Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Straaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den indfaldende S., som ved den paagældende
Temp. T° absorberes af Legemet; ogsaa
Absorptionsevnen vil afhænge af Bølgelængden,
og Absorptionsevnen for et uendelig lille
Omraade med Bølgelængden λ skal betegnes med
a; a afhænger baade af λ og af T. Et Legemes
Absorptionsevne maa ikke forveksles med dets
Absorptionskoefficient, der angiver,
hvor hurtigt S. svækkes, naar den først er
kommet ind i Legemet; blankt Sølv
tilbagekaster næsten al den S., der rammer det, og
har følgelig en meget lille Absorptionsevne, c.
0,02; naar derimod S. er kommet ind i Sølvet,
vil den meget hurtigt absorberes, idet kun
ganske overordentlig tynde Sølvblade
(Sølvfolier) er gennemskinnelige, og derfor er
Absorptionskoefficienten meget stor, c. 1000000.
— Man kalder de Legemer, der er særlig
gennemskinnelige for Varmestraaler, for
diatermane, medens de Legemer, der indsuger
Varmestraalerne, kaldes adiatermane.
Særlig stærkt diatermant er Svovlkulstof; Glas
lader c. 70 % af alle de vinkelret indfaldende
S. gaa igennem sig, men hovedsagelig den
synlige Del af S., idet det næsten er
uigennemtrængeligt for ultrarøde og ultraviolette
Straaler; Vand er adiatermant. Let
gennemtrængeligt for alle Bølgelængder er næppe noget Stof;
som Regel har de gennemtrængelige Stoffer
Absorptionsbaand, d. v. s. der er Dele
af S., som ikke let gaar igennem; ligger et
saadant Baand helt ell. delvis i det synlige
Spektrum, vil Stoffet næsten altid vise sig
farvet. Absorption af S. beror paa, at Energien i
S. omdannes til Varme; derved forøges Temp.
af det absorberede Legeme.
Mellem de her definerede Størrelser er der
den ved Kirchhoff’s Lov (1860) givne
Sammenhæng: For en given Bølgelængde og en
given Temp. er Forholdet mellem
Udstraalingerne e og Absorptionsevnen a ens for alle
Legemer; e/a er konstant, idet Konstantens
Talværdi afhænger af den betragtede Bølgelængde
og af Temp., men er uafhængig af det særlig
betragtede Legeme. — Antages a = 0 for en
vis Bølgelængde, maa ogsaa e være 0. a kan
imidlertid være 0 af to Aarsager: enten er
Legemet fuldkommen gennemskinneligt, eller
det er fuldkommen spejlende for den
paagældende Bølgelængde. Kirchhoff’s Lov lærer
altsaa, at et Legeme ikke kan udstraale af de
Bølgelængder, for hvilke det er fuldkommen
gennemskinneligt eller fuldkommen spejlende,
men kun af de Bølgelængder, det selv
absorberer ved Bestraaling. — Kirchhoff’s Lov er
en nødvendig Følge af Varmeteorien; den kan
illustreres ved mange simple Forsøg. Skrives
med sort Blæk paa et Stykke Platinblik, og
glødes det i en Flamme, vil Skriften lyse
stærkere end det omgivende Metal; den sorte Skrift
absorberer nemlig mere end det omgivende
blanke Metal og maa derfor ogsaa udstraale
mere. Opvarmes en Perle af f. Eks. fosforsurt
Natron paa et Platintraadsøje i en Flamme,
vil Perlen ikke gløde kendeligt, selv om
Platintraaden lyser stærkt; Perlen er nemlig
gennemsigtig, absorberer altsaa næsten ingen
synlige Straaler og udstraaler da ogsaa kun lidt,
medens omvendt Platintraaden er
uigennemsigtig, forholdsvis stærkt absorberende og stærkt
udstraalende for synligt Lys. Sorte Flader
absorberer næsten al S. og udstraaler
derfor ogsaa stærkt ved Opvarmning; blanke
Flader tilbagekaster megen S., kan følgelig ikke
absorbere meget og heller ikke udstraale
meget; matte Flader har baade større
Absorptionsevne og større Udstraalingsevne; hvide
Flader tilbagekaster den synlige S. stærkt og
absorberer kun lidt Energi ved disse
Bølgelængder.
For at finde selve Udstraalingsloven,
d. v. s. den Lov, hvorefter S. fordeler sig over
de forsk. Bølgelængder, og efter hvilken den
udstraalede Energi afhænger af Straalegiverens
Temp., er der anstillet mangfoldige Forsøg. I
Beg. af 19. Aarh. gjorde Leslie ved Hjælp af
Differentialtermometeret gode Forsøg over
mange Legemers Evne til at udstraale, indsuge og
tilbagekaste Varmestraaler. Han benyttede
hertil en hul Metalterning, der var fyldt med
kogende Vand, og hvis Sider kunde gives forsk.
Udstraalingsevne ved at poleres, sværtes o. s. v.
Melloni’s Arbejder, der begyndte 1831 med
Termostøtten som Straalemaaler, gav som
Hovedresultat, at Lysstraalerne kun danner et
Afsnit af det hele Varmespektrum, at der altsaa
mellem Lysstraaler og mørke Varmestraaler
ikke er nogen Artsforskel. Skønt disse Forsøg
bragte mange værdifulde Oplysninger om
Udstraalingsforhold, gav de ikke Midler til at
finde selve Udstraalingsloven. En
første Beg. til Opdagelsen af denne Lov gjorde
J. W. Draper (1847), der fandt, at alle
Legemer begynder at gløde ved 525°, og at det
Lys, de ved denne Temp. udsender, kun
indeholder det lyse Spektrums længste Bølger. Ved
stigende Temp. kom der stedse kortere Bølger
til, saa Spektret ved 800° kunde ses til
Spektrallinien G (se Glødning).
1879 opstillede Stefan den Lov, at et
Legemes Udstraaling er proportional med fjerde
Potens af dets absolutte Temperatur, men
nærmere Undersøgelser af L. Boltzmann
har vist, at dette kun er rigtigt for et
absolut sort Legeme. Derved
forstaas et Legeme, der absorberer al den S., der
rammer det; for et absolut sort Legeme er
Absorptionsvnen a altsaa 1 for enhver
Bølgelængde og ved enhver Temp.; intet Legeme kan
absorbere mere end et absolut sort Legeme, og
i Henhold til Kirchhoff’s Lov kan derfor heller
intet Legeme ved nogen som helst Temp. ell.
for nogen som helst Bølgelængde udstraale
mere end det absolut sorte Legeme. C.
Christiansen viste nu (1884), at man kunde faa
et praktisk set absolut sort Legeme ved at
sværte en hul Beholder indvendig og kun
forsyne den med en lille Aabning. En Straale, der
sendes ind i Beholderen, vil kastes tilbage
gentagne Gange derinde, idet der dog hver Gang
kun tilbagekastes en ringe Brøkdel p. Gr. a.
Sværtningens store Absorptionsevne; tilmed er
Hullet i Beholderen lille, saa Straalens Chance
for at finde ud igen er kun yderst lille, og en
S., der rammer Hullet, vil derfor absorberes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
