Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stifbarn - Stifel, Michael - Stifmoderblomst - Stift - Stift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
-moderen vel ikke Del i Forældremyndigheden, men
har dog fuld Forsørgelsespligt over for S.
Ved Ægteskabets Ophør vedvarer Stedfaderens
Forsørgelsespligt over for Hustruens Børn med
Undtagelse af dem, der er Horebørn i Forhold
til ham, hvorimod Stifmoderen kun har
Forsørgelsespligt over for Mandens (ægte) Børn,
saafremt Ægteskabet ophører ved Mandens Død
(altsaa ikke ved Skilsmisse). Ejheller efter
S.’s Faders eller Moders Død har
Stiffaderen eller -moderen Forældremyndigheden over
dette, medmindre de beskikkes som Værge,
hvad dog ganske vist hyppigt vil være det
mest praktiske. Forholdet mellem Stifforældre
og Stifbørn er i Følge Ægteskabslovens § 13
Ægteskabshindring, dog at Dispensation fra
Forbudet kan gives ved kgl. Bevilling, naar
Barnets Faders eller Moders og Stifmoders eller
-faders Ægteskab er opløst ved Døden, og de
ikke har Fællesbørn, og naar i øvrigt ganske
særlige Grunde taler for Bevillingens
Meddelelse. I denne Henseende er dansk Ret for øvrigt
forskellig fra anden nordisk, engelsk, tysk og
vistnok saa godt som al anden fremmed Ret,
hvor saadanne Ægteskaber er absolut forbudte,
hvilket ogsaa var Tilfældet i dansk Ret
forinden Ægteskabsloven af 1922. — Er
Ægteskabet indgaaet i Strid med Reglerne i
Ægteskabslovens § 13, kan det offentlige paastaa det
omstødt ved Dom. — En Ægtefælle kan efter den
anden Ægtefælles Død kun med
Pupilautoriteternes Samtykke sidde i uskiftet Bo med sine
umyndige Stifbørn. Er Stifbørnene myndige,
kræves disses Samtykke. Dog kan Øvrigheden
tillade, at Skifte undlades, saafremt den
beholdne Formue under Hensyn til Ægtefællens
og Børnenes Indkomster efter Skifterettens
Skøn ikke overstiger, hvad der udkræves til
Ægtefællens eller umyndige Børns rimelige
Underhold, jfr. L. Nr. 120 af 20. April 1926 § 10,
2det Stk. Ved »Børnenes« maa efter
Sammenhængen forstaas de umyndige Børn — være sig
Ægtefællens egne Børn eller Stifbørn —, med
hvilke der hensiddes i uskiftet Bo. —
Kønsforbindelser mellem Stifforældre og Stifbørn er
strafbare efter Stl.’s à 162, der hjemler
Strafarbejde indtil 6 Aar for Stifforældrene og fra
2 Maaneders simpelt Fængsel indtil 2 Aars
Forbedringshusarbejde for Stifbørnene.
Foreligger de foran nævnte absolutte Betingelser for,
at Bevilling til Ægteskab kan gives, maa det dog
antages, at Forholdet — saavel som Ægteskabs
Indgaaelse uden saadan Bevilling — kun kan
straffes efter den mildere Bestemmelse i § 165.
— Det mellem Stifforældre og Stifbørn
bestaaende Svogerskabsforhold er
Inhabilitetsgrund for Dommere og Nævninger.
A. D. B.
Stifel [’∫ti.fəl], Michael, tysk
Matematiker, f. 1486 eller 1487 i Esslingen, d. 1567
i Jena. S. sluttede sig til Luther og maatte
derfor (1522) flygte fra Augustinerklosteret
i Esslingen til Wittenberg; Luther skaffede
ham senere Ansættelse som Præst paa
Landet. Hans Hovedværk er Arithmetica
integra (Nürnberg 1544). I denne Bog giver
han med klar Forstaaelse en forbedret
Fremstilling af tidligere kendt Stof og tillige
noget nyt, saaledes en Anvisning til successiv
Dannelse af Binomialkoefficienterne, støttet til
en tabellarisk Opstilling, og en Fremhæven af
den Sammenhæng mellem Regninger med
Potenser (ogsaa med brudne Eksponenter) af
samme Tal og Regninger med Eksponenterne,
hvorpaa Logaritmernes Anvendelse beror, uden
at han dog hentyder til en saadan Anvendelse.
Chr. C.
Stifmoderblomst, se Viola.
Stift, Traadstift ell. Pariserstift, Søm
fremstillet i kold Tilstand af Jerntraad, sjældnere
Kobber- ell. Messingtraad, af rundt, firkantet
ell. sjældnere trekantet Tværsnit. S. fremstilles
paa egne Maskiner og i store Masser, de
anvendes navnlig i Snedkeriet. Traadstiftmaskinen
arbejder automatisk. En Rulle Traad sættes
ind, Enden rettes lige, faar sit Hoved, der
skydes en Stiftlængde frem, Spidsen dannes, S.
klippes løs og falder ned i Beholderen. Man
har Maskiner til alle Arter og Størrelser af S.,
lige fra de mindste til Galanteribrug til de
største, der hos Tømreren nu oftest erstatter
Spiger og er 10 cm lange og derover,
Hovederne gøres flade ell. pyramidale, og Maskinen gør
S. helt færdig, saa at alt Haandarbejde
undgaas. Lignende Maskiner anvendes til at
fremstille Nitter og Skruer af Metaltraad. Paa en
alm. Traadstiftmaskine naas 10000 S. i Timen;
men man har Maskiner, som ved samtidig at
forarbejde et større Antal Emner naar endnu
langt videre.
(F. W.). D. H. B.
Stift (ældre ogsaa Stikt eller Stigt, af
mellemnedertysk sticht(e) eller stift(e)) er siden
Reformationstiden den almindelige Betegnelse
for, hvad der tidligere kaldtes Bispedømme
(biskopsdom). Navnet er saaledes yngre end
den Institution, det nu betegner.
Oprettelsen af Bispedømmer begyndte samtidig med
Kristendommens Indførelse og naaede foreløbig
sin Afslutning i sidste Halvdel af 11.
Aarhundrede. Siden da var Danmark delt i 8
Bispedømmer: Lund, der kort efter blev
Ærkebispedømme og omfattede alle Landsdelene Ø. f.
Øresund, Roskilde, Odense, hvorunder hørte
ikke blot Fyn og, Langeland, men ogsaa Als
samt Laaland og Falster, Børglum (oprindelig
en kort Tid Vestervig), der omfattede Landet
N. f. Limfjorden, Viborg, Aarhus, Ribe,
hvorunder ogsaa hørte det nordvestlige
Sønderjylland indtil Syd for Tønder, samt Slesvig. Denne
Inddeling overtoges af den protestantiske Kirke
efter Reformationen, blot at Sædet for det
nordligste jyske S. 1554 flyttedes til Aalborg,
og Sædet for det sjællandske S. fra Roskilde
til Kbhvn, hvorefter disse Stifter kaldtes
henholdsvis Aalborg S. og Sjællands S. Ved
Afstaaelsen af de Skaanske Provinser 1658 udgik
Lunds S., og Bornholm kom fra nu af til at
høre under Sjællands S., men til Gengæld
tilkom efterhaanden to ny S. ved Udskillelse fra
Odense eller, som det nu kaldtes, Fyns S.,
nemlig 1803 Laaland-Falsters S. med Sæde i
Nykjøbing og 1819 Als og Ærø S. Efter 1864
forsvandt det sidste S. dog igen, idet Ærø paany
henlagdes under Fyns S., og endvidere udgik
Slesvig S., medens Ribe S. maatte afgive sine
slesvigske Distrikter, men til Gengæld
udvidedes med de ved Danmark forblevne Dele af
Slesvig S. Herefter var Antallet af S. 7, hvilket
1922 forøgedes til 9, idet Sjællands S. deltes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
