Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svømning - sy - Syagrius - Sybaris - Sybaritter - Sybel, Heinrich von - Syberg, Christian Frederik Vilhelm Heinrich og Anna Louise Birgitte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være. — Af de forskellige Svømmeformer er
Bryst-S. og Ryg-S. de bedste som
Legemsøvelser betragtede ved den ligesidede Udvikling,
de giver. Ved Hurtigheds-S. har Crawl nu
helt fortrængt Haand-over-Haand-S. og
eng. Side-S. (Litt.: Holger Nielsen,
»Svøm« [Kbhvn 1907]; Louis Frænkel,
»Svømning, Drukning og Redning« [Kbhvn 1912];
»Gymnastikreglement for Hæren og Flaaden«
[Kbhvn 1924]; Fr. Christensen,
»Ungdommens Svømmebog« [Kbhvn 1916]; Smlg.
Livredning og Idræt.
K. A. K.
sy (Søv.), surre; Sytov, et smækkert Tov,
hvormed to Kovse-Øjne e. l. sys sammen.
Syagrius, rom. Krigsøverste og
Befalingsmand i Gallien, d. 486, var Søn af den rom.
Befalingsmand (magister militum) Ægidius, der
efter Kejser Majorianus’ Død havde gjort sig
til uafhængig Herre over Egnene mellem Seine,
Schelde-Dalen og Maas-Dalen med Hovedsæde
i Soissons. S. arvede Faderens Magt og
herskede fra 464—486 over nævnte Landomraade, der
af de omboende Burgunder, Franker og
Vestgoter regnedes for et rom. Rige. Ogsaa efter
at det vestromerske Kejserrige var gaaet under
476, havde S. bevaret Freden med sine Naboer,
men 486 angreb Kong Chlodovech ham og slog
ham nær ved Soissons. S. flygtede til
Vestgoternes Konge, Alarik, men denne udleverede ham
til Chlodovech, som ifølge Gregor af Tours lod
ham sætte i Fængsel og henrette.
(J. L.). H. H. R.
Sybaris, gr. By i Syditalien i Oldtiden. Den
var anlagt af Nybyggere fra Achaia omtr. 700
f. Kr. og laa i Lucanien ved den tarentinske
Bugt. Den udviklede sig snart til en meget rig
og mægtig By og skal en Tid have hersket over
hele 25 Byer i Syditalien. Indbyggerne drev
Handel paa fjerne Lande og erhvervede sig
store Rigdomme, hvorved de blev i Stand til
at føre et yppigt og overdaadigt Liv, saa at
Sybaritter derved er blevet en alm.
Betegnelse for Folk, der hengiver sig til Vellevned.
Men henimod Slutn. af 6. Aarh. kom S., som
paa den Tid beherskedes af en Tyran Telys, i
Krig med det nærliggende Kroton. Uagtet
Sybaritterne var i Stand til at stille en stor Hær
paa Benene — efter Fortællingen 300000 Mand
— blev de dog overvundne af Krotoniaterne, og
S. blev udplyndret og ødelagt (omtr. 510).
Senere anlagde Athenerne i Forbindelse med
Sybaritternes Efterkommere i Nærheden Staden
Thurioi.
H. H. R.
Sybaritter, se Sybaris.
Sybel CzLbal], Heinrich von, tysk
Historiker, f. 2. Decbr 1817 i Düsseldorf, d. 1.
Aug. 1895 i Marburg, hørte til Ranke’s ældste
Elever og virkede som Universitetslærer i
Marburg (fra 1845), München (1856) og Bonn (1861);
1875 udnævntes han til Direktør for de preuss.
Statsarkiver. Han vandt sit Navn ved »Gesch.
des ersten Kreuzzugs« (1841, 2. Udg. 1881),
hvori Korstogets Historie var fremstillet efter
grundig Kritik af Kilderne, og »Entstehung d.
deutschen Königthums« (1844, 2. Udg. 1881),
hvori Monarkiets Fremstaaen hos Germanerne
forklaredes ved Paavirkning fra Romerne.
Efter at have taget ivrig Del i Tysklands
Forfatningskampe 1848—50 kom han til München som
Forkæmper for den tyske Enhedsbevægelse,
hvad der dog til sidst gjorde ham Stillingen
her uholdbar; saa vendte han tilbage til
Preussen og blev senere Medlem af Rigsdagen.
Ogsaa som Historiker er Politikken hans
Hovedinteresse, hvad der viser sig i hans to
Hovedværker: »Gesch. d. Revolutionszeit 1789—95«
(3 Bd, 1853—60), senere fortsat til 1800, 5 Bd,
og »Die Begründung d. deutschen Reichs durch
Wilhelm I« (7 Bd, 1889-94, og oftere). I det
første fremstiller han Revolutionen kritisk, i
stærk Modsætning til den Forherligelse, den
havde fundet hos Datidens fr. Historikere, og
tillige fremdrager han den europ. Baggrund
for Revolutionens Udvikling; i det andet Værk,
som er skrevet under nøje Samarbejde med
Bismarck, skildres den tyske Enheds Tilblivelse
lige saa grundig som ensidig preussisk. S. har
tillige vist megen Evne til at organisere; han
grundlagde saaledes 1859 »Historische
Zeitschrift«, der stadig fortsættes, og som Leder af
Arkivvæsenet paabegyndte han den vældige
Samling »Publikationen aus den preussischen
Staatsarchiven« og Udgivelsen af Frederik II’s
politiske Korrespondance.
Kr. E.
Syberg, 1) Christian Frederik
Vilhelm Heinrich, kaldet Fritz, dansk
Maler, f. i Faaborg 28. Juli 1862. Malersvend
i sin Fødeby; besøgte 1882—84 tekn. Skole i
Kbhvn, hvor han navnlig satte Pris paa
Grønvold’s Undervisning; 1883—84 tillige Elev af
Akademisk Forberedelsesklasse under
Kittendorff, men gik 1884 over til Zahrtmann’s Skole,
hvor navnlig hans naturlige Anlæg for Farven
fik stærk Tilskyndelse. Dette mærkedes straks
noget i hans først udstillede Arbejde »Solskin
i Svinegaarden« (1885), som vakte bl. a. Krøyer’s
Opmærksomhed, og udviklede sig derefter i
stigende Styrke til en fyldigere malerisk
Betoning og eftertrykkeligere Foredrag end
dengang alm. var. Nævnes kan »Ved Sengetid«
(1889), »Pigen, der trækker Strømper paa«
(1890, Göteborgs Mus.), »Aften og Erotik«
(1891—92), »Selvportræt« [1892, Nationalgalleriet i
Oslo), »Dødelige« (1891—93). 1893 blev han
Medlem af den »Fri Udstilling« og vandt hurtig en
fremtrædende Plads der. 1893—94 malte han nu
»Foraaret«, en Bondehave med blomstrende
Kirsebærtræer (Hirschsprung’s Mus.) med
lysende og frodig Fylde i Farven. 1893—95 kom
»Ved Nadverbordet« (Faaborg Mus.), 1898 »Ved
Klaveret« og »Lyngbakken« (begge i
Hirschsprung’s Mus.), 1898—99 »Moder og Datter«
(Kunstmuseet). Han havde imidlertid taget
Bolig i Svanninge, i Nærheden af sin Fødeby,
og flyttede derfra senere til Kerteminde.
1911—13 var han i Italien. S. er en af de førende
Skikkelser mellem de »fynske Malere«; han har
ogsaa i sin Kunst Fynboernes stærke
Stemningsmodtagelighed. Han har i en lang Række
Olie- og Vandfarvebilleder, hvoraf adskillige
findes i Kunstmuseet og Hirschsprung’s Mus.,
og i en Mængde Tegninger skildret sin Fødeøs
Natur i en bred, haandfast og sikker
Arbejdsmaade, som just fanger det kraftige i Linier
og det fyldige i Stemning. Ogsaa Figurbilleder
(bl. a. med Børn) har han malt adskillige af.
Overhovedet er hans Frembringelse meget rig.
S.’s bedste Egenskaber, den djærve
Liniefølelse og den friske Betoning, finder man ogsaa i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
