Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Starkad - Starkaðarhvöt - Starkad-Kvadene - Stark-Effekt - Starklof, Karl Christian Ludwig - Starlimetal - Starnberg-Sø - Starobjelsk - Starodub - Stárograd - Starokonstantinov - Starosta - Staro-Tscherkassk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
berømtest er hans Deltagelse i Braavallaslaget,
det store Stævne for alle Nordens ypperste
Kæmper; baade her og andensteds knytter den
norske Overlevering smertelige Saar til hans
Sejre. 7) S.’s Forfædre: I Norge opfinder
man ogsaa hans Forfædre: en Fader,
»Storværk«, og en Farfader, »Starkad Åludreng« (ɔ:
Kæmpen i Ala-Fossen), en menneskeranende
Jætte, hvis mange Arme Guden Thor udriver
(hos Sakse fødes selve Kæmpen S. med mange
Arme). Det jættebaarne stærke, men stygge,
grumme, gerrige og ondskabsfulde i Heltens
Natur udfolder senere norske Skjalde paa en
aandfuld Maade: »de tykkes at se
Jættemærkerne ogsaa paa mig, fra den Gang Hlorride rante
Trolden hans Arme« (Vikarsbalken), og Sagnet
tænker ham som hadet af den aabne og djærve
Thor, men yndet af Odin med hans Krigslyst og
Rænkespil. Saaledes gennemløber S., saa vidt
vi kan se, hos de tre nord. Folk tre forsk.
Udviklingsarter: i Danmark som Fædrenes herlige
Kraft, til daglig overset, men i rette Tid
vækkende de unge til Stordaad; i Svensk vældig i
Styrke og Daad, Vikingernes Forkæmper i
Østerledskampene; i Norge Helt og Nidding paa
een Gang, myrdende sin Herre i Pengebegær,
men naget til Døde af Anger over sin Udaad.
Ogsaa i Norge er han dog den vandrende
allestedsnærværende Kæmpe, Helten med de
svundne Tiders Kraft og Styrke, Oldtidens mest
beundrede Stridsmand. (Litt.: A. Olrik,
»Danmarks Heltedigtning«, [2. Del 1910]; samme,
»Folkelige Afh.« [1919 S. 36-69];
Müllenhoff, »Deutsche Altertumskunde« [5. Bd,
Berlin 1888]; Paul Herrmann: »Die
Heldensagen des Saxo Grammaticus [1922 II. S.
417—467. Jfr. Helga, Ingjald,
Ingjalds-Kvadet, Skjoldunger, Skum,
S.-Kvadene).
(A. O.). H. El.
Starkaðarhvöt, se Ingjalds-Kvadet.
Starkad-Kvadene. Kvadene om Kæmpen
Starkad’s Liv har alle Form af hans egen
Beretning om sine Oplevelser, mere ell. mindre
med Tilsætning af Henvendelse til
Omgivelserne; i yngre Kvad omtales han da ogsaa som
skald ell. thul; ned i Middelalderen troede man
(Sakse og Islændingene), at disse Kvad virkelig
var forfattede af Starkad, hvem man tog for
en historisk Person. De Kvad, der haves under
S.’s Navn — for en stor Del dog kun i Sakse’s
Gengivelse — er flg.: 1) Ingjalds-Kvadet, dansk
fra midt i 10. Aarh.; 2) Helga-Kvadet, dansk,
senere i 10. Aarh.; 3) Braavallakvadet, digtet
af en Skjald fra Telemarken, vistnok 1066; 4)
Dødskvadet med Tilbageblik paa hans Liv,
digtet i Telemarken efter 1094; 5) Ungdomskvadet,
norsk, før 1136 (deraf en enkelt Strofe bevaret
paa Islandsk); 6) Vikarsbalken, en Skildring af
S.’s tidligste Ungdom og af Kong Vikar’s
ulykkelige Død, digtet af en Nordmand omkr. 1135,
med særlig Interesse for Bergens-Egnen; det
eneste Kvad, hvis oldnordiske Tekst foreligger.
(Litt.: Heusler og Ranisch, Eddica
Minora [Dortmund 1903]; Gautreks saga, udg.
af Ranisch [Berlin 1900]; S. Bugge, »Norsk
Sagafortælling og Sagaskrivning i Irland« [Oslo
1901]; »Arkiv f. nord. filologi« [10. Bd 1893], jfr.
under Starkad).
(A. O.). H. El.
Stark-Effekt, se Stark, J. og
Elektrooptik.
Starklof [’∫tarklo.f], Karl Christian
Ludwig, tysk Forf. (1789—1850), var oldenburgsk
Kabinetssekretær og Hofteaterdirektør, men blev
afsat 1846, da man i hans Roman, »Armin
Galoor« vilde finde en Hentydning til den blinde
Kong Georg af Hannover. Han har skrevet
historiske Romaner og Tidsromaner, i hvilke han
indgaaende reflekterer over Dagens
Begivenheder, hvad der gaar ud over den kunstneriske
Form. Foruden den nævnte Roman kan af hans
Bøger fremhæves: »Der verlorene Sohn«,
»Alma«, »Prinz Leo« og Fortællingen »Sirene«.
C. B-s.
Starlimetal, et dansk Hvidmetal,
indeholdende 82 % Tin, 12,5 % Antimon, 5,5 % Kobber.
Prisen svarer til rent Tins.
E. Su.
Starnberg-Sø [’∫tarnbærk-], (Würm-Sø),
ligger paa den syd-bayerske Højslette ved
Flækken Starnberg (3600 Indb.), 22 km SV. f.
München, strækker sig fra S. til N. i en Længde
af 20 km, med en Bredde af 2—5 km, og
gennemstrømmes af Würm. Fra dens bakkede
Bredder, paa hvilke findes smukke Villaer og
større Landsbyer, haves en pragtfuld Udsigt
mod Syd over Alpekæden. S. er et
Yndlingsudflugtssted for Indbyggerne i München; den har
stor Rigdom paa Fisk. Ludvig II af Bayern
druknede sig her 13. Juni 1886.
(Joh. F.). O. K.
Starobjelsk [stara’bjæ£sk]. By i ukrainsk
Guv. Donez, ligger 210 km ØSØ. f. Charkov ved
Ajdar. 15000 Indb. S. har Tilvirkning af Sæbe,
Lys, Vogne og Astrakanshuer samt Handel med
Heste og Kvæg. Byen er grundlagt 1686.
(H. P. S.). N. H. J.
Starodub [stara’dup], By i storrussisk Guv.
Homel, ligger 90 km ØNØ. f. Homel ved
Babinetz. 13000 Indb., hvoriblandt en stor Mængde
Jøder. S. har gamle Volde, der stammer fra 11.
Aarh., og er nu en tiltalende By, der driver
betydelig Handel med Korn, Hør og Hamp. Fra
14. til 17. Aarh. har S. været et Stridens Æble
mellem Litauer, Polakker og Russer. Først 1686
kom den endelig under Rusland.
(H. P. S.). N. H. J.
Stárograd, se Stargard.
Starokonstantinov [starakansta’ntinåf], By i
ukrainsk Guv. Volhynien, ligger 120 km VSV. f.
Shitomir, 274 m o. H. paa en Slette. 25000 Indb.,
hvoraf største Delen er Jøder. S. har et gl.
Dominikanerkloster, der nu bruges som Fængsel,
og driver Tilvirkning af Sæbe, Tobak og Øl samt
Udførsel af Korn, Heste, Kvæg, Faar og Svin.
(H. P. S.). N. H. J.
Starosta, »den ældste« (af Stammen
stargammel), har fra gammel Tid af hos forsk.
slaviske Folk været Betegnelsen paa Indehaveren
af forsk. Tillidsposter, saaledes f. Eks. i
Rusland paa den af Bønderne valgte Formand i
Landkommunen; for den bolschevikiske
Statschef Kalinin søger man at lancere som en Slags
populær Hæderstitel Benævnelsen vserossiiskij
starosta — den alrussiske Starost.
A. K.
Staro-Tscherkassk [stara-t∫æ’rkask],
Starotscherskaskaja, Kosaklandsby
(Staniza) i Donomraadet, Storrusland, ligger 30 km
Ø. f. Rostov paa den nordlige Bred af Don og
har c. 4000 Indb.
N. H. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
