Skelvig og Brovig. Egernsund er det
smalle Indløb til Nybøl Nor, mellem hvilket og
Vemmingbund den bekendte Halvø Broager
Land skyder sig ud. Fra Egernsund til den
tyske Grænse ved Udløbet af Krusaa har
Kysten sydvestlig Hovedretning uden betydeligere
Indskæringer; ud for denne Strækning ligger i
Fjorden de to smaa Holme, Okseøerne.
Fastlandets hele Østkyst er 214 km, skønt den rette
Linie mellem Endepunkterne kun er c. 60 km.

Af samme Beskaffenhed som Fastlandets
Østkyst er Vestkysten af Als. Nordligst afsætter
Als Fjord Stegsvig med Forgreninger, derefter
den regelmæssigt formede Sandvig og
fortsættes nu mod SØ. af Augustenborg Fjord, fra
hvilken udgaar mod Ø. Stevning og Sebbelev
Nor samt Vigen S. f. Augustenborg.
Augustenborg Fjord og Als Sund omslutter
Kær-Halvøen, hvis Nordspids er Arnkilsøre. Mest
karakteristisk er dog den sydligste store Fjord,
Hørup Hav, som næsten helt afskærer Halvøen
Kegnæs, der kun ved den smalle Landtange
»Draget« hænger sammen med den øvrige Ø.
Hele den øvrige Kyst mod S., Ø. og N. er
paafaldende regelmæssig og uden Indskæringer.

Geologiske Forhold. Som Del af
den jyske Halvø har de s. L. i Hovedtrækkene
samme geologiske Struktur som største Delen
af Nørrejylland; dog er de endnu paa dette
Omraade langt mindre detailleret undersøgte
end det øvrige Danmark, og kun de Forhold,
der har Betydning for Forstaaelsen af
Overfladens Former og Beskaffenhed, skal her berøres.
Fra Tertiærperioden kendes med Sikkerhed kun
det miocæne Glimmerler, og endda kun fra
enkelte Steder i Vestlandet (Gram, Spandet,
Løgumkloster m. fl.), hvor det ligger saa nær
Overfladen, at det har kunnet benyttes af
Teglværkerne. I Østlandet derimod er de kvartære
Dannelser af en saadan Mægtighed, at man
endnu intet Steds ved Boringer er naaet
igennem dem. Bortset fra de nyere Marsk-, Mose- og
Flyvesandsdannelser bestaar derfor hele
Overfladen af Istidsaflejringer, der imidlertid er
meget forskellige.

Under den sidste store Istid naaede
Indlandsisens Rand kun et Stykke V. f. den nuværende
Østkyst til en Linie, der fra N. til S.
nogenlunde kan betegnes ved Jels, Sommersted,
Vojens, Bunden af Genner Bugt, Rødekro og
Paddeborg. Paa dette »Østland«, hvortil ogsaa
Øen Als maa henregnes, er Isaflejringen en
Bundmoræne væsenligst bestaaende af
Moræneler, som kun i ringere Grad er blandet med
Sand, Grus og Sten. Ø. f. Hovedisranden er der
i øvrigt Spor af en mindre fremtrædende
Isrand, som omtrent fra Vamdrup gaar mod Syd
til henimod Aabenraa; denne er dannet under
en senere mindre Isbedækning, der er kaldt
»Lille-Bælts Bræen«. Ved Hovedisranden er der
opstaaet mere eller mindre betydelige
Randmoræner i Form af afbrudte Volde og kuplede
Bakker; saadanne forekommer stærkt
udprægede i Egnene mellem Vojens og Rødekro, hvor
de i høj Grad præger Landskabet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>