Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struensee, Johann Friedrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tydeligt, at han forberedte sig til at optræde som
Statsstyrer, idet han under Hoffets Ophold i
Holsten fik Kongen til at afskedige Holck, der
blev erstattet med S.’s Ven fra Altona-Dagene,
Enevold Brandt. 15. Septbr fik I. H. E.
Bernstorff sin Afsked, og hermed var den væsentlige
Hindring for S.’s Overtagelse af Regeringen
ryddet af Vejen. Konseillet sattes ud af Spillet
for endelig (27. Decbr) helt at ophæves, 9 Dage
efter at S. ved at lade sig udnævne til maître
des requêles (egl. den, der tager mod
Bønskrifter) traadte frem for Offentligheden som Styrer
af Kongens Kabinet, hvorigennem denne foretog
alle Regeringshandlinger, der krævede hans
personlige Medvirkning, nu ogsaa saadanne, der
hidtil var afgjort i Konseillet. Det herved
fremkomne »Samarbejde« om alle Statens
Anliggender mellem den fuldkomment uarbejdsdygtige
Konge og S. forekom denne ganske
fornuftstridigt, og han frigjorde sig da derfor ved 14.
Juli 1771 at lade sig udnævne til
Geheimekabinetsminister, hvis Underskrift under
Kabinetsordrer skulde have samme Gyldighed som
Kongens — uden at tage Hensyn til, at der
under Kongens Forfald kunde tænkes Former
for Statsstyrelsen, der bedre stemte med
Landets Lovgivning. En Uges Tid senere, 22. Juli
(samme Dag hans og Dronningens Datter blev
døbt) blev han og Brandt gjort til Grever.
Den Magt, han saaledes i Løbet af et Aarstid
tiltog sig, var det hans Hensigt at bruge til at
omdanne Stat og Samfund efter den oplyste
Enevældes Teorier, saaledes som han med sin
livlige og modtagelige Aand havde opfattet dem,
men uden Blik for de Vanskeligheder, deres
Gennemførelse i Praksis maatte fremkalde.
Selve Magtens Overgang fra Konseil og Kollegier
til en enkelt Mand var et Udslag af disse
Teorier, der i Enevældens stærkt udviklede
Kollegialsystem kun saa en Hindring for en kraftig
Styrelse. I Samklang hermed simplificeredes
Centralstyrelsen, idet Kollegierne og deres
Forretningsgang omdannedes, saa at deres Magt vel
svækkedes, men deres Arbejde betydeligt
fremskyndedes og lettedes. Saaledes sammendroges
de Kollegier, der havde med de finansielle cg
økonomiske Sager at gøre, under et
Finanskollegiums Ledelse, og næsten alle
Statsindtægter gik — i Modsætning til tidligere Tiders
Skuffesystem — i en fælles Statskasse. Kbhvn’s
Styrelse, hvor der kort i Forvejen havde været
stærke Bivninger mellem Magistraten og de 32
Mænds Forsamling, omdannedes helt:
sidstnævnte Forsamling ophævedes, og Magistraten
indrettedes efter samme Principper som
Kollegierne. De forsk. Domstole i Kbhvn forenedes
til Hof- og Stadsretten. Alle disse Nydannelser
medførte betydelige Besparelser for Statskassen,
hvad der laa S. meget paa Sinde, men
fremkaldte paa den anden Side megen Bekymring i
Embedskredse af alle Grader, ikke blot fordi de
modvirkede gammel Slendrian, men især fordi de
nødvendigvis maatte foranledige adskillige
Ændringer — Afskedigelser og Nyansættelser —
inden for Personalet. Ved Afskedigelser gik S.
unødig haardt frem, idet der jævnlig blev givet
alt for ringe, ja undertiden slet ingen Pension,
og megen Vilkaarlighed kunde udvises ved
Afskedigelser af andre Grunde. Ang. Ansættelse i
Statstjenesten blev det indskærpet, at kun
Dygtighed, ikke fornem Herkomst ell. Stormands
Gunst (»Lakajisme«) skulde komme i
Betragtning, og det lykkedes ogsaa at faa adskillige
fremragende Mænd paa ledende Poster, ligesom
Ophobning af Embeder paa enkelte Hænder
blev modarbejdet. Dette nyskabte
Statsmaskineri blev et nyttigt Redskab til Fremme af
»Menneskerettighederne« og S.’s humane
Bestræbelser: De sidste Rester af Tortur blev
afskaffet, og nogle Straffe mildnedes; uægte Børns
Stilling blev forbedret og en friere Ægteskabs-
og Sædelighedslovgivning indført; Syge- og
Fattigplejen i Kbhvn blev meget forbedret. Paa
Aandslivets Omraade blev Indførelsen af
Trykkefrihed modtaget med Jubel i Ind- og Udland.
Af Bondereformer gennemførtes en Forordning
om Hoveriets Fastsættelse. Den hidtilværende
stærke Industribeskyttelse indskrænkedes, men
iøvrigt naaede man paa økonomisk Omraade i
den korte Tid, S.’s Styrelse varede, ikke
væsentlig ud over Overvejelserne. Af de fra Septbr
1770 til 16. Jan. 1772 udstedte henved 2000
Kabinetsordrer er en Del administrative
Afgørelser, der ofte ved Vilkaarlighed og
Strenghed harmonerer daarligt med de humane
Grundsætninger, der ellers gøres gældende, og
derved skiller sig skarpt ud fra den tidligere
Administrations rodfæstede Sædvaner og
Hensyntagen til formildende Omstændigheder.
Derved bidrog de til den Modstand, hele S.’s
Styrelse fremkaldte. Thi vel var han et kvikt
Hoved, virkelysten, fordomsfri og tolerant, men
han savnede indgaaende Kendskab til danske
Stats- og Samfundsforhold, Menneskekundskab
og Besindighed, ligesom det viste sig, at han
over for farefulde Situationer manglede
tilstrækkelig Karakterstyrke. Han mente kun
at behøve at handle efter sine fra Altona
medbragte Doktriner om, hvorledes en
moderne Stat skulde indrettes for at svare
til Tidens Krav; blottet for
Menneskekundskab havde han intet Begreb om, hvilken
Magt Sædvaner og Fordomme har over
Menneskene, ligesom han overhovedet ikke havde Øje
for det historisk givnes Ret, og endelig viste
hans Mangel paa Besindighed sig ved den
Rastløshed, hvormed han lod den ene Reform, ofte
slet forberedt og slet gennemført, følge i Hælene
paa den anden, hvorved Virkningen
tilintetgjordes ell. blev anderledes end tilsigtet. Som
Eksempel herpaa kan anføres, at
Trykkefrihedsordren var saaledes affattet, at den
opfattedes, som om man ikke lige saa vel skulde
være ansvarlig for, hvad man skrev, som for
sine øvrige Handlinger, saa at en ny Ordre
Aaret efter maatte til for at standse de uhyre
Misbrug, den ældre Ordre havde givet
Anledning til. Intet Under derfor, at S.’s
Reformvirksomhed maatte vække en stærk Modstand
hos Nationens Flertal. Embedsstanden følte sig
utryg ved de mange Afskedigelser; i borgerlige
Kredse nærede man ikke uden Grund Frygt
for, at Lavene vilde blive afskaffet; over hele
Byen og langt videre forargedes man over store
Dele af Lovgivningen, der syntes at have til
Hensigt at nedbryde Moralen (selv bortset fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
