Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydamerika (Terrain) - Sydamerika (Geologi)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kysten af Colombia og ud paa Panamá Tangen.
— De store Sletter er dels Peneplan, gammel
Fastlandsoverflade, som i Tidens Løb er blevet
jævnet af de nedbrydende Kræfter, dels
gammel Havbund fra nogle store Bugter, som i
Tertiærtiden og den ældre Del af Kvartærtiden
strakte sig ind over de mere lavtliggende Dele
af Sletterne langs Amazonas og Paraná.
Guayanas og Brasiliens Højlande er, som ovf.
omtalt, Plateaulande, der gennemgaaende ligger
i en Højde af 200—1000 m. Enkelte Partier
ligger dog højere. Det højeste Punkt i Guayana
er Roraima (2665 m), i Brasilien Itatiaia (2994
m). Terrainet er gennemgaaende smaabakket,
idet Plateauet er furet af Floddale. Enkelte
Steder, navnlig ved Brudrande, hvor der har
fundet Forskydning Sted mellem Plateauets
enkelte Flager, kan det antage Karakter af
Bjergland, og dette gælder naturligvis ogsaa den
Brudrand, som begrænser Plateauet ned mod
Kystsletten.
Geologi.
Archaiske Bjergarter danner Undergrunden
i den største Del af Guayana, saavel i den
venezuelaske Del som i de tre europ. Kolonier,
og ligeledes har de en stor Udbredelse i det
østlige Brasilien og i Uruguay. I Guayana kan
man skelne mellem en ældre Gruppe af rød og
graa Gnejs, gennembrudt af Gabbro og Diabas,
og en yngre Gruppe af Hornblendeskifre,
Glimmerskifre og Kvartsitter, ledsagede af lidet
metamorfoserede Granitter og forsk. Porfyrer. I
det østlige Brasilien kan man ligeledes
udsondre en ældre archaisk Serie af granatførende
Gnejs og Glimmerskifer, gennembrudt af
Granit og Syenit, og yngre archaiske Lag af
Glimmerskifer, Chloritskifer, Itacolumit og
Itabirit. Dette System indeholder Marmor,
Jernmalm, Guld og Diamanter. Ogsaa mod V. i
Cordillererne spiller Gnejs og krystallinske
Skifre en betydelig Rolle. I disse Egne, som i
de senere geol. Perioder har været udsat for
bjergkædedannende Tryk, kan man imidlertid
ikke være sikker paa de krystallinske Skifres
archaiske Alder. Muligvis kan en Del af dem
være yngre, og deres krystallinske Struktur kan
skyldes Metamorfose som Følge af Foldningen.
Kambriske Sedimenter er hidtil kun fundet et
Par Steder i Cordillererne. Øvresiluriske Lag
kendes fra den nordlige Del af Staten Pará
i Brasilien. De bestaar af mere ell. mindre
skifrede Sandsten, som hviler paa krystallinske
Skifre af ukendt Alder. Siluret overlejres
diskordant af devoniske Sandsten og Skifre.
Ligeledes kendes devoniske Sedimenter fra Matto
Grosso, Argentina, Falklands Øerne og Bolivia.
Ved Titicaca Søen i Bolivia ligger marine Lag fra
Kulperioden, og lignende Lag findes i den
peruanske Østcordillere, i Chile, Paraguay og
navnlig i Brasilien, hvor de træder frem ved
Randene af Amazonas Sletten. I Argentina derimod
træffes nedrekarboniske Ferskvandslag med
Planterester. Marint Trias kendes kun fra
Colombia og Peru, derimod findes i Brasilien
røde Ørkensandsten, som muligvis stammer fra
Triastiden. Ligeledes bestaar Undergrunden
over store Dele af det indre Brasilien af en
Breccie, som kaldes canga. Det er en atter
hærdnet Forvitringsskorpe fra flere mesozoiske
Perioder, i hvilke den østlige Del af det nuv.
S. var Land. Marint Jura, navnlig Kalksten,
er fundet i de peruanske og argentinske
Cordillerer. Kridttidsdanelser spiller en stof Rolle
i Cordillererne, dels Sandsten og Skifre, dels
Kalksten, og ligeledes findes de ved Kysten af
det nordøstlige Brasilien, men Lagene er her
endnu kun lidet undersøgt. Nogle betydelige
Sandstenslag i Guayana stammer rimeligvis fra
Kridttiden. Det ældre Tertiær repræsenteres
navnlig af Aflejringer i Patagonien, hvor
marine Lag gentagne Gange veksler med
Ferskvandslag, hvor der er gjort rige Fund af
Pattedyrrester, som giver værdifulde Oplysninger
om de ældre Pattedyrformer. Ungtertiære Lag
af marint Sand, Ler og Mergel findes i
betydelig Udstrækning baade ved den pacifiske Kyst
og i det østlige Argentina. Ferskvandslag
med Pattedyrrester fra yngre Tertiær spiller
en betydelig Rolle i Patagonien og i den
argentinske Provins Entrerios. De fortsættes af
den gammelkvartære Pampasformation i
Argentina, som ligeledes er rig paa Rester af
Pattedyr, ligesom de kendte Knokkelhuler ved
Lagoa Santa i Brasilien. I Patagonien findes
endelig Morænedannelser, som viser, at
Gletschere fra Cordillererne i et Afsnit af
Kvartærtiden har bredt sig ud over Slettelandet. S. f.
Chiloé gik den patagoniske Indlandsis overalt
ud til Havet. Paa den mere snefattige Østside
naaedes Kysten kun af enkelte store Gletschere.
Den største Del af S. synes i Jordens ældre
Perioder uafbrudt at have været en Del af et
stort Fastland, Sydatlantis, som omfattede
den største Del af de nuv. Fastlande S. og
Afrika. Til forsk. Tider ramtes Fastlandet af
Sænkninger, saaledes at lavt Hav fra N. og S.
bredte sig ud over Dele af Fastlandets Sokkel
for atter at trække sig tilbage. I Slutningen af
Silurtiden dannedes i Brasilien et stort System
af Foldekæder, som atter nederoderedes til
Peneplan, og i Devontiden bredte Havet sig
sydfra op over det bras. Højland. I Trias- og
Juratiden var det østlige S. Land, medens
Havet bredte sig over de nuv. Cordillerers
Omraade. Guayanas Højland havde i alle disse
Perioder været Land og var i den Tid blevet
nedbrudt til Peneplan. I Kridttiden sænkede
det sig under Havfladen, og denne
Transgression gik ogsaa ud over den nordlige Del af
det nuv. bras. Højland. Da Guayana atter
hævede sig, vedblev en Del af det nordlige
Brasilien at være Hav. Derimod bestod i en Del
af Kridttiden en Forbindelse mellem S. og
Nordamerika, som synes at have ligget i det
nuv. Stille Hav V. f. Mellemamerika. Den stod
muligvis i Forbindelse med Cordillerernes
Foldning, der allerede i Juratiden var begyndt for
Østcordillerens Vedk., medens Vestcordilleren
væsentlig foldedes i Slutn. af Kridttiden, og
Foldningen fortsattes gennem Tertiærtiden.
Kridttidens Transgressioner havde tæret paa
Landforbindelsen mellem Afrika og S., og i
Tertiærtiden forsvandt den definitivt. Det er
endnu uvist, om man skal tænke sig, at det
mellemliggende Land er sunket, ell. om
Fastlandene har forskudt sig og er vandret fra
hinanden. Landforbindelsen med Nordamerika var
forsvundet i Beg. af Tertiærtiden og kom først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
