Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svineavl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Selve Avlen og Avlens Ledelse.
Hvor der er Tale om saa store Værdier som her,
er det af den største Betydning, at Produktionen
indstilles efter Markedets Fordringer, og den
første Betingelse for at opfylde dette Krav er,
at man bruger den rigtige Slags Svin. Man
skulde mene, at det maatte være den letteste
Sag af Verden at faa Svineholderne til at indse
dette, og det er det i og for sig ogsaa; men da
de i det store og hele ikke kan have større
Kendskab til Markedets Krav eller til de
forskellige Svineracer (s. d.), bliver de nødt
til at disponere i Forhold til de specielt
Sagkyndiges Mening og Udtalelse. Det bliver derfor
af ganske afgørende Betydning, at de Ledende
til Punkt og Prikke ved, hvad der betales med
den højeste Pris paa Markedet, at de er
fuldstændig klar over, hvorledes man er i Stand
til at naa det Maal, der sigtes efter, og endelig
at de har det fornødne Overblik over de Veje
og Midler, der skal benyttes, for at faa saa
mange som muligt til at arbejde i samme
Retning.
Saa længe Hamburg var vort Hovedmarked,
hvor c. 150 kg tunge, stærkt fedede Dyr var
mest efterspurgte, søgte man at forbedre vore
Svin — der havde den gamle Landraces grove
Træk og langsom Vækst — med Svin af den
mellemstore Yorkshirerace og Svin af
Berkshireracen. Disse egnede sig nemlig til
Produktion af stærkt fedede Dyr.
I England staar saa store og stærkt fedede
Svin ikke saa højt i Kurs. Dér betaler man
mest for Flæsk af Svin, der med en
Legemsvægt af 85—95 kg er letfede eller mellemfede
og kødfulde. Det er mere Svinekød end Spæk,
der ønskes. Spæklaget langs Ryggen maa ved
Siden af, at det skal være fast, hvidt og jævnt
fordelt fra Nakkekam til Halerod, ikke gerne
være tykkere end 3,5—4,0 cm. Endvidere
betaler Englænderne mest for Mellemflæsket og
Skinken, medens Forparten kun har ringe
Værdi. Er Hensigten at producere Flæsk,
»Bacon«, hvorved man her i Landet i
Almindelighed forstaar Sideflæsk med vedhængende
Skinke, til det engelske Marked, bør man benytte
Svin, der kan tilfredsstille de Krav, der stilles.
De skal være kødfulde, d. v. s. Muskulaturen
skal være kraftigt udviklet i Forhold til det
egentlige Fedtvæv, de skal være lange, for at
Mellemflæsket kan blive saa langt som muligt,
og de skal endelig have gode Skinker og let
Bov (Forpart).
Da Situationen efter Udelukkelsen fra det
tyske Marked i Slutningen af 1880’erne blev
meget kritisk for de danske Svineproducenter,
blev de ganske naturligt meget interesseret i
det engelske Marked og stærkt optaget af
Spørgsmaal om, hvilke Svin der var bedst
egnet til Produktion af Bacon. De, der var nøje
kendt med Forholdene i England, havde lagt
Mærke til, at den store Yorkshirerace hørte til
de bedste, naar der var Tale om Produktion af
Bacon. Svin af denne Race er lange og
kødfulde, og de har vel udviklede Skinker,
samtidig med at de har en forholdsvis let Forpart.
Disse Svin havde iøvrigt været benyttet med
godt Resultat ogsaa her i Landet. Grosserer
Magnus Kjær i Holstebro havde i 1879
oprettet et Slagteri med Salg af Flæsk til
England for Øje, og for at faa fat i Flæsk, der blev
godt betalt i England, fik han Landbrugerne i
Omegnen af Holstebro til at krydse deres Svin
med Svin af Yorkshireracen, og da man i
forskellige andre Byer oprettede lignende
Slagterier, prøvede man paa en lignende Avl i disse
Slagteriers Opland, enten med Svin, der var
købt i England, ell. med Avlsdyr fra
Holstebroegnen, og Resultatet var gennemgaaende
tilfredsstillende. Med disse Erfaringer for Øje var
der flere og flere, der nærede den Opfattelse,
at man burde koncentrere sin Opmærksomhed
om Produktionen til det engelske Marked. Men
hvorledes skulde man faa ordnet en saa
omfattende Sag tilfredsstillende? Hvorledes skulde
man faa Avlen ind i den rigtige Bane, og
hvorledes skulde man faa alle Svineproducenter til
at arbejde i samme Retning? Det var
Spørgsmaal, man var meget optaget af, og som blev
drøftet indgaaende ved saavel mindre som
større Møder. Ved et Møde i Det kgl. danske
Landhusholdningsselskab den 5. Febr 1896 var
Sagen til fornyet Behandling med
Statskonsulent Peter Aug. Mørkeberg som
Indleder. Ved denne Lejlighed forelagde
Statskonsulenten en Plan for den fremtidige Ledelse af
Svineavlen. Statskonsulenten betonede ved
denne Lejlighed, hvad han har præciseret saa
mange Gange senere, at for at faa en god
Eksportvare burde de danske Landmænd bruge
Svin af den store Yorkshirerace, men at de paa
den anden Side ikke maatte falde for den meget
nærliggende Fristelse at stile efter en
Gennemkrydsning af de danske Svin med
Yorkshiresvin, saaledes at de i eet og alt kom til at ligne
disse. Det er godt nok at producere Flæsk af
fin Kvalitet, men det er af endnu større
Betydning, at de Svin, der bruges, kan trives i de
danske Svinestalde. Og Datidens Yorkshiresvin
var noget ømfindtlige. De trivedes i hvert Fald
ikke saa godt som vore egne Svin i de danske
Svinestalde. Derfor tilraadede Statskonsulenten
at krydse de danske Svin med Svin af den store
Yorkshirerace og saa bruge
Krydsningsproduktet til Slagteribrug, ikke til Avl.
Krydsningsindividerne er nemlig tilstrækkeligt haardføre
til at kunne taale Forholdene, som de
gennemgaaende er hos danske Svineproducenter, og
de giver Flæsk af god Kvalitet. Men en saadan
Avl forudsætter, at der stadig staar saavel
Yorkshiresvin som Svin af dansk Landrace til
Disposition, og skal der være virkelig System i et
saadant Arbejde, maa Racerne holdes rene.
Ikke blot Yorkshiresvinene skal være af ren
Race, men ogsaa Svinene af Landracen. At
Gennemførelsen af denne Plan, Statskonsulenten
forelagde, vilde støde paa mange
Vanskeligheder, kunde man ikke være blind for. Blandt
andet meldte Spørgsmaalet, hvor man skulde
faa Yorkshiresvinene fra, sig straks. Man kunde
heller ikke være i Tvivl om, at det vilde være
vanskeligt at holde Landracen ren. For at klare
disse Vanskeligheder foreslog Statskonsulent
Mørkeberg at tildele gode Besætninger
Prædikatet Avlscenter. I Avlscentrene for Svin af
Landracen kunde man bevare Landracen ren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
