Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stiklestad - Stikling (se Stikning) - Stikling (se Hundestejler) - Stikning - Stikometri - Stikord - Stikpenge - Stikpille - Stikrør - Stiksaaning - Stiksav - Stikskærper - Stiktøj - Stikøkse - Stil - Stil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har vistnok Navn efter en Bæk (»Stikl«), som
danner Skellet mellem et Par af Gaardene. De
ligger i en naturskøn Egn, der hyppig har
været hjemsøgt af Skred og Lerfald; særlig
vidtrækkende var en saadan Ulykke 1893. Ved S.
mødte 29. Juli 1030 en Hær af Landets Bønder
den fra Gardarike hjemvendende Konge Olav
Haraldssøn og fældede ham. Hans Helgenry
knyttede sig senere til flere Lokaliteter. Saaledes
var Kirken, opført ved Midten af 12. Aarh. paa
det Sted, Kongen faldt, et Valfartssted; Stenen,
hvortil han i sin sidste Stund hældede sig, er
indmuret i Alteret. To Mindestøtter har været
rejste i Nærheden af Valpladsen, den ene i
Begyndelsen af 18., den anden i Begyndelsen
af 19. Aarhundrede.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Stikling, se Stikning.
Stikling, se Hundestejler.
Stikning er en i Havebruget alm. anvendt
Formeringsmaade. Stiklingen er i Reglen
et Skud ell. en Kvist, sjældnere et Blad
(Bladbegonia, Gloxinia), der skilles fra Moderplanten
og først derefter bringes til at danne Rødder.
Stiklingen gengiver Moderplantens
Ejendommeligheder konstant, og i Modsætning til Frøplanter
har Stiklingsplanter ingen Pælerod, men
talrige Trævlerødder; endvidere er de i Reglen
lavere af Vækst og blomstrer baade tidligere
og rigeligere. Stiklingen skal være forsynet med
Knopper ell. i hvert Fald have Evne til at
danne Knopper. Stiklingerne tilskæres med et
glat Snit umiddelbart under en Knop, da der
her findes Oplagsnæring aflejret, som kan være
medvirkende ved Roddannelsen. Træagtige
Stiklinger anbringes i Jord, urteagtige i udvasket
Sand, og for de sidstnævntes Vedk. maa man
hemme Fordampningen ved Skygning og ved
at holde sluttet Luft i Formeringsrummet. Jo
mindre Oplagsnæring der er aflejret i
Stiklingen, desto mere maa man fremskynde
Roddannelsen, og saadanne Stiklinger fordrer
derfor rigelig Undervarme, hvorimod bladløse,
træagtige Stiklinger kan anbringes paa Friland.
(L. H.). P. F.
Stikometri, se Stichometri.
Stikord kaldes paa Teatret de sidste Ord i
en Replik, som den Medspillende skal besvare;
der tales om at give S., falde ind paa S.,
overhøre S. o. s. v. Ordet anvendes ogsaa i det
parlamentariske Liv, f. Eks. i Betegnelsen »det
politiske S.«.
R. N.
Stikpenge, Penge, hvorved man bestikker
ell. underkøber.
Stikpille, se Suppositorier.
Stikrør, se Rør-Formstykker.
Stiksaaning bruges for Skovtræer med store
Frø (Eg, Bøg) og udføres ved, at man med et
Redskab stikker Huller i Jorden, i hvert Hul
lægges nogle faa Frø, og Hullet trædes til.
Fordelen ved S. er dens Prisbillighed, men
Kulturen lykkes kun der, hvor Jorden byder de
gunstigste Spirings- og Vækstbetingelser.
C. V. P.
Stiksav, se Sav.
Stikskærper, se Skærpning.
Stiktøj bestaar af en Halsrem (ved Manken),
der fortil forneden bærer en lang Rem. Den ene
Ende af den lange Rem har en Sløjfe,
hvormed den griber om Sadelgjorden, den anden
Ende er tvedelt og har en Ring i hver Del.
Gennem Ringene føres et Sæt Tøjler, og ved
dem og S. faar man et vist Hold paa en urolig
Hests Hals og Hoved og derved paa help
Hesten. Især kan man modvirke, at den fører
Hovedet for højt. Den lange Rem bør dog aldrig
spændes kortere, end at Ringene omtrent kommer
i Højde med Hestens Manke, naar man
trækker dem opad og fremad. Ellers gør Hesten let
sin Nakke stiv og lægger sig tungt paa Bidet,
og man udsætter sig for at bringe Hesten
til Fald, naar den snubler og ikke kan kaste
Halsen opad for at holde Balancen. — Bruger
man S. i Forbindelse med Fortøj (se
Sadeltøj), beholder man af S. kun den lange Rems
tvedelte Ende og fæster den foran forneden i
Fortøjets Halsrem.
(C. G. B.). O. P.
Stikøkse, en Mejsel, der benyttes af
Tømreren fortrinsvis til at pudse Taphuller med. S.
har en Længde paa 30—50 cm, den er ensidig
skærpet, Æggen er indtil 75 mm bred, foroven
har den intet Skaft, men et ensidigt paa tværs
siddende hult Jernhaandtag, 10—15 cm langt.
(F. W.). D. H. B.
Stil bruges i Kronologien i samme Bet. som
Kalender, idet der ved gl S. menes den
julianske Kalender, ved ny S. den gregorianske.
Stilforskel er følgelig det Antal Dage, vedk. Aars
Nytaarsdag og dermed alle Aarets øvrige Datoer
kommer tidligere efter den gregorianske
Kalender end efter den julianske. Stryger man de
to sidste Tal i Aarstallet ud og kalder hvad der
nu bliver igen for T (f. Eks. 1927: T = 19), er
Stilforskellen T — 1/4 T — 2 (af 1/4 T bruges
kun Kvotientien, f. Eks. 1854: 18—4—2 : 12). I
Tidsrummet 1900—2100 er Stilforskellen 13
Dage, og Datoen for en bestemt Dag, f. Eks. 25.
Apr. 1906 gl S. skrives, naar man tillige vil
angive den tilsvarende Dato efter ny S.: 8. Maj,
paa flg. Maade: 25. Apr/8. Maj 1906. Fra 30. Septbr
1923 bruges ikke mere den julianske (gl) S.
Se for øvrigt Kalender.
J. Fr. S.
Stil (græsk: stylos, lat.: stilus, egentlig
Griffel som Skriveredskab, oprindelig anvendt i
Retorikken om den skriftlige Fremstilling),
omfattende Betegnelse for den Formgivning, under
hvilken et Kunstværk træder frem, hvorfra
Betegnelsen udvides til Menneskers og Tidsaldres
Udtryk og Adfærd samt til tekniske Former
saasom Haandskrift, Bogtryk o. l. I ældre
Kunstarter var S. herskende og bindende, idet
Fremstillingen af Bygninger, Redskaber,
Personer var ensartet og traditionel, saaledes helt i
gammelorientalsk Kunst som Ægyptens og
Babylons og endnu fremherskende i den klassiske
græske og ældre romerske Periode. Afgørende
for S.’s Bevarelse har det tillige været, at
Stilformerne ofte er Symboler for visse
Livsværdier og Magtfaktorer (Naturmagter,
Frugtbarhed og Avlekraft, Himmeltegn, Guder,
Dæmoner, Kongemagt o. s. v.), som fik religiøs eller
politisk Betydning, og som i stiliseret Form
fortsætter deres Liv, efter at det reelle
Grundlag er gaaet i Forglemmelse (f. Eks. Søjlen som
helligt Træ eller Sten; Lotus som hellig Plante;
Ægstaven: Æg som Livsspirer). Der udvikler
sig saaledes Stilarter, som skrider fremad med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
