- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
824

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svovltrioxyd - Svovltryk - Svovlundersyrligt Natron - Svovlundersyrlig - Svovlvande - Svovlvandstof - Svovlzink - Svovlæter - Svulst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Svovltrioxyd, Svovlsyreanhydrid, SO3, er et
ved lav Temp. hvidt krystallinsk, i Luften
stærkt rygende Stof, som i ren Tilstand
smelter ved 17°. Ved længere Tids Opbevaring
under 25° polymeriseres det til S2O6 som hvide
silkeglinsende Naale, der først smelter ved 50°.
I denne Form forhandles det; ved Opvarmning
gaar det let over til SO3. Med Svovl dannes
blaa og brune Forbindelser. Er S. tørt,
paavirker det ikke Natrium og Jern. Vand optages
meget heftigt under stærk Varmeudvikling. Se
iøvrigt under Svovlsyre.
S. P.

Svovltryk bruges undertiden til Paavisning
af Udsejgringer i Staal. Man trykker den slebne
Flade c. 1
Minut mod et
Stykke
Bromsølvpapir, der
er dyppet i c.
5 %-ig
Svovlsyre og faar da
et Billede som
Fig., der viser
Tværsnit i en
Staalplade med
stærkt
forurenet Kærnezone.
Et saadant
Svovltryk
gengiver navnlig de svovlholdige, men ogsaa de
fosforholdige Partier mørke, idet Bromsølvet
omdannes til Svovlsølv og Fosforsølv. Ved
andre Metoder kan man faa Aftryk af de
svovlholdige Partier.
E. Su.

Svovltryk.
Svovltryk.


Svovlundersyrligt Natron, se
Natriumthiosulfat.

Svovlundersyrlig, se Thiosvovlsyre.

Svovlvande, se Mineralvande.

Svovlvandstof, se Svovlbrinte.

Svovlzink, se Blende.

Svovlæter, d. s. s. Æter.

Svulst. Som S. (tumor, tumeur, neoplasm,
»Geschwulst«) benævnedes i den ældre Medicin
enhver Volumenforøgelse, der paa en ell. anden
Del af Legemet fremtraadte som en nogenlunde
velafgrænset Knude ell. Hævelse. Nutildags er
Begrebet S. langt mindre omfattende. En Række
Fortykkelser og Knudedannelser, der
fremkommer ved Hyperplasi (s. d.) ell. ved Betændelse,
er efterhaanden blevne udskudte, ligesom en
Række medfødte Misdannelser ikke længere
benævnes S. I den moderne Lægevidenskab
betegnes som S. (ell. Nydannelse) mere
ell. mindre skarpt afgrænsede, fremspringende
ell. flade knude- ell. knoldformede
Fortykkelser og Dannelser, der udvikles paa Legemets
Overflade ell. i dets indre Organer, og som er
opbyggede af Væv ell. Celler, bl. hvilke de ved
Betændelse forekommende Celletyper og
Vævsforandringer enten ganske mangler eller i hvert
Fald kun optræder som uvæsentlige sekundære
Fænomener.

S. kan opstaa ved abnorm, yderst voldsom
Vækst af alle Arter af cellulære Elementer og
Væv og kan udvikles overalt paa Legemets
Overflade og i dets Indre. Hyppigst er det kun
en ell. nogle faa Former af Celler
(Epithelceller, Muskelceller, Nerveceller, Bindevæv,
Nyrevæv, Levervæv o. s. v.), der snart i
uregelmæssig Lejring, snart i mere regelbunden
Ordning som mere ell. mindre fuldkommen
Efterligning af Væv af forskellig Art (histioide
S.
) eller af Kirtler eller Organer (organoide
S.
) opbygger Svulstvævet. S. bestaaende af
talrige Celle- og Vævsformer forekommer mindre
almindeligt.

S. er permanente Dannelser, for saavidt som
de kun undtagelsesvis formindskes spontant.
Tværtimod er Reglen, at S. vedblivende vokser
og fortsætter Væksten under hele Patientens
Liv. Væksten sker i forsk. Tempo, ikke
sjældent saa hurtigt, at S.’s Volumenforøgelse
endogsaa foregaar med større Hastighed, end
Vævene vokser i et Foster.

Svulstvævets Vækst kan saaledes betegnes som
anarkisk eller, om man vil, autonom, idet den
mere eller mindre fuldkomment unddrager sig
enhver Indflydelse af de vækstregulerende
Faktorer, der i øvrigt styrer Udviklingen af
Organer og Væv, og som derved muliggør den
indbyrdes harmoniske Udvikling, der betinger
Bevaringen af hele Legemets normale Form. At
S. kan opnaa en uhyre Størrelse og Vægt, kan
da ikke overraske. Man kender Tilfælde, hvor
S., der ikke har været underkastet
Lægebehandling, har opnaaet større Vægt (35—40 kg eller
mere) end Patientens hele øvrige Legeme, men
saadanne Tilfælde er selvfølgelig yderst
sjældne, da en voldsom Udvikling af S. som Regel
ikke tillader Livets Fortsættelse, men dræber
Patienten.

For det blotte Øje fremtræder S., som ovf.
nævnt, som knudeformige, tilsyneladende ret
skarpt afgrænsede Dannelser. Mere diffust,
fladt udbredte Former er dog ikke
ualmindelige. Meget ejendommelig er den Form,
som visse S. paa Huden eller
Slimhinden af indre Organer ofte udvikles under,
nemlig som paddehatformede ell. træagtigt
grenede, korallignende, stilkede Fremragninger
(fungoide, dendritiske, papillære,
polypøse S.). Svulstvævets Konsistens er
yderst vekslende, snart fast, snart blød, Farven
er snart rødlig, hyppig gulhvid, hvid,
sjældnere (ved rigeligt Indhold af Pigment) brun ell.
brunsort. Blødninger i Vævet, Degeneration ell.
Henfald af Cellerne paavirker ofte stærkt
Vævets Konsistens og Udseende. Talrige S.
indeholder vædskefyldte cystiske Hulrum.

Ved Undersøgelse af Svulstvævets finere
mikroskopiske Bygning kan i de fleste S. skelnes
mellem et Støttevæv (Stroma) bestaaende af
blodkarholdigt Bindevæv, mellem hvis Masker
ell. Strøg det egl. for S. karakteristiske,
dominerende Svulstvæv (Parenkym) er lejret.
Parenkymcellerne selv, der efter S.’s Art, som
omtalt, kan tilhøre saa godt som alle Legemets
forskellige Celletyper, afviger i en Række S.
kun lidet, i sjældne Tilfælde aldeles ikke fra de
Celler, fra hvilke S. har taget sit Udgangspunkt.
Hyppigst er Celleformen dog noget afvigende,
Cellernes hele Type mindre ensartet og deres
Ordning mere uregelmæssig. Nogen absolut
specifik, for Svulstvæv karakteristisk Celletype
eksisterer ikke.

Udvikles Svulstceller fra Cellevæv med Evne
til Sekretion, bevares ikke sjældent denne Evne.
S. i Mælkekirtlen kan saaledes udskille Mælk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0844.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free