Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Straalehærdning - Straalekræft - Straalemaaler - straalende Materie - Straaleplet - Straalepropel - Straalerts - Straalespredning - Straalesvamp - Straalesvampsygdom - Straaleterapi - Straalevarme - Straaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor man lader denne strømme ud over
Staalet.
(F. W.). E. Su.
Straalekræft, se Hovkræft.
Straalemaaler, se Bolometer,
Radiometer, Termometer, Termostøtte.
straalende Materie, et Navn, indført af
Crookes; omtr. d. s. s.
Katodestraaler, bruges nu ikke mere.
Straaleplet (Actinonema Fries), Slægt af
Melanconieæ, der angriber Bladene af forsk.
Planter; Knopcellerne er farveløse, torummede og
dannes paa meget smaa flade Skiver, der
udvikles under Hudens yderste Lag. Rosens S.,
Rosensvamp (Actinonema Rosæ [Lib.]),
frembringer runde, brunrøde eller violette
Pletter paa Rosenblade; paa disse Pletter ses
talrige, stjerneformet udstraalende Hyfer; de
angrebne Blade gulner og falder tidlig af.
Sygdommen bekæmpes ved Indsamling og
Ødelæggelse af Bladene om Efteraaret og ved en straks
efter Løvspring udført Besprøjtning med
Bordeaux-Vædske ell. svag Svovlkalkopløsning;
ogsaa Pudring med pulveriseret Svovl ell.
Sprøjtning med kolloidt Svovl kan anbefales. Da
Sygdommen kan følge med Knopperne, bør der
ikke tages Okulanter fra angrebne Buske.
Busk-Roser angribes mere end klatrende Roser;
multiflora- og Wichuriana-Typer synes resistente.
— Det er i nyere Tid paavist, at Svampen paa
de nedfaldne Blade danner et Sækspore-Stadium
(Diplocarpon rosæ [Lib.] Wolf).
(F. K. R.). C. F.
Straalepropel, se hydraulisk
Propel.
Straalerts, se Klinoklas.
Straalespredning, se Dispersion.
Straalesvamp, se Aktinomyces.
Straalesvampsygdom, se
Aktinomykose.
Straaleterapi, se Lysbehandling.
Straalevarme, se Straaling.
Straaling betegner i Fysikken to
væsensforskellige Fænomener. Ved den ene Art,
Korpuskularstraalingen, udsender det straalende
Legeme Smaapartikler med større ell. mindre
Hastighed; S. bestaar her enten af Elektroner
ell. af positive Ioner; Elektronstraaling
optræder ved Katodestraaler, ved lyselektriske
Fænomener, ved glødende Legemer
(Termioner) og ved de radioaktive β-Straaler;
positiv S. kendes som Anodestraaler,
Kanalstraaler og de radioaktive α-Straaler. Ved den
anden Art S. udsendes elektromagnetiske
Bølger; denne S. kendes under vidt forsk.
Former, idet Bølgelængden for de udsendte Bølger
kan variere uhyre stærkt, lige fra de
kilometerlange Bølger, der anvendes i den
traadløse Telegrafi, de mere kortbølgede
Varmestraaler eller ultrarøde Straaler; de
synlige Straaler, hvor Bølgelængden for det røde
Lys er c. 0,0007 mm og for det violette Lys
0,0004 mm; derefter de stærkt kemisk
virksomme ultraviolette Straaler og endelig
Røntgenstraalerne, hvor Bølgelængden er af
Størrelsesordenen 1/10000000 mm. Inden for dette enorme
Omraade er S.’s Frembringelsesmaade,
Egenskaber og den Maade, hvorpaa vi kan
iagttage dem, meget varierende; men nærmere
Oplysning herom maa søges under
Specialartiklerne. Her skal kun behandles den egl.
Varme-S. ell. Temperatur-S., d. v. s.
den S., et Legeme udsender ene og alene p.
Gr. a. sin Temp.; der medregnes altsaa ikke
den S., der f. Eks. kommer fra et Geisslerrør,
naar der sendes en elektrisk Udladning
gennem det; ejheller S. p. Gr. a. kem. Processer,
og ligeledes undtages enhver Fluorescens. Ved
den egl. Varme-S. udsendes elektromagnetiske
Bølger, sandsynligvis af alle Bølgelængder,
omend den udsendte Energi er umærkelig ved de
meget lange og de yderste korte Bølger; den
udgaar fra faste Legemer og Vædsker samt
saadanne Luftmasser, der p. Gr. a. stor
Tæthed ell. Udstrækning (Solen) Straaler paa lgn.
Maade. Denne Art S. er ved sin Evne til at
overføre Varme gennem store Afstande blevet
Naturens vigtigste Middel til Spredning af
Energi, og dels derved, dels fordi den kan
optræde som Lys, er den en Hovedbetingelse
for alt organisk Liv.
For det flg. bliver det nødvendigt at fastslaa
nogle Definitioner og Betegnelser. Ved et
Legemes Udstraalingsevne E svarende
til en vis Temp. T° forstaas den samlede
Energimængde, der udstraales fra 1 cm2 af Legemet
i 1 Sek., fordi det har Temp. T°; T maa her
som overalt i det flg. maales absolut, d. v. s.
regnes ud fra ÷ 273° C. Betegner e den
Energi, der i 1 Sek. udstraales for et uendelig
lille Omraade med Bølgelængden λ fra 1 cm2
af Legemet, bliver E altsaa Summen af
samtlige e for alle Værdier af λ lige fra 0 til
uendelig, e er forsk. for de forsk. Bølgelængder, og
baade e og E afhænger af Temp. — Naar S.
rammer et Legeme, vil den i Alm. dele sig i
to Dele. En Del kastes tilbage fra Legemets
Overflade, medens Resten gaar videre ind i
Legemet, sædvanlig i en anden Retning end den
opr. (se Brydning). Ved et Legemes
Absorptionsevne A forstaas den Brøkdel af
 |
| Straaling. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
