Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sundtolden - Sundvall, Karl Fredrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke-specificerede Varer skulde svare 1 % af
Værdien. I de sidste Aar af Christian IV’s
Regering indbragte S. kun c. 140000 Rdlr om Aaret.
Ved Redemptions-Traktaten af 29. Septbr 1649
fik Nederlandene, hvis Skibe paa dette
Tidspunkt omtr. svarede hele Øresundstolden,
Toldfrihed for deres egne Skibe og de dermed førte
Varer imod en aarlig Afgift af 350000 Gylden.
Denne Traktat vakte imidlertid Utilfredshed
ikke alene i Nederlandene, men ogsaa i Sverige
og England; den blev derfor hævet ved den
saakaldte Rescissionstraktat 1653, og
Christianopel-Traktaten blev paa ny sat i Kraft, bekræftet
1701. Med England afsluttedes særlige
Traktater 1654 og 1670, med Frankrig 1662 og 1742,
med Rusland 1782 (1 % af alle i Tariffen
unævnte Varer).
Sverige havde vel ved Freden i Knærød 1613
faaet sin gamle Toldfrihed i Sundet bekræftet,
men denne gjaldt kun Hovedlandet og ikke dets
Østersø-Besiddelser, og Forholdet var ogsaa i
andre Henseender uheldigt for Sverige. Fra
dansk Side krævedes det saaledes, at sv. Varers
Oprindelse skulde godtgøres ved Certifikater;
fremmede Varer, der med fremmede Skibe
hjemtoges til Sverige, blev fordyret ved
Tolden, og Christian IV ansaa sig berettiget til at
forbyde Passagen af Krigsmateriel. Allerede
ved Freden i Brømsebro 1645 opnaaede Sverige
dog yderligere Fordele, og ved Roskilde-Freden
fik baade Sverige og dets Provinser Toldfrihed.
Denne Toldfrihed i Sundet og Bælterne maatte
Sverige dog atter opgive ved Freden i
Frederiksborg 1720.
I den flg. Periode var der forholdsvis stille
om Toldafgiften i Sundet, der ved Beg. af 19.
Aarh. blev passeret af c. 10000 Skibe, men
allerede paa Wiener-Kongressen blev
Toldspørgsmaalet diskuteret, og fra 1820’erne blev Klagerne
meget stærkere. Den kbhvn’ske Handelsstand
klagede over, at Kbhvn’s Transithandel blev
ødelagt ved S., idet der ikke blev ydet
Toldgodtgørelse ved Varernes Genudførsel, og fra
sv. og preuss. Side begyndte en Pression paa
den danske Regering, hvortil senere ogsaa den
eng. Handelsstand og Regering sluttede sig. I
Virkeligheden var Byrderne ejheller
ubetydelige. Fra 1. Jan. 1842 var Vareafgiften ganske
vist blevet betydelig nedsat, og Satserne for
vigtige Varer som Bomuldsvarer, Kaffe,
Sukker, Vin, Spirituosa, Tømmer og Træ beregnet
efter 1 % af Værdien, men foruden denne
Afgift maatte Skibene ydermere erlægge
Fyrpenge til Staten, Gebyrer og Sportler til
Embedsmændene paa Øresunds Toldkammer,
Kommissionsprocenter til Klarererne, bære Udgifter
til Translatører, Baadførere og Lodser, og der
regnedes derhos med, at Skibene
gennemsnitligt blev opholdt een Dag i Helsingør. En
Parlamentskomité anslog Udgifterne for eng.
Redere og Købmænd til et Beløb, der var 3—4
Gange saa stort som selve Afgiften til Danmark
(2 à 300000 L. St. imod 70000 L. St. aarligt).
Det blev imidlertid ikke de europ. Søstater,
men Amerika, der kom til at gøre Udslaget.
Dette Land opsagde nemlig 1855 den
dansk-amerikanske Handelstraktat af 1826 til Ophør
14. Apr. 1856 med Tilføjende, at intet amer.
Skib derefter vilde erlægge Afgiften.
Situationen var herefter ganske uholdbar. Den danske
Regering, der repræsenteredes af Andræ som
Finansminister og Scheele som
Udenrigsminister, optraadte imidlertid med stor Klogskab i
denne Sag. Paa en i Kbhvn afholdt Konference,
for hvilken Bluhme var Præsident,
forhandledes der med Repræsentanter for de søfarende
Stater, og man enedes om, at Danmark imod
en Afløsningssum skulde opgive S. og
Bælttolden og nedsætte Transittolden i Jylland og
Hertugdømmerne. Forhandlingerne afsluttedes ved
Traktaten af 14. Marts 1857, til hvilken sluttede
sig Specialkonventioner med en Række Stater.
Den aarlige Indtægt, Danmark opgav, var paa
dette Tidspunkt c. 2,8 Mill. Rdl., og det fik i
Afløsning c. 33 1/2 Mill. Rdl. = c. 67 Mill. Kr.
Ved Lov 6. Maj 1857 henlagdes
Afløsningssummen til et særligt Øresundsfond, hvis Midler
dog atter ved Lov 17. Novbr 1865 overførtes til
den alm. Aktivmasse.
I Forhold til S. havde Afgiften for Passagen
gennem Bælterne, Strømtolden, kun ringe
Betydning. Paa Afløsningstiden 1857 var
Vareafgifterne i Bælterne c. 33000 Rdl. og
Fyrpengene c. 17000 Rdl.; i alt udgjorde Strømpengene
da kun 1,72 % af S. og Strømtolden.
Kanaltold opkrævedes som en Vareafgift
af Skibsladninger, som passerede den 1777—84
anlagte slesvig-holstenske Kanal ell. Ejderen,
jfr L. 4. Novbr 1859.
Transittold blev i Danmark erlagt af
Varer, som under deres Førsel fra og til
fremmed ell. toldfrit Sted passerede Toldterritoriet,
ell. som fra Transit- ell. Kreditoplag udførtes
til fremmed ell. toldfrit Sted. Dens Satsers
Højde var væsentlig bestemt ved Øresundstoldens,
og den kom til at dele Skæbne med denne, jfr
L. 6. Maj 1857. Dens finansielle Betydning var
ikke stor; den indbragte 1862 kun c. 112000 Rdl.,
deraf for Kongerigets Part kun c. 18000 Rdl.
Danmark var paa dette Tidspunkt omtr. den
eneste Stat, hvor den endnu var bevaret, og den
blev her som en Tynge paa Transithandelen
hævet ved L. 11. Marts 1865. (Litt.: Rubin,
»S.’s Afløsning« [i »Hist. Tidsskr.«, 7. Rk., 6.
Bd]; Nina Bang, »Tabeller over Skibsfart og
Varetransport gennem Øresund [fra 1497, da de
bevarede Regnskaber begynder«] [jfr »Historisk
Tidsskr.«, 9. Rk., 4. Bd, 2. Hæfte]; L. V. Birck,
»Told og Accise« [1920]. Om Lastetoldens
Indførelse 1567 se Troels-Lund, »Peder Oxe«.
Tabellerne over Øresundstolden i
Nathanson, »Danmarks National- og
Stats-Husholdning« samt »Danmarks Riges Historie«).
Fr. T.
Sundvall [’sundval], Karl Fredrik, sv.
Arkitekt, f. 10. Aug. 1754 i Karlskrona, d. 24. Aug.
1831, blev Kadet i Karlskrona 1767 og kom 1770
til Sthlm for at studere Arkitektur. 1783—88
studerede han i Paris og var i Rom med
Statsunderstøttelse 1788—91. Efter Hjemkomsten blev
han 1792 Hofintendent og fik nogle Bestillinger
af Gustaf III; men kun Dekoreringen af en
Salon paa Drottningholm naaede at blive færdig
inden Kongens Død. S. udførte Tegninger til
Dekorering af Dramatiska Teatern i Arsenalet
(1793), til Gymnasier i Norrköping (1797) og i
Kalmar (1801), Kirker i Marstrand og Laholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
