Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stift - Stiftamtmand - Stifteform - Stiftegang - Stiftelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kbhvn’s S., omfattende Kbhvn, gamle Kbhvn’s,
Frederiksborg og Bornholms Amter, og
Roskilde S. for Resten af Sjælland, og der derhos
i Anledning af den sønderjyske Landskirkes
Indlemmelse i den danske Folkekirke
oprettedes et nyt Haderslev S., under hvilket foruden
den østlige Del af de sønderjyske Landsdele
ogsaa henlagdes Dele af Ribe S. og Aarhus S.
Den vestlige Del af de sønderjyske Landsdele
forenedes derimod med Ribe S., og endelig
omlagdes Grænserne mellem Ribe og Viborg S. og
mellem Viborg og Aalborg S. Færøerne og
Grønland er i gejstlig Henseende henlagt
under Sjællands S. — Stiftsinddelingens
Betydning er hovedsagelig kirkelig, men den har og
havde navnlig tidligere ogsaa en vis Betydning
i verdslig Henseende, se Stiftslensmænd,
Stiftamtmænd.
P. J. J.
Betegnelsen S. blev i Norge ved L. 14. Aug.
1918 forandret til Bispedømme. Rigets
daværende 6 Bispedømmer fik ved samme L. flg.
Navne: Oslo Bispedømme (før Kria S.),
Nidaros Bispedømme (Trondhjems S.), Bjørgvin
Bispedømme (Bergens S.), Haalogaland
Bispedømme (Tromsø S.), Agder Bispedømme
(Kristiansands S.), Hamar Bispedømme (Hamar S.).
I H. t. L. 11. Aug. 1924 er Agder Bispedømme
fra 1925 delt, saaledes at Rogaland Fylke med
sine 5 Provstier danner et nyt, det 7.
Bispedømme, Stavanger Bispedømme, med Stavanger
By som Bispesæde.
K. Ø.
Stiftamtmand. Ved Frd. 19. Febr 1692 blev
Lensmændenes Øvrighedsmyndighed i Norge og
Danmark overdraget til Amtmændene og S.
eller, som de en Tid lang vedblev at kaldes,
Stiftsbefalingsmændene, saaledes at
disse sidste, foruden tillige at være Amtmænd,
var rette Øvrighed for alle Stiftets Købstæder,
der vedblev at staa uden for Amtsomraadet;
et Forhold, som imidlertid ophørte ved Frd. 21.
Juni 1794, ifølge hvilken Købstæderne
indordnedes under Amterne, dog med Undtagelse af
Kjøbenhavn, som bevarede sin Særstilling
under en Overpræsident (s. d.), og Oslo og
Bergen, der vedblev som særlige Øvrighedskredse
under den i dem bosatte S. Ved Reskript 28.
Septbr 1793 blev det bestemt, at Amtmændene
i Kjøbenhavn, Odense, Maribo, Aalborg, Viborg,
Aarhus og Ribe Amter skulde tillige være S.
for Sjællands, Fyns og Lolland-Falsters samt
Jyllands 4 Stifter. Efter at der ved Lov Nr 288,
30. Juni 1922 er blevet oprettet et Embede som
Biskop i Roskilde og et nyt jysk Stift med
Bispesæde i Haderslev, er Amtmændene over
Kjøbenhavns og Haderlev Amter S. henholdsvis
i Kjøbenhavn og Roskilde Stifter og i
Haderslev Stift. Oprindelig var S. ikke blot
Amtmændenes, men ogsaa de øvrige
Købstadmyndigheders foresatte, der skulde holde dem til
deres Embedspligters Opfyldelse, og de havde
endog at vaage over, at Stiftets Biskop ikke
forfaldt til Vranglære eller forargeligt Levned.
Denne Overordnelse tabte i Tidernes Løb
efterhaanden al Betydning, og S.’s væsentligste
Hverv bestaar nu i, at han sammen med
Stiftets Biskop udgør Stiftsøvrigheden (i
Norge Stiftsdirektionen), der i de
Gejstligheden vedrørende økonomiske
Spørgsmaal er den øverste stedlige Myndighed. De
nærmere Regler herom findes især i de
kirkelige Love af 30. Juni 1922, og det skal
eksempelvis fremhæves, at Stiftsøvrigheden bestyrer
Stiftsmidlerne, medvirker ved
Kirkeskattens Fastsættelse og Oppebørsel, fører
Overtilsyn med Menighedsraadenes Bestyrelse af
Præstegaarde samt — uden for Kjøbenhavn —
udøver en Række Beføjelser som Kirkernes
Overtilsyn. — Til Stiftsøvrigheden er endvidere
henlagt Eforatet for de lærde Skoler (højere
Almenskoler) i Stiftet samt Overbestyrelsen af
de velgørende Stiftelser, som forinden
Reformationen stod under Kirkens Værgemaal.
Stiftsøvrigheden uddeler Understøttelser fra
Vajsenhuset til Børn uden for Sjælland. Dens
Beføjelse med Hensyn til Kapitelstakstens
Fastsættelse er ophævet ved L. Nr 280, 6. Maj 1921.
— Sammen med Biskoppen fører S. Forsædet
i det af Stiftets Provster bestaaende ordentlige
Landemode, og de to Embedsmænd i Forening
udgør det dømmende Landemode, der er
Appelinstans i gejstlige Sager.
(C. V. N.). W. O.
I Norge er Benævnelsen S. faldet bort ved
L. 14. Aug. 1918. Titlen er nu Fylkesmand som
for alle tidligere Amtmænd.
K. Ø.
Stifteform, Haandform, bestaaende af
Stifter, ordnede i Mønstre paa en stærk Træklods,
bruges til Trykning af Tøjer, Voksdug o. l. S.
anvendtes navnlig tidligere til Museringen bag
paa Spillekort.
(F. W.). D. H. B.
Stiftegang, Echappement paa Pendulure, er
at opfatte som en modificeret Ankergang, hvor
Standsningen stadig foregaar paa samme Side
af Stighjulet, hvis Tænder er Smaastifter, der
sidder parallelt med dets Aksel.
(F. W.). D. H. B.
Stiftelse, Betegnelse dels for en Institution,
der afgiver Fribolig m. m. for en nærmere
fastsat Kreds (mild S.), dels for et
Pengelegat (se ndf.).
P. B. G.
I dansk Ret er det i Alm. tilladeligt at
udsondre en bestemt Formuemasse til et bestemt
Formaal, saaledes at selve Formuen er
Genstand for Rettigheder og Forpligtelser.
Saadanne kunstige Retssubjekter kaldes jur.
Personer (s. d.), og heraf er S. en Underafdeling.
Om der foreligger en S. ell. en anden Slags
jur. Person, vil navnlig komme an paa
Formaalets Beskaffenhed. Hvis Formaalet er
Erhvervsvirksomhed, vil der saaledes aldrig foreligge en
S. Dette Begreb forudsætter, at Formaalet er,
at Formuens Udbytte anvendes til filantropiske
ell. velgørende Formaal, særlig Hjælp til
Underhold eller Uddannelse. Hvis Underholdet
helt eller delvis ydes in natura, for Eksempel
i Form af fri Bolig, foreligger der en S.
(Kloster, Hospital) i egl. ell. snævrere
Forstand. Drejer det sig udelukkende om
Pengeunderstøttelser, vil man hyppigst betegne
Institutionen som Legat; men nogen skarp Grænse
kan ikke opstilles. Der er ejheller nogen fast
Grænse mellem S. og Selskaber med velgørende
Formaal, men om en S. vil man i Reglen kun
tale, naar Virksomheden hovedsagelig kun
bestaar i en Forvaltning af Formuen og Uddeling
af dens Udbytte, medens Begrebet »Selskab«,
»Forening« o. l. snarere forudsætter, at der
— med ell. uden Hjælp af en bestemt
Formuemasse — af Institutionens Medlemmer ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
