Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Staring, Antoni Christiaan Winand - Stariza - Stark, Johannes - Stark, Ludwig - Stark, Robert - Starkad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udmærker sig baade ved deres yndefulde Rytme
og deres Aand, findes de smukkeste i »Derde
Bundel« (1820) og »Winterloof« (1832).
V. K.
Stariza [’staritsa], By i storruss. Guv. Tver,
ligger 70 km VSV. f. Tver paa Bredderne af
øvre Volga. (1920) 4014 Indb. S. har
Kalkstensbrud og Teglværker, Garverier samt
Jernindustri. Byen stammer fra 1297 og havde sine egne
Fyrster indtil 1482, da den kom under Moskva.
(H. P. S.). N. H. J.
Stark [∫tark], Johannes, tysk Fysiker, f. 15.
Apr. 1874 i Schickenhof i Bayern, 1907 Prof. i
Fysik i Hannover, senere i Aachen (1909—17),
i Greifswald (1917—20) og sidst i Würzburg.
Hans videnskabelige Arbejder har især
vedrørt elektriske Udladninger i luftfortyndede
Rum (»Die Elektrizität in Gasen«, 1902), bl. a.
Kanalstraalerne, men ogsaa andre Omraader,
saaledes Dissociationsteorien og Valenslæren.
1913 opdagede han, at stærke elektriske Felter
var i Stand til at opspalte visse Spektrallinier
i et meget stort Antal Komponenter
(S.-Effekten, se nærmere herom under
Elektrooptik); for disse Arbejder modtog S.
Nobelprisen for Fysik 1919. 1904 grundlagde S.
Tidsskriftet »Jahrbuch der Radioaktivität u.
Elektronik«, hvis Redaktør han var til 1920. 1921
tog S. sin Afsked som Prof. i Würzburg; han
har senere beskæftiget sig med tekn.
Problemer, bl. a. Porcelænsfabrikationen, og synes
ganske at have forladt Fysikken.
A. W. M.
Stark [∫tark], Ludwig, tysk Musiker
(1831—84), studerede Filosofi og Komposition (hos
Lachner) i München og grundede et bekendt
Musikkonservatorium i Stuttgart, hvorved han
var én virksom Lærer i flere Fag. S. er navnlig
bleven bekendt ved den meget udbredte »Grosse
Klavierschule«, som han udgav i Forening med
sin Medlærer ved Konservatoriet Siegm.
Lebert, og som siden er kommet i flere Oplag
og i Bearbejdelse af Max Pauer og andre.
W. B.
Stark [∫tark], Robert, tysk Klarinettist
(1847—1922), Orkestermedlem (Solospiller) i
Chemnitz og Wiesbaden, Prof. ved den kgl.
Musikskole i Würzburg 1881; udmærket
Kunstner paa sit Instrument, Forfatter af en stor
»Klarinetskole« og af »Hohe Schule des
Klarinettenspiels«, Komponist af Klarinetkoncerter,
andre Stykker og talrige Etuder for Klarinet,
samt af nogen Kammermusik (for Blæsere).
W. B.
Starkad, ofte med Tilnavnet den Gamle
(Starkaðr hinn gamli, hos Sakse: Starcatherus,
i 15.—16. Aarh. opkommer den mindre rigtige
Skrivemaade Stærkodder), nordisk
Sagnkæmpe. S. er i Vikingetiden og ældre
Middelalder en af den nordiske Sagnverdens
berømteste Skikkelser, en Kæmpe, der vel i særlig Grad
er knyttet til den danske Skjoldungslægt, men
dog færdes overalt i Verden, deltagende i en
Mangfoldighed af Kampe, og ved sit Eksempel
manende den yngre Slægt til Mandighed og
Hærdelse. S.-Skikkelsen er frembragt af
Vikingetiden og er et Udtryk for dens Idealer. Af
ældre Sagnstof er dog indgaaet: 1) et Kvad
om den gl. Kæmpe, der ved sin opæggende Tale
fik Hadbarderne til ved selve Kong Ingjald’s
Bryllup med Hroar’s Datter at forny den gl.
Fejde med Danerne, 2) gl. Sagn om en Kæmpe
(Hadbarde-Kæmpe?), saa haardnakket, at hans
Hoved bed i Græsset, da det var skilt fra
Kroppen, e. l.; hertil knytter sig formodentlig
Navnet Starkaðr (ell. Storkuðr), ɔ: »den Stærke«
ell. »den stærke Kæmpe«, der snarest har været
en rent poetisk Navnedannelse (efter Midten af
10, Aarh. bliver dog ogsaa levende Mennesker
opkaldte efter Sagnhelten). Disse Sagn er
særlig knyttet til Skaane, og Skaane har
rimeligvis været Spredningsmidtpunktet for S.’s Sagn
og S.’s Digtning i hele Norden. — Den
egentlige S.-Digtning falder i flg. Grupper: 1) S. hos
Lejre-Kongerne. Udgangspunktet er det
ved Ændring af gamle Sagnmotiver opstaaede
Ingjalds-Kvadet (s. d.). Et lidt senere
Efterklangskvad, Helgakvadet (se
Helga) skaber en lignende Situation. Endnu yngre
er de Sagn, der skildrer S.’s Tapperhed
allerede i Kong Frode’s Tid, særlig hans
Tvekamp med Sachseren Hama, som han
overvinder i Skikkelse af en udslidt Gamling. 2) S. i
Østen. Allerede Ingjalds-Kvadet antyder S.’s
Kampe bl. Jordens fjerneste Folk; det
forudsætter rimeligvis bekendte Kvad ell. Sagn om S.
som Nordboernes Forkæmper, da de i Midten
af 9. Aarhundrede trængte ind i Rusland. Med
Vin (ɔ: Dynafloden) som sin Følgesvend
overvinder S. de stærke jætteagtige Kæmper Hama,
Visin og Vaze, Personifikationer af de finske
Folkeslag, som de nord. Vikinger maatte
kæmpe sig igennem paa Vej imod Holmgaard
(Novgorod). 3) S.’s Niddingeværk: S. tjener
Kong Ole ell. Aale den Frøkne (ɔ: den Raske)
i Upsala, men købes ved Guld til at dræbe ham
og myrder ham i Badet. Iflg. en Gruppe af
Overleveringer var denne Konge Broder til S.’s
Herre Frode, og Drabet var fremkaldt af Frode;
men denne Sammenhæng med Skjoldung-Ætten
er højst tvivlsom. For Digtningens Udvikling
bliver dette tragiske Motiv af stor Betydning,
det udvikler en ny Grundtone i Sagnet, forsk.
fra det Udtryk for sejrende aandelig Kraft, der
ligger i den ældre danske Sagngruppe, og den
Kæmpekraft, som den sv. Vikingedigtning om S.
forherliger. 4) S.’s Død: Angrende Drabet
vandrer den gl. Kæmpe fra Sted til Sted, med det
for Aale’s Død vundne Guld bundet i Bylt, for
dermed at købe sig en Drabsmand, da han ledes
ved Livet; endelig finder han den unge Kæmpe
Hader, hvis Fader Hlenne han havde dræbt:
han var en af de Jarler, der havde faaet S. til
Niddingsværket. Hader indvilger og fælder
den gl. Kæmpe med hans eget Sværd og
springer rask til Side for ikke at knuses af hans
faldende Krop; endnu i Døden søgte han at
hævne sig. 5) S. i Norge: Her opfattes han
som Nordmand, stammende fra en lille Ø ved
Landets Sydspids; man digter Ungdomseventyr
om hans Vikingefærd med Kong Vikar, og man
lader ham, halvt uskyldig, have Del i et
Niddingsværk, som Odin anstifter; han skal indvie
Vikar til Guden ved symbolsk Ofring, men Odin
skaber Kvisten om til et Spyd, der gennemborer
Kongen. 6) Andre Kampe: Ligeledes lader
man ham deltage i andre Kampe, særlig
saadanne, der har Interesse for Nordmænd;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
