Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svig - svigagtig Fallit - svigte - Svijaga - Svijashsk - Svikkel - Svikmølle - Svikning - Svilajnac - Svimling - Svimmelhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvad alm. Hæderlighed kræver (jfr
Aftalelovens § 33). — Virkningen af, at et Løfte er
fremkaldt ved S., er, at Løftet er uforbindende
for Afgiveren (Aftalelovens § 30, 1. Stk.). Er
der udvist S., anses Løftet derhos fremkaldt
derved, med mindre det gøres antageligt, at
S. ikke har indvirket paa Løftet. Bestaar S.
i Fortielse, bliver Løftet ogsaa ugyldigt, selv
om det ikke egl. kan siges at være fremkaldt
derved, fordi Initiativet til
Kontraktsafslutningen er udgaaet fra den Besvegne (Aftalelovens
§ 33). Angaar S. kun et enkelt Punkt i
Retshandelen — f. Eks. en enkelt Levering af en
Del af et større Vareparti —, er Retshandelen
gyldig for Restens Vedkommende, saafremt
Løftegiveren maa antages at ville have afgivet
Løfte herom, selv om der ikke var udvist S.
For den Skade, den Besvegne lider ved Løftets
Ugyldighed (f. Eks. Anskaffelses- og
Forsendelsesomkostninger o. l.), kan han fordre
Erstatning (negativ Kontraktsinteresse). — Er S.
udøvet af Trediemand, er Retshandelen gyldig,
saafremt den Besvegnes Medkontrahent var i
god Tro. Det antages ligeledes i Almindelighed,
at Løftets Ugyldighed ikke kan gøres gældende
over for dem, der i god Tro ad
Omsætningsvejen har opnaaet Besiddelsen af en Ting, som
er fravendt den opr. Løftegiver ved S. Sikkert
er det, at Gældsbrevskyldneren fortaber
Svigindsigelsen over for godtroende Erhververe ad
Omsætningsvejen. — Det staar den Besvegne
frit for at fastholde Aftalen trods den udviste
S., og han vil da hyppigt kunne forlange
Erstatning i Penge (»Opfyldelsesinteresse«) i St f.
Naturalopfyldelse, f. Eks., hvis den til ham
solgte Genstand lider af en Mangel.
A. D. B.
svigagtig Fallit, se Bedrageri.
svigte (Søv.), s. et Sejl (Gaffelsejl),
formindske dets Areal, ved at hale Overliget ind
til Gaffelens Klo og der fastsurre det. Sejlets
Form bliver herved trekantet. Foretages i
Stormvejr. S.-Vant, midlertidig stivne disse,
naar de i haardt Vejr er blevne saa slappe, at
de ikke længere afgiver nogen paalidelig Støtte
til Siderne og agter efter for Undermasterne.
Det udføres ved at anbringe Taljer fra lige
over for hinanden staaende Hovedtove og
stivhale dem. — Svigtsarving, en tregrenet
Surring, som i Stormvejr anbringes paa
Forkant af et Undersejl for at styrke dette under
Lænsning.
C. B-h.
Svijaga [svi’jaga], Flod i det østlige Rusland,
udspringer i Guv. Simbirsk, strømmer i
nordvestlig Retning indtil Egnen omkring Simbirsk,
hvor den vender sig mod NV., og udmunder
ved Svijashsk i Tatar-Republikken i højre Bred
af Volga. S. er 363 km lang og afvander 18634
km2, men er ikke sejlbar.
(H. P. S.). N. H. J.
Svijashsk [svi’ja∫sk], By i det østlige
Rusland, Tatar-Republikken, ligger 48 km V. f.
Kasan ved Sammenløbet af Svijaga med Volga
samt ved Jernbanen fra Moskva til Kasan.
3000 Indb. S. har nogle gl. Kirker og Klostre,
bl. hvilke nævnes Domkirken, der gaar tilbage
til Byens Anlæggelse af Ivan den Skrækkelige
c. 1551 og er en af Guv.’s allerældste Bygninger.
S. var opr. Grænsebefæstning mod Tatarerne og
drev indtil 18. Aarh. stor Kornhandel, men er
nu gaaet tilbage for Kasan.
(H. P. S.). N. H. J.
Svikkel (bot.) er en aks- ell. klaselignende
ensidig, før Udspringningen sneglehusformet
sammenrullet Blomsterstand; den er
tilsyneladende midtpunktsøgende, men to paa
hinanden flg. Blomster er antidrome (s. d.), og i
Virkeligheden skal den (efter den
Braun-Wydler-Eichler’ske Morfologi) afledes af Gaffelkvasten
ved stadig Undertrykkelse af Forblad a’s
Akselknop. Efter den nyere, Goebel’ske Morfologi
hører den til de monopodiale Blomsterstande,
som er tydelig dorsiventrale. S. er en meget
alm. Blomsterstand; den findes f. Eks. hos
Rubladfamilien, mange Planter af
Natskyggefamilien, mange Læbeblomstrede, Hydrophyllaceæ,
Hestekastanjen o. m. a.
(V. A. P.). A. M.
Svikmølle (efter tysk Zwickmühle,
nedertysk Zwikmöle), egl. et Udtryk fra
Brætspil (tysk Mühlenspiel); en »Mølle« (ɔ: tre
Brikker i Linie) giver Spilleren Ret til at tage
en af Modspillerens Brikker; en S. har man,
naar man paa to parallelle Linier kan flytte en
Brik, saaledes at naar den ene Mølle lukkes
op, dannes den anden. Lave sig en S. vil
altsaa sige at indrette sig saaledes, at man altid
har en Udvej, kan skaffe sig en Fordel,
hvordan det end gaar. I danske Dialekter kaldes
Spillet ogsaa »Rendehest«. (Litt.:
Feilberg, »Ordbog over jyske Almuesmaal«, III.
674).
V. D.
Svikning, Tilretning af Hesteskosøm, før de
slaas i Hoven. Hertil hørte tidligere, da
Beslagsmeden selv lavede Hesteskosømmene, dels
at give Sømmet en saadan Form, at det under
Inddrivningen ikke bøjer sig indad i de bløde
og levende Dele af Hoven, dels at danne en
skraa Flade paa den Side af Sømmets Spids,
som skal vende indad, naar Sømmet slaas i (se
Fig. S. 784 under Hovbeslag). Ved denne
skraa Flade opnaar man, at Sømmet ikke gaar
gennem Hornet efter en ret Linie, men at det
krummer sig udad, saa at Spidsen kommer ud
mere lodret paa Hornvæggen, end hvis det
holdt sig lige. Man faar bl. a. derved et
tykkere Stykke Hornvæg at vejne Sømmet over.
Nu om Stunder bruger Beslagsmedene saa godt
som udelukkende maskinsmedede Søm, som
allerede er rettede til (svikkede) fra Fabrikken.
(C. G. B.). O. P.
Svilajnac [-nats], Svilajinatz, By i
jugoslavisk Dept Moravska, ligger 86 km SØ. f.
Belgrad paa venstre Bred af Resava. 5000 Indb.
S. har Undergymnasium og driver Handel med
Svin og Huder. Ved S. laa den rom.
Militærstation Idimus.
(H. P. S.). N. H. J.
Svimling (norsk Svimlegræs),
Benævnelse for Giftig Rajgræs (se Rajgræs).
Svimmelhed er populært set Betegnelse for
en Række forsk. Fornemmelser, saasom
Sortnen for Øjnene, Tyngde i Hovedet, Angst for
at gaa over Gaden o. a. I Lægevidenskaben har
Begrebet en bestemt, mere snæver Bet., idet
det betegner en Fornemmelse af, at Legemet
uvilkaarligt forskydes i Forhold til Rummet.
Undertiden er det saaledes en Fornemmelse
af, at Omgivelserne drejer sig rundt,
undertiden af. at man selv roterer rundt; i nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
