Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sprogvidenskab - Sprogø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammenlignende S. ved alle Universiteter;
Tidsskrifter stiftedes — det ældste og endnu mest
ansete er Kuhn’s »Zeitschrift für vergleichende
Sprachforschung«, fra 1852 — og mere og mere
gennemsyrede den sammenlignende-hist.
Betragtning al Sprogforskning, saa at der ved
Siden af indoeuropæisk S. opstaar en Del
Døtrevidenskaber for de forskellige mindre Omraader
(Germansk; Romansk med Fr. Diez i
Spidsen; Slavisk med Schleicher og
Miklosich i Spidsen o. s. v.), alle med den samme
Metode og med beslægtede Opgaver. For de
klassiske Sprogs Vedkommende staar for en Del
Dyrkerne af gr. og lat. Filologi i stærk Modstrid
til den sammenlignende S.’s Mænd, indtil ogsaa
her Ensidighederne afslibes og det gode ved
begge Retninger forenes; af Betydning hertil var
navnlig Georg Curtius. Som største Mand
i Tiden omkr. 1860 maa nævnes Aug.
Schleicher, hvis forsk. Værker, især »Compendium
der vergleichenden Grammatik« (1. Udg. 1861),
fik en uhyre Indflydelse, bl. a. ved den skarpe
metodiske Lydlære og ved sine Konstruktioner
af teoretiske Ursprogsformer, hvorfra de
faktisk forefundne Former forklares. Forfejlet er
derimod hans Sondring mellem en opbyggende
(forhistorisk) og en nedbrydende (historisk)
Periode i Sproglivet. Besindige Bidrag til den
alm. S. skyldes bl. a. J. N. Madvig og W. D.
Whitney. En ny Periode i S. stammer fra
Midten af 1870’erne; den betegnes ved mange ny
Opdagelser og Teorier, der omtrent samtidig kom
frem fra mange Hold. Verner’s Paavisning af
Sammenhæng mellem indisk Accent og
germanske Konsonantforhold aabnede uanede
Synspunkter. Ved Siden deraf spillede den
Erkendelse en uhyre Rolle, at vor Sprogæts oprindelige
Vokalsystem var renere bevaret i Græsk end i
Sanskrit, som man tidligere altid havde anset
for den troeste Repræsentant for Urtrinnet (se
Palatalloven). Hertil kom den stærke
Hævden af Lydlovene og Sondringen mellem
Virkningerne af dem og af Analogien, hvorved
en hel Skare af yngre Sprogforskere skilte sig
ud som en Slags Skole (se
Junggrammatikerne). I denne Periode kom ogsaa
Fonetikken, der tidligere havde været dyrket snarest
som noget for sig, til at blive alle
Sprogforskeres Almeneje og farve hele
Opfattelsesmaaden, ligesom ogsaa Sprogpsykologien blev
draget med ind som nødvendigt Grundlag for
Sprogforskning, navnlig i Paul’s Hovedværk
»Prinzipien der Sprachgeschichte« (1880, 4. Udg.
1909). Det vigtigste af denne Tids Forskning er
sammenfattet og bragt i System i det
betydningsfulde Værk, Brugmann og Delbrück,
»Grundriss der vergleichenden Grammatik der
indogermanischen Sprachen« (6 Bd, 1886—1900;
2. Udg. 1897—1916). Blandt nyere Forskere af
mere alm. Betydning kan foruden de alt nævnte
fremhæves: G. I. Ascoli, A. Bezzenberger, M.
Bréal, S. Bugge, H. Hirt, F. Kluge, P.
Kretschmer, A. Leskien, A. Meillet, H. Møller, A.
Noreen, H. Osthoff, Holger Pedersen, F. de
Saussure, Joh. Schmidt, H. Schuchardt, E. Sievers,
W. Streitberg, H. Sweet, E. Tegnér og V.
Thomsen. — Ved Siden af den her omtalte
Række Videnskabsmænd, der især giver sig af
med indoeuropæiske Sprog, har vi i 19. Aarh.
ell anden, hvis Bestræbelser især gaar ud paa at
uddybe Forstaaelsen af Sprogets psyk. Side, og
som derfor bl. a. søger uden for
Kultursprogene for at finde Sammenhæng mellem et
Sprogs Bygning og vedkommende Stammes
Kulturtrin og Raceejendommeligheder.
Foregangsmanden paa dette farlige Omraade er Wilhelm
v. Humboldt, hvis store Værk om Kawi-Sproget
paa Java indlededes med en dybsindig
Indledning »Ueber die Verschiedenheit des
menschlichen Sprachbaues und ihren Einfluss auf die
geistige Entwickelung des Menschengeschlechts«.
Hans vigtigste Discipel er H. Steinthal, hvis
Hovedværk »Charakteristik der
hauptsächlichsten Typen des Sprachbaus« (1860) 1893 udkom
i Nybearbejdelse, ɔ: virkelig som en hel ny
Bog, af F. Misteli. Delvis i samme Retning
arbejdede de to v. d. Gabelentz’er, Fader H. C.
og Søn Georg, begge med mangesidige
Sprogkundskaber og psyk. Skarpsyn. Af andre
Forskere paa disse Omraader kan mærkes Raoul
de la Grasserie, J. Byrne og F. N. Finck. —
Senere forsøgte W. Wundt, udrustet med hele
vor Tids psyk. Apparat og byggende paa en
Del af dens S., at naa til en sammenhængende
Opfattelse af Sprogets Væsen i
»Völkerpsychologie, I, Die Sprache« (2 Bd, Leipzig 1900),
hvilket Værk ikke tilfredsstillede
Sprogforskerne, men gav Anledning til en livlig
Meningsudveksling (B. Delbrück, »Grundfragen der
Sprachforschung«, 1901; W. Wundt, »Sprachgeschichte
und Sprachpsychologie«, 1901; L. Sütterlin,
»Das Wesen der sprachlichen Gebilde«, 1902).
At her kun de vigtigste Retninger er omtalte,
og at der ikke har været Plads til at nævne
dygtige Arbejdere paa alle de eksisterende
Sprogs Omraader, er selvfølgeligt; meget maa
være forbeholdt Særartiklerne om de enkelte
Sprog og Sproggrupper. (Litt: Th.
Benfey, »Geschichte der Sprachwissenschaft und
orientalischen Philologie in Deutschland«
[München 1869]; H. Steinthal, »Geschichte der
Sprachwissenschaft bei den Griechen und
Römern« [Berlin 1863, 2. Udg. 1890]; B.
Delbrück, »Einleitung in das Sprachstudium«
[Leipzig 1880, 5. Udg. 1908]; Vilh.
Thomsen, »Sprogvidenskabens Historie« [1902,
optrykt i »Saml. Afh.«, I, Kbhvn 1919]; H.
Pedersen, »Sprogvidenskabens Historie i det
19. Aarh.« [Kbhvn 1924]; O. Jespersen,
»Die Sprache« [Heidelberg 1925]).
O. Jsp.
Sprogø, en lille Ø midt i Store Bælt, siden
1886 under Korsør Købstad (før under Nyborg
Landsogn), c. 8 km VSV. f. Halskov Odde og
7 km NØ. f. Knudshoved paa Fyn. Den meget
langstrakte Ø er i Ø.—V. c. 1,5 km, men med
ringe Bredde og omgiven af Rev og Stenpuller;
der er flere Banker, og paa den højeste, den
østligste (24 m), staar et 1867—68 opført, c. 19 m
højt Fyrtaarn. Øen ejes af Statsbanerne og
benyttes som Istransportstation. V. f. Fyrbanken
ligger Bygninger for de Rejsende. Over Øen
gaar den undersøiske Telegrafledning mellem
Sjælland og Fyn. Dens hele Areal er 38 ha, og
1921 var der 20 Beboere. Paa Øen er
oprettet et Hjem for forvildede Piger. —
Øen, der i Valdemar II’s Jordebog kaldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
