Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svulst - Svumning - Swydd Tré Faldwyn - Svækkelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eller mælkelignende Produkter, Leversvulster
Galde, Epithelsvulster i Tarmen Slim o. s. v.
Svulstcellernes Formering sker ved direkte ell.
indirekte Kernedeling, ved hvilken abnorme
Kernedelingsfigurer ofte iagttages.
Svulstudviklingen i et Organ tager efter de
fleste moderne Patologers Opfattelse sit
Udgangspunkt fra et lille Antal Celler ell. endog
fra en enkelt Celle. Celler og Væv, der omgiver
de svulstdannende Centrer, deltager ikke i
Processen, men forbliver sunde, indtil de
sammenpresses, fortrænges og sluttelig ødelægges ved
S.’s tiltagende Vækst og det deraf betingede
Tryk. Allerede mindre S., lejrede inde i
Organer, kan paa denne Maade fremkalde udstrakte
Beskadigelser, og at disse tiltager med S.’ernes
voksende Størrelse, følger af sig selv.
Voluminøse S. vil dog ikke blot forskyde og
sammenklemme Organer og ved deres Tryk beskadige
Vævet, ophæve dets Funktion og bringe det til
Svind, men vil desuden ofte tillukke Blodkar,
sammenpresse Nerver og gøre Kirtlers
Udførselsgange uvejbare. En stor Mængde S.
besidder endvidere andre Egenskaber, der er saa
farlige for Organismen, at disse S. benævnes
»maligne« (ondartede). Cellerne i disse
S. begrænser ikke deres Virkninger paa
Nabovæv og Naboorganer til en simpel Trængen til
Side og Kompression, de vokser desuden ind
mellem Nabovævenes Celler, adsplitter disse og
bringer dem til Svind (invasiv Vækst),
saaledes at der herved betinges en hurtig og
voldsom Ødelæggelse af Vævet.
Men hertil kommer, at saadanne »maligne«
S. besidder Evnen til at metastasere,
d. v. s., at Svulstcellerne vokser ind i Blod- og
Lymfekar og efter med Vædskestrømmen i
disse at være ført til Lymfekirtler ell. til andre
Organer udvikles til ny sekundære Svulstknuder
(Metastase) i disse (se Kræft). Og
maligne S.’s ondartede Egenskaber forøges
yderligere ved deres Tilbøjelighed til atter at
udvikles, selv om de tilsyneladende er radikalt
fjernede ved Operation, og endelig ved deres
Evne til at fremkalde Almensvækkelse
(Svulstkakeksi) hos Patienten (se under Kræft).
Bl. de maligne S., hvis Vævsbygning hyppigst
karakteriseres ved bestemte morfologiske
mikroskopiske Ejendommeligheder, udgør
Kræftsvulsterne det langt overvejende Antal, og
Maligniteten er hos disse S. en konstant
Ejendommelighed. Men S., der ikke besidder en
saadan karakteristisk Bygning, og som derfor
benævnes benigne (godartede), kan
lejlighedsvis i sjældne Tilfælde mod al Forventning
vise sig ondartede. Selv om der saaledes paa
Basis af Svulstvævets Struktur ikke i alle
Tilfælde kan gøres Adskillelse mellem benigne og
maligne S., lærer Erfaringen dog, at talrige S.
af bestemte Bygningstyper i det langt
overvejende Antal Tilfælde vedblivende viser sig
benigne og kun sjældent eller ganske
undtagelsesvis erhverver maligne Egenskaber. En S.,
der efter sin Struktur maa anses for godartet,
vil ogsaa i sit senere Forløb hyppigst vise sig
at være det (se i øvrigt under Kræft).
S.’s Hyppighed er saa stor, at denne Gruppe
Sygdomme er en af de almindeligste, der
overhovedet forekommer. S. kan udvikles hos
Mennesker i alle Aldersklasser, men optræder dog
hyppigst hos ældre. Ogsaa hos Dyr er S. ikke
ualmindelige, ligesom de optræder hos Planter.
S. udviser en ganske overordentlig Rigdom
paa Former. Her skal af de almindeligst
forekommende kun nævnes S. opbyggede af
Bindevæv (Fibromer), af Muskelvæv (Myomer),
af Fedtvæv (Lipomer), af Karvæv
(Angiomer), af Lymfekar (Lymfangiomer), af
Bruskvæv (Kondromer) og af Knoglevæv
(Osteomer). Alle disse S., som udvikles af
Vævstyper, der henhører til Bindevævsgruppen,
er som Regel ganske godartede, dog undtages
Kondromer, der undertiden viser sig maligne.
Udtalt maligne er derimod Sarkomerne
(s. d.). Af S., hvis Parenkym bestaar af
epitheliale Celler, er de almindeligste Adenomer
(Kirtelsvulster), Epitheliomer og
Carcinomer, af hvilke de to sidstnævnte Former
er maligne (egl. Kræftsvulster). S. af blandet
Struktur bestaaende enten af flere Former af
Celler henhørende til Bindevævsgruppen
(Fibromyomer, Neurofibromer,
Fibroangiomer o. s. v.) ell. af saadanne Celler
sammen med epitheliale Celler ell. kirtelagtige
Dannelser (Fibroadenomer,
Adenopapillom, Papillom) forekommer almindeligt.
Allerede den her anførte Række vil give et
Indtryk af de yderst talrige og meget
vekslende Vævs- og Bygningstyper, S. udviser.
Svulstformerne er dog langt mangfoldigere og
omfatter foruden de nævnte et overordentlig
stort Antal andre Typer, deriblandt S. af mere
sammensat Bygning. Eksempelvis skal saaledes
nævnes Fibrochondroosteom, en S.
opbygget af Bindevæv, Brusk og Knoglevæv,
Angiomyofibrom, en Muskel- og
Bindevævssvulst tilblandet Væv opbygget af Blodkar,
o. s. v., samt Dermoidsvulster og
Teratomer (»embryonale« S.), der indeholder
de mest heterogene Væv (Bindevæv, Muskelvæv,
Bruskvæv, Kirtelvæv, Epithel, Haar, Kirtler
o. s. v.) i mere ell. mindre uordnet Blanding og
udvikles paa Basis af medfødte
Vævsforskydninger (Cohnheim’s Teori, se Kræft).
Om S.’s Aarsager, der kun er ganske
utilstrækkeligt kendte, henvises til det under Kræft
og Sarkom anførte. Det kan næppe betvivles,
at de samme ell. ganske lgn. Aarsager, der
virker ved Udviklingen af disse onartede S., ogsaa
har Bet. for Fremkomsten af godartede.
Ogsaa om S.’s Behandling henvises til Kræft.
De her anførte Behandlingsmaader anvendes
ogsaa mod godartede S.
Johs. F.
Svumning er en Overfladebehandling af
støbte Betonflader, hvorved blot de smaa Porer
og Fordybninger fyldes. Den bestaar i, at
Fladen stryges med Cementvælling, som dernæst
afgnides med en Klud.
A. O-d.
Swydd Tré Faldwyn, se Montgomery.
Svækkelse af Organismen som Helhed ell.
af enkelte Organer skyldes enten
Overanstrengelse, Sygdom eller Alderen. I alle Tilfælde
undergaar Organerne forsk. degenerative
Forandringer; men disse er for de førstnævnte
Tilstandes Vedk. ikke altid af blivende Natur, idet
en Regeneration, en Fornyelse, af Organernes
Væv er mulig, medens de p. Gr. a. Alderen
indtrædende Forandringer ikke lader sig hindre
ell. ændre (se Alderdomssvaghed).
(A. F.). H. I. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
