Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Statsforfatning og Forvaltning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tokammersystemet, og bestaar nu af et Første
og et Andet Kammer. Og medens i 1866
alm. Valgret ikke var hjemlet m. H. t. noget af
Kamrene, og navnlig Første Kammer fremgik
af meget indskrænket Valgret, er nu ved en
lang Række successive Grundlovsændringer fra
1909—22 alm. Valgret baade for Mænd og
Kvinder og Forholdstalsvalg indført ved begge
Kamre. Herefter er Reglerne følgende:
Første Kammer bestaar af 150
Medlemmer, der vælges af Landstingenes
(Amtsraadenes) Medlemmer og af særskilt valgte
Valgmænd for de større Byer, som ikke hører
under Landstingene. Valgret ved Valget af
Elektorer saavel som ved Valget af Landstingenes
Medlemmer har alle kommunale Vælgere, der
har fyldt 27 Aar. Valget til Første Kammer
gælder for en Tid af 8 Aar, men samtlige
Valgkredse er delt i 8 Grupper, og hvert Aar
foretages der Nyvalg i en af disse Grupper.
Valgene sker efter Forholdstalsvalgmaaden.
Valgbare er dog kun Mænd og Kvinder, som har
fyldt 35 Aar, og som i mindst 3 Aar før Valget
har ejet fast Ejendom til en Værdi af ikke
under 50000 Kr., ell. som i den Tid er blevet sat
i Skat for mindst 3000 Kr aarlig Indkomst.
Klager over Valgene afgøres ikke af Kamret selv,
men af Regeringsretten.
Førstekammermedlemmerne faar nu samme Vederlag som Andet
Kammers Medlemmer, nemlig hvis
Vedkommende ikke er bosat, hvor Rigsdagen holdes, 32
Kr om Dagen, dog ikke over 4500 Kr, og ellers
24 Kr og ikke over 3400 Kr. Den, som ikke er
bosat i Sthlm, faar derhos Erstatning for
Rejseudgifter frem og tilbage, samt yderligere for
højst to Rejser frem og tilbage under en
ordentlig Samling. Et Medlem, der ikke møder i
rette Tid paa Rigsdagen, mister for hver Dag,
han udebliver, det ham ellers tilkommende
daglige Vederlag.
Andet Kammer bestaar af 230
Medlemmer, valgte for en Tid af 4 Aar. Valgret har
enhver Mand og Kvinde, som er sv. Undersaat
og har fyldt 23 Aar, medmindre han staar
under Værgemaal, er konkurs, modtager
vedvarende Fattighjælp, eller er udelukket fra Valgret
p. Gr. a. idømt Straf. Valgbare er kun de
Vælgere, der bor i Valgkredsen ell. paagældende
Stad. Valgene sker ved Forholdstalsvalg, og
forhindrede Vælgere kan i et vist Omfang
stemme pr Brev, og navnlig kan den ene Ægtefælle
stemme paa denne Maade gennem den anden
Ægtefælle. Ordentlige Valg til Andet Kammer
afholdes hvert 4. Aar den 3. Septbr i Aaret, før
Valgperioden udløber, men de ny Valg gælder
dog først fra Beg. af Jan. Maaned i Aaret, efter
at Valget er sket. Desuden kan Valg ske, naar
Kongen opløser Kamret, men da gælder de ny
Valg kun for den Tid, de gamle Valg havde
tilbage at gælde i. Noget tilsvarende gælder om
ordinære Valg og om Opløsning af Første
Kammer.
Rigsdagens Forhåndlingsmaade
og Virksomhed. Den ordentlige (lagtima)
Rigsdag sammentræder af sig selv hvert Aar
10. Jan. og begynder med hvert Kammer for
sig at vælge Formænd og Næstformænd, som
Kamrene nu siden 1921 har Ret til selv at udse,
medens de tidligere valgtes af Kongen. Derefter
nedsætter Rigsdagen en Række staaende
Fællesudvalg, nemlig et Konstitutionsudvalg paa 20
Medlemmer, et Statsudvalg paa 24 og et
Bevillingsudvalg paa 20 Medlemmer, hvilke to
sidste Udvalg nærmest svarer til det danske
Finansudvalg, et Bankudvalg, to Lovudvalg og
et Jordbrugsudvalg, alle hver paa 16 Medlemmer,
til hvilke Udvalgs Behandling de allerfleste
Lovforslag og Bevillingsforslag skal henvises.
Endelig nedsætter Rigsdagen ogsaa hvert Aar
det foran omtalte Udenrigsnævn, der siden 1921
er traadt i St f. det tidligere »sekreta
utskottet«. Ved Siden af disse staaende Fællesudvalg
kan der vel ogsaa under Samlingen i hvert
Kammer for sig nedsættes særlige, saakaldte
»tilfældige« Udvalg, men det er dog særlig
Behandlingen gennem disse staaende Fællesudvalg,
der sætter sit ejendommelige Præg paa det sv.
Tokammersystem.
Ethvert Regeringsforslag (kaldet »proposition«
i Modsætning til de af Medlemmer fremsatte
Forslag, der betegnes som »motions«) skal altid,
ledsaget af Statsraadets og eventuelt
Lovraadets Erklæring, samtidig tilstilles begge Kamre
og skal senest paa næste Møde, efter at det er
fremsat, henvises til det staaende Fællesudvalg,
hvorunder det efter sit Emne hører.
Fællesudvalget afgiver da Betænkning over Sagen, og
denne Betænkning skal samtidig forelægges
begge Kamre, der kan underkaste Sagen højst
3 Behandlinger. Vedtages Udvalgets Indstilling
i begge Kamre, er Sagen dermed afgjort, men
ønsker et af Kamrene nærmere Udredning, ell.
fatter de forsk. Beslutning, gaar Sagen
tilbage til Fællesudvalget, der saa skal søge at
forlige — »sammanjämka« — de ulige Meninger
og gøre ny Indstilling til Kamrene. Derefter
forelægges Sagen paa ny begge Kamre
samtidig, og bliver de nu enige, er dermed Sagen
afgjort, men i modsat Fald falder Spørgsmaalet
bort for den Samling. Undtagelse fra det sidste
gælder dog m. H. t. visse Spørgsmaal, der
nødvendigt kræver positiv Afgørelse, nemlig
Beslutninger vedrørende Statsudgifter og
Pengebevillinger samt Rigsbankens og
Rigsgældskontorets Forvaltning og Indkomster m. v. I disse
Tilfælde skal iflg. R. O. § 65 begge Kamre,
naar de er blevet uenige paa visse Punkter,
stemme om igen, og derefter skal den Mening,
som derved opnaar Flertallet bl. begge Kamres
sammenregnede Stemmer, gælde som
Rigsdagens Beslutning. Det er den saakaldte
»Fællesvotering«, hvorved Kamrene, skønt de stemmer
hver for sig, faktisk virker som eet Kammer.
For at der ved denne Sammentælling af
Stemmerne ikke skal komme til at staa lige
Stemmer imod hinanden, skal der i Andet Kammer
udtages og forsegles en Stemmeseddel, som i
det Tilfælde, at Stemmerne kommer til at staa
lige, skal aabnes og afgøre Spørgsmaalet,
medens den i modsat Fald straks uoplukket skal
tilintetgøres.
M. H. t. Skattebevillinger hedder det i R. F.
§ 57: »Det sv. Folks ældgamle Ret til at
beskatte sig selv udøves af Rigsdagen alene«.
Deraf følger, at ny Skatter bevilges af Rigsdagen
alene, nemlig ved de aarlige Finansbevillinger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
