Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjylland (fortsat) - sønderjyske Landsdele, De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Neergaard, »Danevirke« [1903]; Vilh. la
Cour, »Danevirke og Kampene paa vor
Sydgrænse« [1917]; C. v. Wimpfen, »Geschichte
Schleswig oder Südjütland« [Flensborg 1839];
Christiani, »Gesch. der Herzogthümer
Schleswig und Holstein« [1775—79]; Christiani og
Hegewisch, »Geschichte der Herzogthümer
Schleswig und Holstein unter dem
Oldenburgisenen Hause« [1781—1802]; A. D.
Jørgensen, »40 Fortællinger af Fædrelandets
Historie« [1882]; Samme, »Historiske Afh.«, I—IV;
Waitz, »Schleswig-Holsteins Geschichte«
[1851—52]; Otto Brandt »Gesch.
Schleswig-Holstein« [1925]; »Antislesvig-holstenske
Fragmenter« [Kbhvn 1848—51]; M. Mackeprang,
»De danske Fyrstelen i Middelalderen« [»Hist.
Tidsskr.«, 1895]; N. Falck, »Das Herzogthum
Schleswig« [1816]; Kr. Erslev, »Frederik IV
og S.« [1901]; P. Lauridsen, »Holsten
Gottorp og Kronen 1658« [»Hist. Tidskr.«, 1904];
H. Pernice, »Kritische Erörterungen zur
Schleswig - Holsteinischen Successionsfrage«
[1866]; Kr. Erslev, »Augustenborgernes
Arvekrav« [1915]; Otto Brandt, »Geistesleben
und Politik in Schleswig-Holstein um die
Wende des 18. Jahrhunderts« [1925]; P.
Lauridsen, »Da Sønderjylland vaagnede«, I—VIII
[1909—22]; Aage Friis, »Den danske Regering og
Nordslesvigs Genforening med Danmark«, I
[1921]; Samme, »Det nordslesvigske
Spørgsmaal 1864—79«, I—II [1821—25]; »Haandbog i
det nordslesvigske Spørgsmaals Historie« [1901];
Le Slesvig du Nord 1906—14 [1915]; M.
Mackeprang, »Nordslesvig 1864—1909« [1910]; H.
Rosendal, »Træk af Danskhedens Historie i
Sønderjylland«, I-II [1911-12]; Vilh. la Cour,
»Sønderjylland under Verdenskrigen« [1916];
Svend Dahl og Axel Linvald,
»Sønderjylland« [1919]; »Det slesvigske Spørgsmaals
diplomatiske Historie 1914—20« [1922]; André
Tardieu og Franz v. Jessen, »Slesvig
paa Fredskonferencen Jan. 1919—Jan. 1920«
[1926]; Adolf Köster, »Der Kampf um
Schleswig« [1921]; »S. delt . . . .« [1923]; L. P.
Christensen, »Grænsebogen« [1923]. Af
Tidsskrifter fremhæves: »Zeitschr. d. Gesellsch.
f. Schleswig-Holst.’s Gesch.«, »Sønderjyske
Aarbøger«, »Grænsevagten«).
(P. L.). V. la C.
sønderjyske Landsdele, De (hermed 1
Kort), er den officielle Betegnelse for den Del
af det tidligere Hertugdømme Slesvig, som i
Henhold til Versaillesfreden og efter en
foretagen Folkeafstemning 1920 genforenedes med
Danmark.
Beliggenhed, Grænser og
Størrelse. Landsdelene, som er en sydlig
Fortsættelse af Nørrejylland, ligger mellem 54° 48′
og 55° 27′ n. Br.; sydligste Punkt c. 2 km SV.
f. Paddeborg Station og nordligste ved Vejen
Aas Udløb i Kongeaaen; endvidere mellem 2°
30′ og 4° 7′ v. L. f. Kbhvn; østligste og
vestligste Punkt henholdsvis SØ.-Hjørnet af Als og i
Vestkysten af Rømø. Bortset fra Øerne er
Fastlandets største Udstrækning saavel i S.—N. som
i Ø.—V. lidt over 70 km. De grænser mod N.
til Ribe og Vejle Amter, hvor den 103 km lange
Landgrænse (1864—1920 Rigsgrænse) paa det
midterste Stykke dannes af Kongeaa.
Sydgrænsen, den nuværende Rigsgrænse mod Tyskland,
gaar gennem Flensborg Fjord til Krusaas Udløb
i denne; Krusaa følges derpaa et kort Stykke
mod Nord, hvorefter Grænsen bøjer mod
V., lidt senere mod SV. forbi den danske
Grænsestation Paddeborg, gaar derpaa mod V.
Syd om Frøslev Plantage og i et skarpt Knæk
mod N. til Skelbæk. Herefter er
Hovedretningen VNV., idet Grænsen følger nævnte Vandløb
og efterhaanden Gammelaa og Sønderaa til
Vejen Ubjerg—Aventoft, hvorefter den gaar lidt
Syd for Hvidaa, gennem Rudebøl Sø og Syd om
Gammel- og Ny Frederikskog, indtil den naar
Vesterhavet 6 km S. f. Vidaas Udløb ved Højer.
Hele denne Landgrænse er 67,5 km, men i lige
Linie mellem første og sidste Grænsepæl kun
49,5 km. Hele Arealet mellem disse Grænser
er 3891,1 km2 eller c. 10 % af det øvrige
Danmarks, altsaa noget større end den fynske
Øgruppe (Odense og Svendborg Amter
tilsammen er 3476,2 km2). Heraf omfatter Fastlandet
3468,8 km2, medens 422,3 km2 falder paa de
omliggende, tilhørende Øer, nemlig: Aarø (5,8
km2), Barsø (2,8), Kalvø (0,18), Als (313,5) og
Okseøerne i Flensborg Fjord (0,16), alle ved
Østkysten, og Rømø (99,7) samt Jordsand (0,15)
ved Vestkysten.
Befolkning. Ved Folketællingen 1. Febr
1921 fandtes 163622 Indb. (1910: 166603, 1860:
147290), hvoraf i Købstæderne og Flækkerne
39890 (1910: 41325, 1860: 25231) og i
Landdistrikterne 123732 (1910: 125278, 1860: 122059). Hele
Forøgelsen af det øvrige Danmarks
Folkemængde ved Genforeningen har derfor kun været
noget over 5 %, medens Arealtilvæksten som
nævnt var henimod 10 %. Det fremgaar
heraf, hvor tyndt befolkede De s. L. som
Helhed var, nemlig c. 42 pr km2 mod c. 52 i
Nørrejylland og c. 80 i hele Danmark N. f.
Kongeaaen. I øvrigt er Befolkningstætheden
højst forskellig i Landsdelenes østlige og
vestlige Dele; medens den i Sønderborg Amt kun
overgaas af Kbhvns, Odense og Svendborg
Amter, er Tønder Amt det svagest befolkede i det
egentlige Danmark. Det ses, at
Befolkningstilvæksten fra 1860 til 1921 — altsaa hovedsagelig
under Fremmedherredømmet — har været
forholdsvis meget ringe; dette skyldes væsentligst
de nationale Forhold, som navnlig i en længere
Aarrække efter 1864 medførte en stærk
Udvandring saavel til Danmark som til oversøiske
Lande, særlig Nordamerika. I Tiden 1910—1921
har der endog været en kendelig Nedgang i
Befolkningstallet, hvilket dog let forklares ved
Forholdene under og efter Verdenskrigen
(Bortdragning af de tyske Garnisoner,
Bortrejse af andre og ikke mindst det meget store
Antal Faldne i Krigen). Efter Genforeningen er
der dog indtraadt et glædeligt Omslag. Ifølge
den foreløbige Opgørelse af Folketællingen 5.
Novbr 1925 fandtes der da 175531 Indb.,
hvoraf 44852 i Købstæderne og Flækkerne og 130679
i Landdistrikterne, altsaa en Tilvækst af 11909
eller 7,3 % i Løbet af 4 3/4 Aar.
Landsdelenes Befolkning, der oprindelig har
været ren dansk, er i Tidens Løb bleven
isprængt med et ikke ubetydeligt tysk Element,
særlig i Købstæderne, Flækkerne og de sydlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
