Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Statsforfatning og Forvaltning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samtlige Ministre skal bekende sig. Denne
Statskirke, for hvilken Kongen er Overhoved, har
sin selvstændige Repræsentation i Form af det
alm. Kirkemøde. Dette sammentræder
iflg. Forordningen af 16. Novbr 1863 hvert 5.
Aar ell. oftere, dersom Kongen indkalder det,
og har Ret til mindst én Maaned at være
sammen. Det bestaar af Ærkebispen af Upsala som
Formand, Rigets 12 Risper, pastor primarius i
Sthlm, to teol. Professorer for hvert af
Universiteterne i Upsala og Lund og et bl. hvert af
de 12 Stifters og Sthlm’s Gejstlighed valgt
Medlem samt 30 Lægmænd, valgte stiftsvis ved
Valgmænd fra Menighederne. Kirkeministeren
og Justitsministeren har Ret til at være til
Stede, men har ikke Stemmeret, medmindre de
er valgte Medlemmer. Kirkemødets
Virksomhed er dels raadgivende, men delvis ogsaa
ligefrem lovgivende, idet iflg. R. F. § 87, 2. Stk. egl.
Kirkelove ikke kan gives ell. ændres af Kongen
og Rigsdagen uden med Kirkemødets Samtykke.
Iflg. Dissenterloven af 1873 kan andre kristne
Religionssamfund anerkendes af Staten, ligesom
fuld Religionsfrihed er hjemlet Jøder.
VII. Standsprivilegier. Skønt
Adelens og Præsteskabets Stilling som særlige
Rigsstænder ophørte 1866, bestemmer R. F. § 114
dog, at deres tidligere Privilegier og
Rettigheder, for saa vidt de ikke staar i uadskillelig
Forbindelse med Stændernes tidligere
Repræsentationsret, vedblivende skal gælde, og at
ingen Ophævelse ell. Ændring deri maa ske uden
ved Kongens og Rigsdagens samstemmende
Beslutning og med Samtykke, hvis Spørgsmaalet
angaar Ridderskabets og Adelens ell.
Præsteskabets Privilegier, i det første Tilfælde fra
Ridderskabet og Adelen, samt i det sidste fra
et alm. Kirkemøde. Ophøjelse i Adelskab samt
i friherrelig ell. grevelig Stand kan iflg. R. F.
§ 37 stadig ske fra Kongens Side, og
Ridderskabet og Adelen har endnu sin særlige
Repræsentation i Adelsmødet. Dette sammentræder
iflg. Riddarhusordningen af 1866 som ordentligt
— »lagtima« — Adelsmøde paa Riddarhuset
hvert 3. Aar 13. Febr og til overordentligt —
»urtima« — Møde, naar det sammenkaldes af
Kongen ell. Ridderhusdirektionen. Ret til Sæde
har hver Adelsslægts Hovedmand, naar han er
fyldt 25 Aar og har betalt den befalede
Kapitationsafgift, og hvis han ikke møder, en anden
Mand af Slægten ell. Fuldmægtig for Slægten.
VIII. Folkeafstemning. Nogen Ret til
ved Folkeafstemning direkte at medvirke ved
Statens Styrelse tilkommer ikke det sv. Folk;
tværtimod gælder her endnu fuldt ud R. F. §
49, hvorefter »Rigsdagen repræsenterer det
svenske Folk«. Dog er der i 1922 tilføjet et
Tillæg til denne §, hvorefter det i en Lov kan
bestemmes, at Folkets Mening skal indhentes,
før visse Spørgsmaal afgøres. Der skal da
afholdes en Folkeafstemning, hvori enhver, der
har Valgret til Rigsdagens andet Kammer, er
stemmeberettiget, men denne Urafstemning er
kun konsultativ. En saadan Folkeafstemning
afholdtes første Gang 1922 ang. Indførelse af
Spiritusforbud. I kommunale Spørgsmaal
derimod er afgørende — »decisiv« —
Folkeafstemning i vidt Omfang anerkendt.
Statsforvaltning.
1. Embedsmændenes alm. Stilling.
Kongen i Statsraadet er Forvaltningens øverste
Chef og bistaas af Embedsmændene, som han
i Alm. selv udnævner. En alm. Betingelse for
at blive sv. Embedsmand er at have sv.
Statsborgerret, dog kan ogsaa Udlændinge udnævnes
til Lærerstillinger ved Universitetet — med
Undtagelse af de teologiske — saavel som til
andre Stillinger ved Indretninger for Videnskab
og Kunst, dog kun, naar Udlændingene er »av
utmärkt förtjänst«, ɔ: ikke blot bedre end de
sv. Ansøgere, men tillige absolut set af høj
Kvalitet. M. H. t. Kvinder er nu siden 1921 de
grundlovsmæssige Hindringer for deres
Beskikkelse til Embedsmænd bortryddet. Dog er det
kun m. H. t. deres Udnævnelse til Ministre
(Statsraad), at R. F. i § 4 udtrykkelig har
stillet dem lige med Mænd. Derimod aabner
R. F. § 28 nu Adgang til iflg. Grundsætninger,
der godkendes af Kongen og Rigsdagen, at
udnævne Kvinder ogsaa til andre Embeder og
Tjenester, dog ikke til Præstetjeneste,
medmindre anderledes bestemmes ved særlig Kirkelov.
I Overensstemmelse hermed er udkommet en
Lov af 22. Juni 1923 om Kvinders Adgang til at
beklæde Statstjeneste og andet alm. Hverv, men
denne Lov skal dog først træde i Kraft den
Dag, Kongen med Rigsdagen bestemmer det.
Bortset fra Præsteembeder ell. anden Tjeneste,
der gaar ud paa at meddele Undervisning i
Kristendom ell. teologisk Videnskab, samt fra
Stillingerne som Ministre, kan iøvrigt enhver,
der bekender sig til en kristelig Troslære saavel
som Jøder, men ikke andre Trosbekendere,
udnævnes til alle Embeder og Hverv.
M. H. t. Afskedigelse og Forflyttelse af
Embedsmænd gælder lgn. Regler som i Norge,
nemlig at de som Regel er uafsættelige uden
iflg. Lov og Dom. Iflg. R. F. §§ 35 og 36 kan
nemlig kun de Embedsmænd, der beklæder
saakaldte Tillidshverv (»förtroendessysslor«), altid
frit afskediges af Kongen. Dertil hører
Statsraadets Medlemmer, Præsidenter og Chefer for
Kollegier og andre højere Embedsværk,
Overstatholderen, Landshøvdinge, Generaler og
Admiraler, Fæstningskommandanter, Cheferne for de
forsk. militære Korps samt Gesandter og
Handelsagenter hos fremmede Magter m. v. De
Embedsmænd derimod, der beklæder
Dommerembeder, saavel som alle andre Embedsmænd
kan ikke uden ved Dom afsættes ell. mod
deres eget Ønske befordres ell. flyttes til anden
Tjeneste. Dette gælder dog kun Tjenestemænd,
der har fast kgl. Udnævnelse, ikke dem, der er
blot konstituerede for vis Tid, og for at
undgaa Ulemperne af Uafsættelighed ved det
stigende Antal Tjenestemænd, som den nyere Tids
Lovgivning har medført, ansættes i stigende Tal
Tjenestemænd kun ved Konstitution, saaledes at
nu af S.’s over 100000 Tjenestemænd i
Virkeligheden største Delen er afsættelige.
2. Centralstyrelsen. Denne foregaar
gennem Ministerierne (Statsdepartementerne) og
de under dem sorterende Embedsværk. Af
Ministerier skal der iflg. R. F. § 5 være mindst
8 og højst 10. F. T. er der 9, nemlig
Udenrigsdepartementet for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
