Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sven Dufva - Svend Vonved - Svenigorodka - Sven Jarl - Svennberg, Olof Teodor - Svenningsen, Cleophas - Svenonius, Fredrik Vilhelm - Svenska akademien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sven Dufva [-du.va], Hovedpersonen i et af
de berømteste Digte i »Fänrik Ståls sägner«.
Han er skildret som en ikke særlig begavet
Bondesøn, men med Hjertet paa rette Sted.
Ved ikke at efterkomme Ordren til Tilbagegang
redder han den svenske Hær, idet han i lang
Tid alene forsvarede en Bro. Figuren er frit
opfundet af Runeberg.
Svend Vonved, dansk Folkevisehelt
(»Danmarks gamle Folkeviser« Nr 18), af ganske
amletagtig Karakter (vonved = vanvittig?),
men Folkevisen er desværre meget stærkt
forvansket i Overleveringen. Dens Indhold synes
at være, at Moderen ægger S. V. til Faderhævn
for derved at bringe ham i Fordærv, men det
lykkedes ham at besejre Faderens Banemand,
en troldeagtig Dyrekarl, der opfattes som
Dyrenes Hersker, og til sidst ved Hjemkomsten
at dræbe sin Moder. Ind i Handlingen er
flettet en Gudesamtale med en Hyrde, der giver
Anledning til for S. V. at vise sin Kløgt. Den
unge Mand, der sidder ørkesløs i Bure og slaar
Guldharpen saa prud, er, vil Digteren
fremhæve, i Besiddelse af legemlig Styrke og
aandelig Kraft. Visen synes at gaa tilbage til norsk
Oprindelse og have keltiske Eventyrmotiver til
sin Forudsætning.
(A. O.). H. El.
Svenigorodka [zviniga’råtka], se
Zvenigorodka.
Sven (Svein) Jarl, Søn af Haakon
Ladejarl, maatte efter Faderens Drab og Olav
Tryggvessøn’s Komme til Norge drage til Sverige,
hvor han ægtede Olaf Skøtkonung’s Søster
Holmfrid. Efter Slaget ved Svolder blev S. i
Forening med sin Broder Erik Styrer i Norge,
vistnok med Residens i Trøndelagen. Brødrene
Erik og S. skildres som milde Landsstyrere.
Skønt selv Kristne viste de Taalsomhed mod
Asadyrkerne, og det gamle Hedenskab fik igen
Indpas. Efter at Erik var draget med den
danske Konge Knud paa Tog til England, var
S. Formynder for hans Søn Haakon. Han
forestod imidlertid ikke længe det samlede
Rigsstyre; thi snart kom Olav Haraldssøn til
Landet, fangede Haakon og tvang ham til at drage
bort. Foraaret efter (1016) blev S. overvundet
i Slaget ved Nesjar (Brunlanes) og begav sig
til Sverige. Her døde han om Efteraaret efter
at være kommet tilbage fra et Vikingetog til
Østersøen. Hans Datter Gunhild var først gift
med Fætteren Anund Jakob af Sverige, senere
med den danske Konge Svend Estridssøn.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Svennberg [’svænbærj], Olof Teodor
(Tore), svensk Skuespiller og Teaterchef, f.
28. Febr 1858 i Sthlm. S. debuterede 1877 i sin
Fødeby og tilbragte siden et meget uroligt
Kunstnerliv paa næsten alle svenske Scener,
fra Provinsbyernes Teatre til den kongelige
dramatiske Scene i Sthlm, hvor han endnu virker,
siden 1922 som Chef. Ved sin mandige Kraft
var S. i Ungdomsaarene en yndet Fremstiller
af Elsker- og Helteroller, senere udviklede han
sig til en dygtig Karakterskuespiller paa et
omattende Omraade. Blandt hans Roller er
Fedja i »Det levende Lig«, Skuespilleren i
»Natherberget«, Professor Crampton, Herodes i
»Salome«, John Gabriel Borkman, Stensgaard,
Ulrik Brendel, Repholt i »Et Besøg« og Göran
Persson i »Gustaf Vasa«, der i svensk
Teaterhistorie betegnes som et Mesterværk. S.’s
Fremstilling af navnkundige Personligheder var altid
præget af Stil og historisk Fantasi. (Litt.: G.
Nordensvan, »Sv. Teater«, II [Sthlm 1918]).
R. N.
Svenningsen, Cleophas, dansk
Skolemand, f. 1801 i Hjørring Amt, d. 1853 i Kbhvn,
var fra 1824 til sin Død knyttet til
Borgerdydskolen paa Christianshavn som Lærer i
Matematik; fra 1832 var han tillige Skolens
Inspektør. S. var udmærket begavet og en ypperlig
Lærer, der interesserede sig varmt for sine
Elever og havde megen Indflydelse paa dem;
talrige opbevarede Anekdoter beretter om hans
Ejendommeligheder. Han har skrevet et Par
matematiske Lærebøger.
Chr. C.
Svenonius, Fredrik Vilhelm, svensk
Geolog, f. i Neder Luleå Sogn 25. Apr. 1852.
Efter at have fuldendt sine Studier blev S. 1881
ansat ved »Sveriges geologiska undersökning«
og virkede her som Statsgeolog til 1917; hans
Arbejdsomraade har særlig været det nordligste
Sverige, idet han dog ogsaa har udstrakt sine
Undersøgelser til finsk Lapmarken. Til
Kendskabet om disse Egnes geologiske Forhold har
han leveret meget vigtige Bidrag, for en stor
Del offentliggjorte i »Geologiska Föreningens i
Stockholm Förhandlingar«. Endvidere
medvirkede S. i høj Grad ved Stiftelsen af den sv.
Turistforening, for hvis senere Trivsel han
ligeledes har haft stor Bet.
J. P. R.
Svenska akademien, litterært svensk
Selskab, stiftet efter fransk Mønster 20. Marts og
indviet 5. Apr. 1786 af Gustaf III. Akademiet
havde til Opgave at uddanne Sproget og
befordre Veltalenhed og Digtekunst samt ære
svenske Berømtheders Minde. Det har derfor ladet
udarbejde forsk. Ordbogsarbejder, Ordlister og
Grammatikker, har ved at uddele Præmier søgt
at fremme en vis Art af Veltalenhed, men har
i øvrigt gennem sine Medlemmer øvet
Indflydelse paa forsk. Videnskabsgrene og paa
Litteraturudviklingen. S. A. har med en kortvarig
Undtagelse stadig virket og har i »Svenska
Akademiens handlingar« meddelt et rigt
Materiale til Orientering i svensk
Udviklingshistorie; dette Værk indeholder nemlig de forsk.
»äreminnen«, »inträdes«- og »direktör«-Taler
samt »Minnesteckningar« af Medlemmer og
berømte Mænd, som Akademiet har hædret med
Medaille. I Akademiet har de fleste
navnkundige Svenskere indtaget en af de 18 Stole, der
sikrer Udødelighed.
I den ældre svenske Litteraturudvikling har
S. A. til forsk. Tid indtaget en Førerstilling og
har under sin Virketid søgt at befordre visse
Digtarter, særlig Odedigtningen, Læredigtet,
Satiren og den komiske Digtart. Navnene Gustaf
III, Kellgren, Leopold, Oxenstierna og
Adlerberth er for bestandig knyttede til Akademiet,
medens Navnene Thorild og Lidner
repræsenterer den Opposition, der gaar forud for den,
som udgik fra Nya skolan i Beg. af 19. Aarh.
I Striden for og mod romantisk Livssyn
repræsenterer Akademiet en ældre Smagsretning,
kendbar hos J. O. Wallin og Tegnér i hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
