- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
278

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steppehøns - Steppekalk - Steppen - Steppeost - Stepper - Steppesalt - Steppeulv - Steppezone - Stepping - Sterbatchef, Nicolas - Sterbini, Pietro

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Antal Fugle, for hvilke Føden i deres
Hjemegn ikke slaar til. Lgn. Forhold kendes hos
andre Fuglearter, f. Eks. Nøddekriger og
Korsnæb; men S. blev der lagt mere Mærke til, dels
fordi de opholdt sig paa det aabne Land, let
tilgængelige for Iagttagelse, dels p. Gr. a. den
Interesse, der knytter sig til dem som jagtbart
Vildt. Noget Haab om, at de indvandrede
Skarer skal kunne slaa sig til Ro og yngle i
Europa, er der ikke, selv om de blev fredede,
hvorpaa Forsøg blev gjort fl. St. Klimaet og
Jordbunden passer aldeles ikke for denne
Ørkenfugl. (Litt.: Om S. findes en uhyre Litt.:
en Oversigt over denne af P. Leverkühn
findes i »Ornith. Monatsschrift zum Schutz der
Vogelwelt« [Berlin 1888, 1889, 1891, 1892]. Af
danske Afh. findes J. Th. Reinhardt, »Om
den kirgisiske Steppehønes Forekomst her i
Landet i indeværende Aar« [»Vid. Medd. Naturh.
For.«, 1863]; K. H. Fischer, »Steppehønsene«
[»Naturhist. Tidsskr.«, 3. Rk., III, 1, 1864];
H. Winge, »Om Steppehønen i Danmark 1888«
[»Vidensk. Medd. Naturh. For.«, 1889, ibid
Syrrhaptes paradoxus, 1891]).
O. H.

Steppekalk kaldes Kalkstensaflejringer, som
undertiden fremkommer ved Bredderne af flade
Søer ell. Indhave p. Gr. a. Vandets
Fordampning. S. findes navnlig i Egnene omkr. det sorte
og det kaspiske Hav. Ogsaa fra Pliocæntiden
kendes saadanne Aflejringer.
J. P. R.

Steppen, tidligere russ. Guv., bestaaende af
Provinserne Akmolinsk, Semipalatinsk og
Semirjetschensk, tilsammen 1467251 km2 med 2 1/2
Mill. Indb. Den største Del af S. hører nu til
den kirgisiske Sovjetrepublik.
M. V.

Steppeost var i Kbhvn en alm.
Betegnelse paa firkantede Oste af fed ell.
halvfed Mælk, de kom fra Rusland i Slutn. af 19.
Aarh., og indtil Krigen brød ud 1914. — Kun
undtagelsesvis kom Ostene, der var af forsk.
Størrelse og Udseende, fra Stepperne. De var
uden Tvivl hyppigst tilvirkede paa de af
Tyskere drevne Herregaarde i Østersølandene og
de polske Provinser, og opr. var de lavede
efter Limburger-Mønster, som tyske
Bachsteinkäse; men senere blev alle firkantede Oste fra
Rusland kaldet S.
B. B.

Stepper, steppe.

Steppesalt, opløselige Salte i Steppernes
Jordbund. Særlig hyppige er Kogsalt og Gips,
Sulfater, Karbonater etc. Da visse af disse Salte
er særdeles giftige for Kulturplanterne, søger
man at uskadeliggøre dem ved at paaføre
Jorden andre Salte, med hvilke de ved
Dobbeltdekomposition frembringer mindre skadelige
Forbindelser. Om Dannelsen af S., se Steppe.
(Litt.: Hilgard, A Report on the Relations
of soil to Climate
[Washington 1892]).
M. V.

Steppeulv (Canis latrans), se Ulve.

Steppezone, se Plantegeografi.

Stepping, Landsby c. 8 km V. f.
Christiansfeld, hvor en Styrke paa 1 Eskadron af det
Preuss. 2. Kyrasserregiment og 1 Kompagni
Fodfolk 8. Aug. 1848 blev overrasket af et
Kommando under Ritmester Marcher,
bestaaende af hans egen Eskadron, en Eskadron af
6. Dragonregiment, 3 Kompagnier af 3.
Reservejægerkorps, Aarhus og Holstebro Frivillige
samt de jyske Herregaardsskytter under
Befaling af Holstein-Rathlou.

Kl. 3 1/2 om Morgenen den 8. August
afmarcheredes der fra Hesselvad, hvorfra Vejen gik
over Store Andst, gennem Bastrup Skov, til i
Nærheden af Toggerup. Her stødte Fortroppen,
Herregaardsskytterne, paa en fremskudt
Kavaleripost, paa 3 Mand, af hvilke 2 toges til
Fange, medens den 3. undslap; Fangerne
bekræftede, at S. var besat af den nævnte Styrke, og
Ritmesteren besluttede derfor hurtigst at rykke
derimod, over Vojum Bro (ved Forsaa), idet
han forinden detacherede et Kompagni og nogle
Dragoner under Kaptajn Wichfeldt til Højrup
med Ordre til at holde denne By, og derfra
rykke frem mod S., saa snart han hørte, at
Ritmesteren var kommet i Kamp dersteds.
Under Fremrykningen mod S. stødte man paa en
fjendtlig Kyrasserpatrouille, der jog tilbage til
Byen, i hvis Udkant fjendtligt Infanteri
bemærkedes, hvorfor 1 Kompagni Jægere beordredes
frem til Angreb. Der var saaledes ikke længere
Tale om et egl. Overfald, idet det kun
lykkedes at overrumple en Udflyttergaard SV. f.
Byen, hvor der var indkvarteret 1 Officer og 22
Kyrasserer. Dette udførtes af Frivillige, hvilke
ved Holstein-Rathlou’s raske Optræden tog de
22 Mand til Fange, medens Officeren undslap.

Kort efter blev dog Situationen saaledes, at
Ritmester Marcher besluttede at gaa tilbage,
ikke direkte mod Højrup, men over Vojum Bro,
til denne By. Da Kaptajn Wichfeldt p. Gr. a.
forsk. Misforstaaelser var draget bort derfra,
blev Marcher’s Stilling noget farlig; men da
der skaffedes Vogne til Jægerne, kom han dog,
forfulgt af fjendtlige Kyrasserer, hvormed
Kampen maatte optages, i god Behold til
Bramdrup, hvor han foruden Kaptajn Wichfeldt traf
et Repli af Hovedstyrken, der ogsaa under sine
Bevægelser havde fanget nogle Kyrasserer.

Fra Bramdrup marcheredes tilbage til de
tidligere Kantonnementer.

Fjendens Tab den Dag var 2 Mand Saarede
og 34 Fanger, foruden 31 Heste; de Danske
mistede kun 1 Mand saaret og 1 Mand fangen.
(P. Nw.). O. F.

Sterbatchef, Nicolas, russ. Komponist, f.
24. Aug. 1853, har navnlig gjort sig bekendt ved
sine talrige Klaverværker, for en stor Del i
lettere, men brillant Stil. S. har ogsaa skrevet
nogle Orkesterstykker.
W. B.

Sterbini, Pietro, ital. Revolutionsmand,
(1795—1863), var opr. Læge, men tillige Digter
(skrev 1827 en Ode om Slaget ved Navarino og
et Sørgespil »Vestalinden«). Efter det
mislykkede Opstandsforsøg i Kirkestaten 1831 blev han
landsforvist og levede i Marseille indtil
Amnestien 1846. Han spillede i de flg. Aar en vigtig
Rolle i Rom som Redaktør og som Leder af de
politiske Klubber; Var Hovedmand for
Ophidselsen imod P. Rossi og blev efter hans Mord
Novbr 1848 Handelsminister indtil Marts 1849.
Han var ivrig for Dannelsen af en foreløbig
Regering og Indkaldelse af en grundlovgivende
Forsamling, saavel som for Republikkens
Forsvar, og flygtede efter dens Undergang paa ny
til Frankrig; digtede 1855 en Ode om
Sebastopols Indtagelse.
E. E.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free