Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydamerika (Geologi) - Sydamerika (Klima)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
igen i Slutn. af Tertiærtiden ved Overgangen
til Kvartærtiden. Amazonas Bugten blev i Løbet
af Tertiærtiden stadig mindre, idet Havbunden
opfyldtes med Sedimenter, som af Floderne
førtes derud, og tillige foregik en svag Hævning,
derimod dannedes en stor Bugt omkr. Paraná
og det nedre Løb af Paraguay, og denne holdt
sig gennem den ældre Del af Kvartærtiden. Da
denne Bugt var forsvundet ved Opfyldning og
Terrainets Hævning, havde S. antaget sit nuv.
Omrids.
Klima.
S. strækker sig fra N. mod S. gennem 65
Breddegrader fra 10° n. Br. til 55° s. Br.
Medens derfor den største Del af S. ligger i
Tropezonen, strækker Verdensdelens sydlige,
smallere Del sig gennem den sydlige
subtropiske Zone ned i den tempererede Zone, og
p. Gr. a. de for den sydlige Halvkugle
ejendommelige Temperaturforhold berører den
allerede Grænsen af det polare Klimaomraade,
skønt dens Sydspids ikke er længere fjernet fra
Ækvator end Danmark. Som alt ses af
Isotermkortene, ligger Landet fra Nordkysten indtil
S. f. Amazonfloden hele Aaret mellem
Isotermerne for 25° og 30°. De fleste Steder
findes to Temperaturmaksima, det ene i
Nærheden af Foraarsjævndøgn (Febr.—Apr.), det
andet i Nærheden af Efteraarsjævndøgn
(Septbr—Novbr), nogle Steder mangler dog
Foraarsmaksimet, andre Steder, navnlig i Indlandet,
Efteraarsmaksimet. Den varmeste Maaned har
over store Strækninger, saa vidt de temmelig
faa Observationssteder tillader at drage sikre
Slutninger, at have Middeltemperatur over 28°,
men over 29° kendes kun (reduceret til
Havfladen) fra nogle faa Indlandsstationer i det
regnfattige nordøstlige
Hjørne af Brasilien og
mod SV. i Cordillererne
ved Tropezonens
Sydgrænse. Højden over
Havfladen modificerer
naturligvis disse Forhold,
og oppe i Cordillererne
hersker hele Aaret rundt
lave Temperaturer.
Quito i Ecuador har
saaledes samme
Middeltemperatur for Aaret
som Milano, men
Forskellen er stor, paa
Quitos 12,4° og 12,8° for
koldest og varmest
Maaned, og Milanos 0,2°
og 23,8°. Dette er et af
de mange Eksempler
paa, hvor ubrugelig
Aarets Middeltemperatur
er til at karakterisere
Klimaet. I Quito er alle
Aarets Maaneder
raakolde. Den tynde Luft
bevirker, at man føler
stikkende Hede i Solen,
men i Skyggen er
Luften kold. Omkring 10°
s. Br. synker
Middeltemperaturen for koldest
Maaned (reduceret til
Havfladen) under 25°, og
den aarlige
Temperaturgang gaar efterhaanden
over til et enkelt
Temperaturminimum i Juli ell.
August. Middeltemp. for
varmest Maaned er i
Fastlandets Indre her
som i de andre
Kontinenter noget større end ved Ækvator, og i den
østlige Del af Cordillererne træffer man ved
Grænsen mellem den subtropiske og den
tempererede Zone Temp. for varmest Maaned, som,
reducerede til Havfladen, vilde blive lidt over
30°. Umiddelbart S. f. Ækvator viser sig til alle
Aarstider en betydelig Temperaturforskel
mellem S.’s Vestkyst og Østkysten. Under 12° s.
Br. har saaledes Callao 20,5°, 21,0°, 17,2° og
17,9° i Middeltemp. for Jan., Apr., Juli og
Oktbr, medens de tilsvarende Tal for Bahia
ved Østkysten er 26,6°, 25,5°, 22,5° og 24,8°.
Omtr. ved Vendekredsen har Antofagasta ved
Vestkysten 21,6°, 19,1°, 16,4° og 17,0° i
Middeltemp. for disse Maaneder, Santos ved Østkysten
 |
| Fig. 1. Isotermer for Juli i Sydamerika. (M. Vahl). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
