Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svineavl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
idet man af Centrerejerne krævede, at de
skulde drive Renavl. Ved samme Lejlighed
kunde Ledelsen faa Haand i Hanke med og direkte
Indflydelse paa Avlen, idet man krævede, at
Ejeren af et anerkendt Center skulde stille sin
Besætning under Tilsyn og følge visse Regler,
som Ledelsen — der bestaar af
Statskonsulenten i Svineavl, de samvirkende danske
Andelsslagterier, forskellige Udvalg m. fl. —
foreskriver. Paa den Maade kunde der blive Tale om
et ensartet planmæssigt Arbejde i alle Centre.
Med en saadan Ordning kunde man tage fat
paa en planmæssig Forbedring af det danske
Landsvin. Man var interesseret i at faa det
stærkt gennemkrydsede og i sine Anlæg noget
uensartede danske Svin gjort mere ensartet,
samtidig med, at man ønskede at give det en
Type, der i mange Henseender lignede det store
Yorkshiresvins. Ved Oprettelsen af saadanne
Centre gav man ogsaa de almindelige
Svineproducenter Anvisning paa Steder, hvor de kunde købe
gode Avlsdyr. Med Yorkshirecentrene havde
man ikke saa omfattende Planer. Meningen var
egentlig kun at producere Dyr, der kunde
bruges til Krydsning, og gennemførte man denne
Krydsning paa den Maade, at der af
Yorkshireracen kun brugtes Orner og af Landracen Søer,
behøvede man ikke et uoverkommeligt stort
Antal. Der regnedes i øvrigt ogsaa med, at
Vanskelighederne med Yorkshiresvinene ikke
var større, end at virkelig dygtige Opdrættere
kunde magte dem, saa de kunde faa Svinene
til at trives. Planen vandt Tilslutning; der er i
Aarenes Løb oprettet Centre i alle Egne af
Landet. For Øjeblikket er der 170 Centre for
Svin af Landracen og 30 for Svin af den store
Yorkshirerace, og der er i Aarenes Løb spredt
omkring 130000 Avlsdyr fra Centrene. Ved
Udvalg af Avlsdyr i Avlscentre for Svin af dansk
Landrace kræver man, at Dyrene har den
ønskede Type, at de samtidig er tilstrækkelig
frugtbare, at Søerne er tilstrækkelig mælkerige,
og at Grisene er levedygtige og hurtigvoksende.
Kun Dyr, der tilfredsstiller de Fordringer, der
stilles i saa Henseende, siger Avlens Ledelse
god for. Til en Begyndelse havde man heller
ingen anden Rettesnor, men allerede i
Slutningen af 1890’erne begyndte man en mere
indgaaende Kontrol for at konstatere, hvilke Avlsdyr
der giver de triveligste Grise, og hvilke der
giver Grise, som ved Slagtning er særlig godt
egnet for det engelske Marked. Kontrollen
gennemføres paa den Maade, at man oprindelig
paa større Gaarde, men nu paa 5 faste
Forsøgs-(Kontrol-) Stationer kontrollerer, hvor meget
Foder et Hold Grise efter en So, et Hold Grise
efter en anden So o. s. v. bruger for hvert kg.
Tilvækst. Holdene er lige store, idet der er 4
Grise paa hvert Hold, og de fodres ens, og de
er under Kontrol, fra de vænnes fra Soen og til
de slagtes. Man gaar ud fra, at har 4 Grise
efter en So et meget lavere Foderforbrug pr.
kg Tilvækst end 4 Grise efter en anden So, maa
den første have de bedste Anlæg, hvad et lavt
Foderforbrug angaar. Naar de enkelte Dyr har
faaet den for Slagterisvin passende Vægt, der er
c. 85—95 kg levende Vægt, sendes de til
nærmeste Slagteri, hvor de efter Slagtningen
underkastes en meget indgaaende Bedømmelse.
Paa den Maade kontrollerer man, hvilke
Avlsdyr, der giver de bedste Slagterisvin. Først
maaler man Kroppens Længde og Ryggens og
Bugens Tykkelse, og dernæst giver et
sagkyndigt Udvalg Points for Rygflæskets Tykkelse og
Fordeling, Flæskets Fasthed, Kødfylde,
Skinkernes Størrelse og Fylde, Bugens Form og Fylde,
for Boven og for Finhed af Hoved, Ben og
Svær. Man vil se, at det er de Træk, der
tidligere er nævnt som afgørende for et Svins
Kvalifikationer som Bacon-Svin. Ved at
sammenholde Eksteriørbedømmelsen for de enkelte
Avlsdyr — en saadan Bedømmelse haves bl. a.
fra Dyrskuerne — med Oplysninger om deres.
Frugtbarhed og Grisenes Levedygtighed samt
med Bedømmelsen af de Grise, der efter
vedkommende Avlsdyr har været kontrolleret paa
Forsøgsstationerne og bedømt ved den
efterfølgende Forsøgsslagtning, har man et godt
Grundlag for Bedømmelsen af Dyrenes Værdi som
Avlsdyr.
Den rent administrative Side af Sagen ligger
i De samvirkende danske Andelsslagteriers,
Statskonsulentens og forskellige Udvalgs
Hænder. Landet er delt i 9 Distrikter, og i hvert
Distrikt har Statskonsulenten en Assistent, og
i hvert Distrikt er der et eller flere Udvalg,
der kaarer Avlsdyrene i Centrene o. s. v.
Arbejdet paa Forsøgs- (Kontrol-) Stationerne
ledes af den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles
Laboratorium for ambulante Forsøg. Alt i alt
er Avlscenterbevægelsen blevet af den største
Betydning og fuldstændig dominerende blandt
Foranstaltningerne til Svineavlens Fremme.
Sagen er nemlig den, at de andre
Foranstaltninger, der er taget i Brug, for en stor Del staar
i nøjeste Tilknytning til Arbejdet i Centrene.
Der udarbejdes saaledes af Statskonsulenten i
Svineavl en Stambog over de bedste Avlsdyr,
men som Forholdene har udviklet sig, optages
kun Dyr fra Avlscentre. Et vigtigt Led i
Arbejdet til Svineavlens Fremme er Udstillinger af
Svin ved Dyrskuer, men ved de større Dyrskuer
udstilles kun Dyr, der enten ejes af Centerejere
eller ogsaa er købt i Centrene. Dyrene
konkurrerer til to Præmier: en Individspræmie og ens
Afkomspræmie, men for at faa tildelt den
sidste, stilles Fordringer, som kun Svin fra
Centrene kan opfylde.
Enkelte Foranstaltninger til S.’s Fremme
(Svineavlsforeninger, Udstationering af Orner
fra Andelsslagterier, Tilsyn med gode
Svinebesætninger inden for bestemte Landbo- og
Husmandsforeninger o. s. v.) er tilsyneladende af
mere selvstændig Natur, men i Grunden enten
afhængige af Centrene eller en Efterligning af
Virksomheden i disse. Det har været Meningen
at forbedre det danske Landsvin saa meget, at
det kunde staa Maal med Svin af den store
Yorkshirerace. I det Ydre er der ogsaa stor
Lighed, ofte beror hele Forskellen paa Ørenes
Størrelse og Stilling, og Nutidens Yorkshiresvin
er ogsaa forholdsvis haardføre og frugtbare,
saa i saa Henseende er der heller ikke stor
Forskel. Som Bacon-Svin er Yorkshiresvinene dog
stadig de danske Landsvin lidt overlegne. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
