Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sturm und Drang - Sturnus - Stursa, Jan - Sturt, Charles - Sturz, Helferich Peter - Sturzen-Becker, Oskar Patrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dränger« i Kürschner: »Die deutsche
Nationallitteratur«).
C. B-s.
Sturnus, Sturnidæ, se Stære.
Stursa [’stursa], Jan, tschekkoslovakisk
Billedhugger, f. i Begyndelsen af 1880’erne
i Mähren, d. 30. April 1926 i Prag. Han
studerede i Prag, fik her hurtig Navn og offentlige
Bestillinger, uddannede sig videre og virkede i
Paris, tog derefter tilbage til Mähren, hvor hans
Virksomhed afbrødes af Verdenskrigen, som
han var med i. Medens han først tumlede med
Opgaver, der lagde an paa Tankeindholdet,
vendte han sig snart mod den rene Plastik, det
nøgne Menneskelegeme — først og fremmest
det kvindelige i dets Rumlighed, i dets
organiske Korpus- og Linievirkning, vel under ikke
ringe Indflydelse fra Rodin’s og senere fransk
Skulptur. Han regnes for et af sit unge
Fædrelands største Kunstnere; et Vidnesbyrd
herom var Anbringelsen af hans store nøgne
Statue oven paa den tschekkoslovakiske
Pavillon paa den kunstindustrielle Verdensudstilling
i Paris 1925. Værker: »Melankolsk Pige«
(Kalksten), »Fra Badet« (Kalksten), »Toilet« (Sten),
Stenfigurerne »Nat og Dag«, »Foraar« (nøgen
ung Pige, Marmor), »Morgenvask«, »En
Skuespillerinde« m. v. Arbejder af S. ses i Prags
moderne Gal., i Wiens Statsgal., Münchens
Glyptotek m. v.
A. Hk.
Sturt [stə.t], Charles, australsk
Opdagelsesrejsende (1795—1869). Han er født i
England, indtraadte i Armeen og naaede Rang af
Kaptajn. Efter at han 1827 med sit Regiment
var kommet til Australien, fik han Interesse
for geogr. Opdagelser. Paa sin første Rejse
trængte han 1828—30 over de Blaa Bjerge og
Macquarie-Floden til Darling, som man
dengang antog faldt ud i en stor central Indsø; for
at løse dette Spørgsmaal fulgte han
Murrumbidge til dens Udløb i Murray og konstaterede,
at ogsaa Darling var en Biflod til Murray, som
han derpaa fulgte omtr. til dens Munding.
1844—45 drog han, ledsaget af Stuart, mod N. dybt
ind i Fastlandet over Cooper Greek til den store
Stenørken, der bærer hans Navn. (Litt.: Two
explorations into the interior of
Southern-Australia etc. [London 1837]; Narrative of an
expedition into Central-Australia [London 1848]).
C. A.
Sturz [∫torts], Helferich Peter, tysk
Forf., dansk Embedsmand, f. i Darmstadt 16.
Febr 1736, d. i Bremen 12. Novbr 1779,
studerede Retsvidenskab og Æstetik ved Univ. i
Jena, Göttingen og Giessen og kom, efter flere
Aars Arbejde i underordnede Stillinger paa
forskellige Steder i Tyskland, 1764 til Danmark,
hvor han blev Privatsekretær hos J. H. E.
Bernstorff, der følte sig særdeles tiltalt af den
intelligente, kundskabsrige og fintdannede unge
Mand med det belevne Væsen og snart fik ham
hjertelig kær. 1765 ansatte Bernstorff ham som
Sekretær i det tyske Kancelli og skaffede ham
1768 Tilladelse til med Titel af Legationsraad
at følge med paa Christian VII’s
Udenlandsrejse. Det flg. Aar udnævntes han til Direktør i
Generalpostamtet, men vilde efter Bernstorff’s
Afskedigelse (15. Septbr 1770) nedlægge sine
Embeder og opgav kun efter sin faderlige
Velynders udtrykkelige Ønske denne Beslutning;
han forstod hurtig at finde sig til Rette under
det ny Regimente, saa at han snart blev
særdeles velanskrevet hos Struensee og havde let
ved at faa Adgang til Hoffet, hvor hans
vindende Optræden og selskabelige Talenter
skaffede ham mange Venner; som staaende den
Kreds nær, der omgav Dronningen og
Struensee, maatte ogsaa S. blive ramt af Katastrofen
17. Jan. 1772. Han sad i Fængsel i 4 Maaneder
og rejste saa til Oldenburg, hvor han atter tog fat
paa litterært Arbejde. Under Opholdet i Kbhvn,
hvor han i Bernstorff’s Hus var kommet i
Berøring med Klopstock, Gerstenberg og Brødrene
Stolberg, havde han bl. a. skrevet et Sørgespil
»Julie« (Kbhvn 1767), der dog ikke vakte
Opmærksomhed og heller ikke fortjente det; nu
derimod, da han ved Siden af de smukke og
varmtfølte »Erinnerungen aus dem Leben des
Grafen J. H. E. Bernstorff« (Leipzig 1777)
offentliggjorde en Række tankerige og
formfuldendte Afh. i Boie’s »Deutscher Museum« samt
nogle mindre Skrifter af betydeligt Værd, vandt
han sit, den Dag i Dag anerkendte Navn som
en af Tysklands første Prosaister. Han menes
ogsaa at være Forf. til det efter hans Død
udkomne, dengang og senere meget læste Skrift:
»Authentische Aufklärungen über die Geschichte
der Grafen Struensee und Brandt« (Germanien
1788). Hans litterære Produktion blev ikke
omfangsrig; thi 1779 døde han, nedbøjet af
Næringssorger og bitter Skuffelse over
Tilintetgørelsen af sine engang saa glimrende Udsigter.
(Litt.: H. P. S., »Schriften« [Leipzig 1779—82];
Høst, »Bidrag til det Struensee’ske Tidsrums
Historie af H. P. S.’s efterladte Papirer« [»For
Politik og Historie«, IV, Kbhvn 1821]; Koch,
»H. P. S.« [München 1879]).
(C. F.). C. A. T.
Sturzen-Becker, Oskar Patrik
(Pseudonym Orvar Odd), svensk Publicist og
Digter, f. 28. Novbr 1811, d. 16. Febr 1869. S.
debuterede 1831 som ung Student med et af
Tegner paavirket
Digt
»Romarskölden«, vandt
Aaret efter
»Svenska
Akademien«’s anden
Præmie for et
nyt Digt, tog
Ansættelse
under
Finansdepartementet,
men udgav 1834
et lille Blad
»Arlekin«, som
foranledigede,
at han (indtil
1843) knyttedes
til
»Aftonbladet«, hvor
han meddelte
»Memoirer över den förflutna veckan« og
senere Rejseindtryk fra Tyskland og Frankrig
i »En utflygt ur boet« (1842), og han vandt Ry
for sine letskrevne, livfulde Causerier og
Smaanoveller »Med en bit krita« (1841), »Med en bit
blyerts« (1842) og »Ur Stockholmslivet« (1844),
 |
| O. P. Sturzen-Becker. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
