Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenska akademien - Svenska Dagbladet - Svenska Kyrkans Mission
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ældre Digtning. Denne Smag fik sin ivrigste
Forsvarer i P. A. Wallmark, der var en stadig
Skive for den unge Retnings Angreb, og da nyt
og gammelt udjævnedes efter gensidig
Lempelse, optraadte ny Splittelser — særlig paa det
politisk-litterære Omraade —, og de holdt sig
længe og har fra Akademiets Side ytret sig
f. Eks. i den manglende Anerkendelse af en
Digter af Strindberg’s Bet., hvorimod der i de
sidste Tiaar ved Indvælgelse af bl. a.
Heidenstam, Karlfeldt, S. Lagerlöf, Tor Hedberg, A.
Österling og Hans Larsson er vist den
samtidige Litt. større Hensyn end tidligere. (Litt.:
G. Ljunggren, »S. A.’s historia« [1886]).
O. Th.
Svenska Dagbladet [-’dagbla.dət], daglig
Morgenavis i Sthlm siden 1884. S. D.
oprettedes først og fremmest for at varetage Sveriges
Interesser i Unionsstridighederne, der ved
Venstres Sejr i Norge 1884 var blevne skærpede.
Under Ledelse af A. Jäderin forfægtedes en
national Politik, og i indenrigske Spørgsmaal
indtog Bladet en bestemt konservativ Retning samt
sluttede sig til den protektionistiske Bevægelse.
Det gik imidlertid ned ad Bakke med Bladet,
og 1897 foretoges en Rekonstruktion af saa
gennemgribende Art, at det ny S. D. saa godt
som kun havde Navnet tilfælles med det gl.
Med daværende Docent Helmer Key som
Hovedredaktør satte Bladet paa sit Program
Forsvar og Reformer, en Syntese af
Hovedtankerne hos de mod hinanden stridende politiske
Partier, og kom derved i Beg. til at staa uden
for de egl. Partier. I Forgrunden sattes ogsaa
de kulturelle Spørgsmaal, og gennem
Medvirkning af Mænd som V. v. Heidenstam, O.
Levertin og T. Hedberg blev Bladet det ledende
Organ for den videnskabelige Kulturs Interesser
og kan betragtes som Halvfemsernes litterære
Hovedorgan. Lidt efter lidt har en
Forskydning i Bladets Standpunkt fundet Sted fra
liberalt og moderat-liberalt til nu udpræget højre.
Det lægger stadig Vind paa de kulturelle og
økonomiske Spørgsmaals Uddybning — F. Böök,
A. Österling og G. Cassel er i saa Henseende
dets mest fremragende Kræfter — men har
udvidet sine Interesser til den størst mulige
Mangesidighed. Ved Siden af det liberale Dagens
Nyheter kan det betragtes som den svenske
Middelklasses Hovedorgan. Bladet udgaar f. T.
(1927) i et Oplag af 60000—100000 Eksemplarer.
G. C.
Svenska Kyrkans Mission [-’t∫yrkans-].
Dette Missionsarbejde indtager en Særstilling
derved, at det er Kirken som saadan, der staar bag
det med Ærkebispen som selvskreven Formand og
en Bestyrelse, der vælges paa »Kyrkomötet«,
som indkaldes af Kongen mindst hvert 5. Aar.
S. K. M. har sin Rod i det sv. Missionsselskab
af 1835 og Lunds Missionsselskab af 1845.
Førstnævnte Selskab havde som Opgave at ordne
Missionsgudstjenester, udgive
Missionstidsskrifter, hjælpe vordende Missionærer med
Uddannelsen, understøtte udenlandske
Missionsselskaber og underholde Kateketer i Lapmarken. At
Selskabet understøttede ikke-bekendelsestro
udenlandske Selskaber, gav Anledning til en
Del Kritik, og da senere, som Følge heraf,
Kravet om en selvstændig luthersk sv. Mission
kom frem, gav det Anledning til Dannelse af
Lunds Missionsselskab. Dette ny Selskab
ønskede man betragtet som en Nødhjælp, indtil
den sv. Kirke som Helhed kunde omfatte
Missionssagen. Med P. Fjellstedt som Forstander
oprettedes 1846 et Missionsinstitut i Lund. 1849
udsendtes de første Missionærer til Kina. Da
dette Missionsforsøg ikke lykkedes, virkede
Lunds Missionsselskab fra 1853 som
Hjælpeselskab for Leipzig-Missionen. 1855 forenedes de
to Selskaber, med Hovedsæde i Sthlm. Bl. de
sv. Missionærer, som har arbejdet paa
Leipzigernes Missionsmark i Syd-Indien, maa nævnes
Blomstrand (d. 1887), der blev udnævnt til
Æresdoktor i Teologi ved Kbhvn’s Univ. p.
Gr. a. sine betydelige litterære Arbejder paa
Tamulsk.
Da Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen (se Bind
VIII, S. 575) 1861 optog Missionen paa sit
Program, forsøgtes forgæves en Sammenslutning
mellem denne og Svenska Missionsselskabet.
Fosterlands-Stiftelsen fik stor Betydning, men
formaaede ikke at samle alle inden for Kirken,
saaledes ikke de Højkirkelige.
Biskop J. H. Thomander havde 1856—58
Forslag fremme i Rigsdagen om en Henstilling
til Kirkemødet ang. Optagelse af
Missionsvirksomhed, — til at begynde med dog uden
Resultat. 1868 førte Domprovst Torén og Lektor
Widén atter Sagen frem, og ved det følgende
Kirkemøde 1873 fremkom en Henstilling om en
Forfatning for S. K. M.’s Virksomhed i
Overensstemmelse med Kirkemødets Tanker derom,
som 11. Septbr 1874 godkendtes gennem kgl.
Resolution, hvori der forordnedes Indsættelse
af en Missionsstyrelse. Hermed var Tanken om
et direkte kirkeligt Missionsarbejde
virkeliggjort. 1876 lykkedes det at faa det sv.
Missionsselskab til at gaa ind under S. K. M.,
saaledes at man overtog dette Selskabs
Arbejde bl. Tamulerne. S. A. begyndtes endvidere
en ny Mission i Sydafrika bl. Zuluerne. Den
største Station her er Dundee (i det nordlige
Natal), hvor der findes Hospital, Trykkeri og
stor Skolevirksomhed. I Oskarsberg findes en
Præsteskole. Zulukirken er naaet frem til at
underholde sine egne indfødte Præster og
giver desuden store Bidrag til Underhold af
indfødte Lærere og Vedligeholdelse af Skoler og
Kirker. Et meget vanskeligt Arbejde har S. K.
M. faaet i Johannesburg bl. den indfødte
Befolkning, som lever der, beskæftiget med
Arbejde i Gruberne. 1903 optoges en Mission i
Syd-Rhodesia bl. Karangerne. I Syd-Indien
har S. K. M. faaet sit Arbejde paa de Egne,
hvor den dansk-halleske Mission havde haft sin
Gerning, se Art. Trankebar-Missionen.
1915 medførte Verdenskrigen, at
Leipzig-Missionens Arbejde blev standset, og S. K. M.
maatte da træde til og overtage hele dette
store Arbejde. Det betød, at man med eet fik
35 Hovedstationer i St f. 11. 262 Skoler i St f.
68, 20782 Kristne i St f. 3222, hvortil kom den
store Missionsopgave bl. de 12 Mill. Tamuler,
som boede i Distriktet. Takket være den
indfødte Kirkes aktive Deltagelse i de mange
Opgaver, der laa for, er det gaaet godt. 1919 fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
