Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stjernetaage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Andromeda-Taagen (Messier 31) — det var først Roberts
(1887), som fotografisk paaviste, at denne
havde spiralformet Struktur; set i Kikkert tager
den sig kun ud som en aflang lysende Plet
uden bestemt Kontur —, som indtager en Flade
4 Gange Fuldmaanens — i en Afstand af 500
Gange større kun vise sig som en liden
strukturløs Oval af 0,2′ Længde og med en meget
lys Kerne. Diametrene af disse S. har højst
forsk. Værdier fra de mindste til Spiraltaagen
i Trianglet (M 33) (her har Wolf paavist ikke
mindre end 517 mindre Taager, som nærmest
er at betragte som en Fortsættelse af
Spiralgrenene) og Andromeda-Taagen. Formerne er
højst forskellig. Som Regel udgaar der fra det
indre Parti af Taagen, Kernen, to
diametrale Arme, som kan følges ofte et betydeligt
Stykke ud fra denne. Disse to Arme er
temmelig nøjagtig logaritmiske Spiraler (s. d.).
Men ikke alle spiralformede S. har denne Form;
hos mange ser man Knæk og Spidser,
undertiden Diskontinuiteter, idet ligesom enkelte
Grene er isolerede og forskudte fra deres opr.
Stilling; ved enkelte Taager er Armene tvundet
saa tæt i hverandre, at det hele faar mere
Udseende af en Ring. Ikke saa faa Taager ligner
i deres Form det gr. Bogstav Φ, saa at Curtis
benævner dem for Φ-Typen. I de fleste af
disse Spiraltaager ser man fl. større ell. mindre
Kerner, antagelig Kondensation af
stjernelignende Karakter. En anden Ejendommelighed
spec. hos de Taager, som danner en lille
Vinkel med Synslinien, ell. ses paa Højkant, er
den mørke Stribe langs den store Akse af den
elliptiske ell. spindelformede Figur; den
skriver sig antagelig fra en mørk Taage, som
omgiver hele S. Hertil kommer asymmetriske
Dannelser som mørke Striber, stærkere
fremtrædende paa den ene Side af den store
Akse end paa den anden. Dette hidrører nok
fra Absorption af mørk Materie, som ligger
foran Taagen. Fladelysstyrken af
Spiraltaagerne, som har eget Lys, er som Regel under 18,5.
Størrelse, og den samlede Lysstyrke mindre end
5. Størrelse. Farven er gennemgaaende hvid,
den effektive Bølgelængde har Lundmark og
Lindblad for 14 Spiraltaager fundet at være λ
4290, følgelig skulde de tilhøre Spektralklassen
G. Spektret af en Del Spiraltaager tilhører efter
Slipher, Fath og Wolf Klassen G—K; Seares,
Lundmark og Lindblad har paavist, at Kernen
gennemgaaende er gul, de forsk.
Kondensationer derimod rigere paa blaat Lys, hvilket
tyder paa en højere Temperatur hos de ydre
Partier end hos Kernen. Antallet af Stjerner
omkring en saadan Taage ser ud til efter
Optælling ved Andromeda-Taagen og Spiraltaagen
i Trianglet at være uden Forbindelse med
Taagen, hvilket tyder paa, at disse spiralformede
S. er os fjernere end de svageste Stjerner, som
er talt op.
Til en Ejendommelighed ved Spiraltaagerne
maa henregnes den hyppige Optræden af
»Novæ«. Til 1917 kendte man kun 2; den ene er
den, som optraadte 1885 i Andromeda-Taagen,
den anden viste sig 1895 i en S. i Centauren;
efter 1917 har man truffet paa mere end 20 i
Andromeda-Taagen foruden enkelte i en hel
Del andre Taager. Saa længe man kun kendte
2 »Novæ«, var man i Tvivl, om disse virkelig
tilhørte Taagen ell. kun projicerte sig paa den.
Men da Novæ som Regel optræder omkr.
Mælkevejen, var det udelukket, at saa mange, som
man hidtil er blevet kendt med, kun skulde
optræde der, hvor man havde Spiraltaager, ellers
ikke i andre Egne af Himmelen uden for
Mælkevejen. Med Undtagelse af de 2 Novæ før
1917, som i Maksimum var af 7. Størrelse, er
alle de senere fundne meget svage, for det
meste af 14.—19. Størrelse.
Spiraltaagerne er uden Tvivl de Objekter,
som er os fjernest. Hidtil har man ikke fundet
nogen Værdi for Parallaksen, og
Egenbevægelse kan hidtil ikke paavises med Sikkerhed.
Afstanden har man søgt at faa en Idé om ved
Hjælp af de fundne Novæ, og Lundmark er for
Andromeda-Taagen kommet til det Resultat, at
denne skulde være fjernet 600000—800000 og
for Messier 33: 1500000 Ly saar. Lundmark har
med Benyttelse af Radialhastigheden af 43
Spiraltaager, givet af Slipher, fundet som Apex,
α = 20,3, δ : + 75°, samt at disse
Spiraltaagers Afstande gennemsnitlig maa ligge
mellem 30000 og flere Hundredetusinde Lysaar.
Derimod har Slipher og Strömberg fundet
meget store Radialhastigheder, lige til 1800 km
pr Sek. ell. 6,5 Mill. km i Timen (N. G. C. 584
i Cetus); i Gennemsnit er denne Hastighed 800
km pr Sek.; de fleste fjerner sig fra os
— til de faa Undtagelser herfra hører
Andromeda-Taagen, som nærmer sig os med en
Hastighed af 300 km/Sek. Muligvis har de
Spiraltaager, vi ser paa Højkant, den største
Radialhastighed. Ogsaa Rotation i Spiraltaagerne har
Slipher paavist; Materien strømmer fra Kernen
ud i Spiralerne; med andre Ord:
Spiraltaagerne udvider sig ved Rotation.
Andromeda-Taagen og Spiraltaagen i Løven ser ikke ud til at
rotere som faste Legemer. Van Maanen har
paavist indre Bevægelser, som har Karakteren af
en Rotation. Spiraltaagerne minder derfor i
deres Bevægelsesforhold meget om de sædvanlige
Vandspredere, men med den Forskel, at hos
disse gaar den konvekse Side foran. Som nævnt
optræder Spiraltaagerne i størst Mængde omkr.
Mælkevejens Poler, især ved den nordlige Pol.
Om Spiraltaagerne hører til vort
Mælkevejssystem, ell. er Undersystemer af dette, ell.
meget fjerne Mælkevejssystemer — Verdensøer
(island universes) — er endnu et uløst
Problem, og Anskuelserne bl. de Astronomer, spec.
Curtis og Shapley, som har studeret disse
Dannelser meget indgaaende, divergerer for Tiden
stærkt fra hverandre.
Man kender lidet til Spiraltaagernes Masse,
men flere Ting tyder paa, at de er betydelig
større end Stjernernes. Öpik har søgt at bestemme
Andromeda-Taagens Masse, men hans Værdi,
idet han gaar ud fra, at Rotationen og Taagens
Form repræsenterer en stabil Ligevægt, giver
en Masse 4,5 . 109 Gange Solens Masse, og
Taagen skulde da have en Afstand 3 Gange den,
man har fundet ved at benytte de hidtil
opdagede »Novæ« i denne og betydelig over den
Afstand, som man har udledt af
Radialhastigheden og Egenbevægelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
