Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stigsnæs - Stihage-Skram - Stik og stikke - Stikbout - Stikbrev - Stikflue - Stikhævert - Stikine - Stikkappe - Stikkejern - Stikkel - Stikkelsbær - Stikkelsbærdræberen - Stikkelsbærsommerfugl - Stikkelsbærsten - Stikla og Rusla - Stikledning - Stiklestad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Magleby Sogn, Vester Flakkebjerg Herred,
Sorø Amt). Mod V. og Syd er der paa Halvøen
foretaget flere Inddæmninger, saaledes at
Sevedø med Sevedø Fed, der lukker for
Basnæs Nor, er blevet landfast.
(H. W.). M. S.
Stihage-Skram, se Skram.
Stik og stikke bruges i adskillige
Forbindelser i Sømandssproget. Ved et S. betegnes en
Maade, hvorpaa et Tov bindes fast til en fast
Genstand ell. et andet Tov; der findes mange
forsk. S., hvoraf de mest gængse er:
Drejerebsstik, enkelt og dobbelt
Halvstik, Mulestik, Pælestik, Rundtørn,
Skostik, Tømmerstik og Øjestik.
Stikgrund, Lerbund ell. anden sejg
Bundart, som kan holde godt fast paa
Ankeret, og som derfor egner sig til at ankre
et Skib op i. Stikke dybt, have stort
Dybgaaende, Skibet stikker (saa og saa
mange) Meter. Stikke Fyr, tænde op under
Kedlerne. Stikke Godset paa, befæste et
Sejls ell. en Raas Takkelads (Skøder, Givtove,
Braser, Fald o. m. a.) paa Sejlet ell. Raaen,
saa at disse bliver klar til Brug. Stikke op,
stik op Halser, en Manøvre med Undersejlene,
hvorved disses underste Hjørner løftes fri af
Rælingen (bruges under en Stagvending); stik
op Skøderne, losse Skøderne, naar Sejlene skal
bjerges. Stikke paa, d. s. s. fastgøre.
Stikke paa Kæden, lade et kortere ell. længere
Stykke af Ankerkæden løbe ud (bruges, naar
et Skib ligger til Ankers, og Vindstyrken
tiltager). Stikke Reb ud, at tage Reb ud af
Sejlene.
C. B-h.
Stikbout (Søv.), en kort, smækker Line, der
befæstes paa Raanokken, og som bruges, naar
et Mærssejl ell. Undersejl skal rebes, idet den
stikkes ind i Rebkovsen, hvorefter man
haler Bugten af Sejlet op til Raaen og fastgør
Kovsen til Raaen ved S.
C. B-h.
Stikbrev, se Efterlysning.
Stikflue, se Muscidæ.
Stikhævert, se Hævert.
Stikine [sti’ki.n], Steckine, Stickeen,
Flod i Nordamerika, udspringer i Rocky
Mountains i British Columbia, strømmer i en stor,
nordlig rettet Bue først gennem britisk og
derpaa gennem U. S. A.’s Omraade og udmunder
i Det stille Ocean under 57° n. Br.
G. Ht.
Stikkappe er en mindre Hvælvingskappe,
som fra Siden skærer sig ind i en Hvælving
(Tønde-, Kloster- eller Kuppelhvælving); S.
anvendes hyppigst for at give Plads for en
Vinduesaabning.
(E. S.). C. B-r.
Stikkejern, mejseldannede Staal, skæftede i
Træ. I Modsætning til Stemmejern føres S. frem
ved Haanden, de er derfor ogsaa ofte mindre
end Stemmejernene. De er ensidig tilslebne, kan
være krumme ell. forkrøppede, dannede som
Fladjern, Huljern, Gedefod, der har to under
en ret Vinkel sammenstødende Ægge,
Firejernet, der har tre under rette Vinkler
sammenstødende Ægge, o. s. v. S. benyttes ved Arbejde
i Træ og andet blødt Materiale, navnlig af
Formskærere og Billedskærere.
Gravstikker (s. d.) er de mindste S.; de bruges ofte i
Metal, for Eksempel ved Kobberstikning.
(F. W.). D. H. B.
Stikkel, d. s. s. Gravstik (s. d.).
Stikkelsbær, se Ribsfamilien.
Stikkelsbærdræberen ell. den amerik.
Stikkelsbærmeldug (Sphærotheca mors uvæ) tilhører
Meldugfamilien (s. d.) og hører hjemme i
Nordamerika, hvor den allerede 1834 paavistes paa
Ribes oxyacanthoides. 1899 bemærkedes
Svampene første Gang i Europa (Salmon, Irland);
til Danmark kom den lidt efter 1900, med
Stikkelsbær-Stiklinger til en Planteskole; det første
Angreb paavistes 1904, og hurtigt bredte
Sygdommen sig til snart sagt alle Landets Haver,
ligesom den er udbredt over hele Nord-, Øst- og
Mellemeuropa. Svampen angriber Stikkelsbær i
ondartet Grad; ogsaa Ribs, Solbær, Guldribs og
Fjeldribs kan dog angribes. — Det første
Angreb, der allerede kan iagttages i
Løvspringstiden, kendes derpaa, at de yderste Grenspidser
med deres spæde Blade ligesom overpudres af
Mel. Denne hvide Meldug er Svampens
Sommerstadium, som snart breder sig over alle unge
Dele af den angrebne Busk, baade
Skudspidser, Blade og Bær. De talløse Knopceller, hvoraf
Melduggen bestaar, føres fra Busk til Busk, og
fra Have til Have, dels ved Menneskets
Mellemkomst, dels af Fugle og Insekter, i mindre
Grad af Vinden; og overalt, hvor Knopceller
bringes i Berøring med unge Dele af en
Stikkelsbærbusk, opstaar et nyt Angreb af Dræberen og
derved en ny Smittekilde. Sensommerskud
hjemsøges særlig stærkt af Svampen. Den hvide,
pudderagtige Meldug skifter imidlertid snart
Udseende; c. 14 Dage efter Fremkomsten vil
den i Reglen antage en graalig og dernæst en
brun Farve, ligesom den bliver mere
sammenhængende og til sidst danner et næsten
skindagtigt Overtræk ovev Skudspidser og Bær; de
sidste skrumper ind og kan falde af. Det
nævnte brune Overtræk er Beg. til Svampens
Vinterstadium; siden udvikles der heri Sporehuse med
Sporer, som næste Foraar indleder det ny
Angreb.
Følgende Midler kan anbefales til
Sygdommens Bekæmpelse: Buskene maa stilles luftigt
og holdes adskilte fra hinanden; ingen Grene
mna slæbe paa Jorden. Stærk Kvælstofgødning
maa undgaas. Angrebne Skudspidser afklippes
og brændes om Efteraaret; Jorden under
Buskene dybgraves samtidig. Efter Løvfald
besprøjtes Buskene med en 1 %
Formaldehydopløsning ell. med kommerciel Svovlkalk 1:10;
kort efter Løvspring sprøjtes med 0,1 %
For-maldehydopløsning ell. med Svovlkalk 1:30; de
gule Stikkelsbærvarieteter taaler ikke Svovlkalk.
C. F.
Stikkelsbærsommerfugl, se Maalere,
Stikkelsbærsten, se Granat.
Stikla og Rusla, hos Saxo Navne paa to
Skjoldmøer, som Harald Hildetand overvinder.
Navnene har man ment skulde være dannede
efter et Par norske Stednavne: Havnen
Ruslar ved Sognefjord og Stikla paa Karmøen
ud for Stavanger.
G. K-n.
Stikledning kaldes den Ledning, som fra
Gadeledningen (Kloak-, Elektricitets-, Gas- og
Vand-) fører ind til Bygningen.
A. Bj.
Stiklestad (daglig Udtale Stikksta), en Række
Gaarde i Værdalen, Nordre Trondhjems Amt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
