Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 279 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stercorarius - Sterculia - Sterculiaceæ - Sterculius - Stère - stereo... - Stereobat - Stereocaulon - Stereodon - Stereofotogrammetri - Stereograf - stereografisk Projektion - Stereoisomeri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stercorarius, ofte brugt Slægtsnavn for
Kjover.

Sterculia L., Slægt af Sterculiaceæ, mest
store Træer med særkønnede Blomster, der har
et klokkeformet Bæger, men mangler Krone;
talrige Støvblade. Bælgkapsler. 80—90 Arter, de
fleste i Orienten. De olierige Frø af nogle Arter
med fingrede Blade spises; Olien presses af
dem. S. urens Roxb. (Ostindien) med lappede
Blade leverer Gummi og har spiselige Frø. Af
S. guttata Roxb. med hele Blade benyttes
Barken til vævede Varer.
A. M.

Sterculiaceæ, tokimbladede og
frikronbladede Planter af Søjleblomstredes Orden, Træer,
Buske ell. Urter med spredte, oftest hele Blade
og smaa Blomster i Kvaster. Blomsterne er
oftest tvekønnede, regelmæssige og 5-tallige;
Yderbæger mangler. Bægeret er sammenbladet
og klaplagt i Knoplejet, Kronbladene, der kan
mangle, snoede; Støvdragerne sidder i to
Kredse, hvoraf den ud for Bægerbladene er gold, og
er sammenvoksede; Kron-Støvdragerne har
4-rummede og udadvendte Knapper; Støvvejen er
oftest 5-tallig. Frugten er forsk., hyppigst tør;
Frøene har en mere ell. mindre rigelig, kødet
ell. olierig Frøhvide; Kimen har flade ell.
foldede ell. spiralrullede Blade. Over 600 Arter,
næsten alle i Troperne. S. spiller ikke stor
økonomisk Rolle. Den vigtigste Nytteplante er
Kakaotræet (se Theobroma). Nogle, f. Eks.
Abroma. er Prydplanter.
A. M.

Sterculius var hos de rom. Bønder i
Oldtiden Gud for Gødningen; men Navnet
forekommer ogsaa som Tilnavn til Saturnus.
H. H. R.

Stère [stæ.r], fr. Maal for Brænde og
Bygningstømmer = 1 m².
(N. J. B.). Th. O.

stereo... (af gr. στερεός;, stærk, fast, solid,
massiv) bruges hyppig som Forstavelse i
Sammensætninger.

Stereobat (gr.), Betegnelse for den øverste
Platform af Underbygningen for det gr. Tempel.
Oven paa S. stilles Bygningens Mure og Søjler.
Ved høje Stentrin, i Reglen 3, skilles den ud fra
Omgivelserne. Hele Underbygningen kaldtes
Krepidoma.
H. A. K.

Stereocaulon Schreb., Slægt af Laver
(Skivesvamplaver) med trindt Løv, der er af forsk.
Form, men ejendommeligt ved at være besat
med talrige Skæl ell. Korn; de brune Frugter
sidder i Spidsen af Skællene; Sporerne er
tenformede ell. cylindriske. Korallav (S.
paschale [L.]) er indtil 5 cm høj og har et stærkt
grenet, blygraat Løv. Den optræder i to
Former (ell. Underarter), hvoraf en med grynede
og lidt gulagtig graa Skæl træffes hist og her i
Danmark paa Sand og Stene. En anden Art, S.
condensatum Hoffm., har ugrenet Løv, der kun
er indtil 1 cm højt. Den findes hyppigst som et
stærkt hornet Overtræk paa nøgne Steder i
Heder og er ret alm. i Danmark.
A. M.

Stereodon, se Mosser, S. 344.

Stereofotogrammetri, se
Fotogrammetri.

Stereograf, en nu forældet
Statsprægningsmaskine, ved hvilken der kan fremstilles
Stereotypimatricer uden Brug af Typesats. S.
er en Mellemting at en Skrive- og en
Liniestøbemaskine (se Sættemaskiner), som disse
forsynet med et Klaviatur, indeholdende
Tangenter for hvert enkelt brugeligt Skrifttegn.
Naar en Tangent anslaas, præges det
tilsvarende Stempel dybt ned i et underliggende
Metalbaand, hvorfra der senere paa sædvanlig
Maade kan støbes Stereotypiplader til Brug for
Mangfoldiggørelse i Bogtrykpressen.
E. S-r.

stereografisk Projektion, se Landkort,
S. 350.

Stereoisomeri ell. Rumisomeri er en Slags
Isomeri (s. d.), der kan forklares ved en forsk.
rumlig Bygning af de isomere Molekyler.
Fænomenet er bedst kendt hos Forbindelser af
Kulstof; dettes fire Valenser er ganske vist alle
ens, men tænker man sig Valenskræfterne
fordelt omkr. Kulstofatomet som Hjørnerne i et
Tetraeder, ses det, at der, saafremt de fire
Atomer ell. Atomgrupper, som Valenserne
binder, alle er forsk., kan eksistere to forsk.
Molekyler, der ikke paa nogen Maade kan bringes
til at dække hinanden, men som er
Spejlbilleder af hinanden:


Kulstofatomet siges da at være asymmetrisk,
og Stoffer, hvis Molekyler indeholder et
saadant, vil da parvis have samme kem.
Sammensætning, men noget forsk. kem. og fys.
Egenskaber, som Reaktionsevne, Opløselighed,
Smeltepunkt, og de to Stoffers Krystalformer vil være
hinandens Spejlbillede. Den mest
karakteristiske Egenskab hos stereoisomere Stoffer er
deres Drejning af polariseret Lys, idet den ene
Form drejer til venstre, medens den anden,
Antipoden, drejer lige saa meget til højre, og
det særlig ejendommelige er, at denne forsk.
Dreiningsevne ikke blot findes hos Stofferne i
fast Form, men ogsaa i opløst og dampformet
Tilstand, hvor Molekylerne maa tænkes at
indtage alle mulige Stillinger i Forhold til
Retningen af den polariserede Lysstraale. For at
skelne de to Former sættes et d- (dexter,
højre) ell. l- (lævus, venstre) foran Navnet, dog
saaledes at d- ikke betyder, at denne Form er
højredrejende, men kun, at den kam afledes af
en saadan.

Ved en alm. kem. Fremstilling af disse
Stoffer vil Muligheden for Dannelsen af de to
Former være lige stor, og man faar derfor en
Blanding, der bestaar af lige mange Molekyler
af hver, og som følgelig ikke drejer Lyset; den
kaldes racemisk.

Grundlaget for vor nuv. Opfattelse af S. er
skabt af van’t Hoff og le Bel, der uafhængigt
af hinanden offentliggjorde deres Arbejder 1874,
men allerede 1850—61 havde Pasteur udført
sine klassiske Undersøgelser af Vinsyrerhes S.,
og derved udfundet hele tre Metoder til at
adskille racemiske Blandinger i deres optisk
aktive Antipoder. Ved Udkrystallisation af en
racemisk Opløsning dannes der (ved en
passende Temp.) Krystaller, der helt igennem
bestaar enten af den ene ell. af den anden
Form, og som ved deres forsk. Krystalform
ligefrem kan sorteres ud hver for sig. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>