Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struensee, Johann Friedrich - Struer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det for Staten meget indbringende, men for
Samfundsmoralen højst skadelige Tallotteri),
og man saa denne Opfattelse bekræftet ved S.’s
eget Liv, særlig hans Forhold til Dronningen.
Man harmedes over hans uhørte Magttilegnelse,
hans Ringeagt for det danske Sprog og over
den Forvirring, det planløse, forjagede og ofte
tilfældige i Reformværket medførte. Dertil
kom Hofkredsenes Forargelse og Misundelse,
fremkaldt af S.’s dominerende Stilling ved
Dronningens Side med Tilsidesættelse af alle
(selv Enkedronningen og hendes Søn), der ikke
ansaas egnede til intim Deltagelse i det
straalende og ødsle Festliv med ny Danse og højt
Spil, ell. som ikke var uundværlige til
Opretholdelsen af Tingenes Tilstand.
Efter at nogle Demonstrationer af norske
Matroser og danske Gardesoldater havde røbet
S.’s Mangel paa Mod, lykkedes det i sikker
Forventning om det kbhvn’ske Borgerskabs
Tilslutning at faa dannet en Sammensværgelse,
bestaaende af Enkedronningen og Arveprinsen
med dennes Tillidsmand Guldberg, af et Par
Officerer med Garnisonskommando til Sikring
af mulig fornøden Militærstøtte og af den højt
begavede, men upaalidelige Grev
Rantzau-Ascheberg som politisk Fører — foruden af
nogle underordnede Hjælpere. Natten mellem
16. og 17. Jan. fandt da den bekendte
Paladsrevolution Sted paa Christiansborg, idet Juliane
Marie, under Foregivende af, at der var
opdaget en Sammensværgelse mod hans Liv,
skræmmede Kongen, der blev vækket op af
Søvne, til at underskrive Arrestordrer mod
Dronningen, S., Brandt og flere af deres
Tilhængere. S. blev ført til Kastellet, og en
Kommission nedsattes for at undersøge og paakende
den mod ham og Brandt rejste Sag. I Fængslet
tilstod S. sit Forhold til Dronningen, men
fastholdt, at han som Minister havde handlet efter
Kongens Befalinger og ikke havde søgt at skaffe
sig ulovlig Fordel. De vigtigste Anklagepunkter
var Forholdet til Dronningen og den
Majestætsforbrydelse, han havde gjort sig skyldig i ved
at tilliste sig Del i Kongens Enevælde
(Kongelovens § 26). Han dømtes til Døden 25. April
og henrettedes den 28. paa Øster Fælled, idet
højre Haand først afhuggedes, Hovedet
dernæst skiltes fra Kroppen, og denne endelig
parteredes og lagdes paa Stejle, medens Haand og
Hoved sattes paa Stage. Om Dommen har der
siden den Tid været meget delte Meninger;
over for den barbariske Udførelse følte allerede
Samtiden Afsky. (Litt.: Høst,
»Geheimekabinetsminister J. F. S. og hans Ministerium«, I—III
[Kbhvn 1824]; Reverdil, S. et la cour de
Copenhague [Paris 1858; dansk Overs. ved
Læssøe Müller og Bobé, Kbhvn 1916]; Wittich,
»S.« [Leipzig 1879; dansk Bearbejdelse ved
Chr. Blangstrup, Kbhvn 1887]; N.
Lassen, »Den Struensee’ske Proces« [»Tidsskr. f.
Retsvidenskab« IV, Kbhvn 1891]; Koch, »S.’s
Parti« [»Hist. Tidsskr.«, VI, 5, Kbhvn 1895]; E.
Holm, »Danmark-Norges Historie under
Christian VII« [I. 2, Kbhvn 1902]; Holger
Hansen, »Kabinetsstyrelsen i Danmark 1768—72«
[I—ITT, Kbhvn 1916-23]; Linvald, »S. og den
danske Centraladministration« [»Den danske
Centraladministration«, Kbhvn 1921]).
(C. F.). C. A. T.
Struer, Købstad i det vestlige Nørrejylland
(Ringkøbing Amt, Hjerm Herred), ligger under
56° 29,4′ n. Br. og 3° 59,0′ v. L. f. Kbhvn (regnet
for Kirken), 15 km N. f. Holstebro, 18 km ØSØ.
f. Lemvig og 27 km VSV. f. Skive. Denne ny
Købstad har en smuk Beliggenhed ved
Limfjorden ved Struer Bugt, der ved Vradsodde
skilles fra Venø Bugt, og som atter ved to
smalle Odder skilles fra den vestligere liggende
Indskæring Kilen. Byens Areal er 189 ha, og 1.
Febr 1921 fandtes her 460 Gaarde og Huse med
4715 Indb. (1911: 3711, 1860: 159). Af
offentlige og andre Bygninger samt
Institutioner kan nævnes: Kirken, opført
1890—91 (Arkitekt F. Uldall), Præstegaarden,
Raadhuset, Borgerskolen, Mellem- og Realskolen;
endvidere Epidemihuset, Apoteket, et Slagtehus,
en Kødkontrolstation, Jernbanestation,
Telegrafstation, Postkontor og Toldkammer. Byen har
Gasværk, anlagt 1897, og Elektricitetsværk
(1901).
Erhverv. Købstadens Opland indskrænkes
stærkt p. Gr. a. de i forholdsvis kort Afstand
omliggende andre Byer. Der findes en Del
Fabrikker og industrielle Anlæg, saaledes:
Maskinfabrik, Cyklefabrik, Mineralvandsfabrik,
Andels-Svineslagteri, Bryggeri, Mejeri, Fiskefryseri,
Fiskerøgerier; endvidere Savskæreri,
Cementstøberier, Teglværker m. m., og af
Handelsforetagender kan nævnes en Fiskeeksportforretning,
Dansk-russisk Frøavlskompagni samt Midt- og
vestjysk Frøavlskompagni. Af Pengeinstitutter
er der S. og Omegns Sparekasse, oprettet 1871,
og S. Bank (1897).
Havn og Skibsfart. Havnen, der blev
anlagt 1855—56 som »Holstebro Havn ved S.«,
er senere udvidet og uddybet og har nu en
Dybde af indtil 4 m (ved Molens Yderside 4,4
m); en ligeledes 4 m dyb og 19 m bred gravet
Rende fører ind til den. 1923 indgik fra danske
Havne 273 Skibe med 15125 t Ladning, deraf 53
Dampskibe med 4656 t Ladning, og fra
fremmede Havne: 145 med 35318 t Ladning, deraf
32 Dampskibe med 11886 t Ladning; s. A. udgik
til danske Havne 306 Skibe med 1279 t Ladning,
deraf 64 Dampskibe med 742 t Ladning, og til
fremmede: 110 med 70 t Ladning, deraf 21
Dampskibe uden Ladning. Udførselen ad
Søvejen er altsaa meget ringe, ganske særligt til
Udlandet. Den hjemmehørende Handels- og
Fiskeriflaade bestod 1920 af 4 Sejlskibe med
tilsammen 28 Reg.-T., 13 Motorskibe (125 Reg. T.)
og 1 Dampskib (7 Reg. T.); desuden 42 mindre
Fartøjer (under 4 Reg. T.) og Baade.
Finansielle Forhold. Kommunens
Indtægter var 1921—22 612000 Kr og Udgifterne
s. A. 538000 Kr.; dens Formue og Gæld ved Aarets
Slutn. henh. 1,6 og 1,5 Mill. Kr. Ved
Vurderingen til Ejendomsskyld i S. 1920 var hele
Summen 11,5 Mill. Kr, heraf Jordværdi 3,4 Mill.;
s. A. var Bygningernes Brandassurance 12,8
Mill. Kr.
Administrative Forhold.
Købstaden danner sammen med Gimsing Sogn et
Pastorat i Hjerm-Ginding Herreders Provsti
(Viborg Stift). I verdslig Henseende hører den
til 81. Retskreds (Holstebro Købstad med
Hjerm-Ginding Herreder) og til 60. Politikreds (samme
Omraade) med Dommer og Politimester i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
