Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spidskasser - Spidskobling - Spidskolumne - Spidskommen - Spidskugle - Spidslutter - Spidsmus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for hver S., den løber igennem, kommer ud i
næsten stillestaaende Vand. P. Gr. a. Vandets
Modstand mod Partiklernes Fald vil disse alt
efter deres forsk. Størrelse og Vægtfylde faa
forsk. Hastigheder, hurtigst faldende Korn vil
snart synke saa dybt, at den horisontale Strøm
ikke længere har Indflydelse paa dem. Paa
denne Maade vil de hurtigst faldende Korn
samle sig i Udløbsrøret fra den første S., i den
sidstes de langsomst faldende fineste Partikler.
Fra hver S. vil der saaledes komme en
Blanding af mindre Malmkorn og større uholdige
Korn, fordi et lille og specifikt tungt Korn
falder lige saa hurtig gennem Vand som et større
og lettere Korn. Spidslutterne skiller sig fra
S. derved, at Kornenes Fald modvirkes ved
regulerbare opadstigende Vandstrømme i S.,
hvorved man kan faa en væsentlig mere
fuldkommen Klassifikation.
(A. G.). Carl J.
Spidskobling, d. s. s.
Rør-Spidskobling.
Spidskolumne ell. Spids (eng. short page,
fr.: page de fin), i det typografiske Sprog sidste
Side i en Bog ell. et Afsnit. En S. indeholder
oftest færre Linier end de øvrige Bogsider, og
Navnet hidrører fra, at Satsen i Slutningssider,
naar disse ikke skulde prydes med et Ornament
(cul de lampe), i gl Dage formedes som en
Triangel. Skikken er i de senere Aar atter
dragen frem, men er langtfra almindelig.
E. S-r.
Spidskommen, se Kommen.
Spidskugle, populær Benævnelse for de
cylindro-ogivale Blyskarp til de første riflede
Haandskydevaaben (s. d. S. 584—85, Fig. 10—11).
C. Q.
Spidslutter, se Spidskasser.
Spidsmus (Soricidæ), Familie af
Insektædernes Orden. Hertil hører c. 250 Arter og
Underarter ell. omtr. Halvdelen af alle kendte
Insektædere. Saa godt som alle Familiens
Medlemmer er ganske smaa muselignende Dyr med
lang og spids Snude; Jordens mindste Pattedyr,
Pachyura etrusca (Savi), der findes i
Middelhavslandene, hører herhen; den har en
Totallængde af 60 mm, hvoraf 25 falder paa Halen.
Det ydre Øre er oftest anseligt, men mest skjult
i de tætstillede, lange Haar. Øjnene er smaa.
Særegent for S. er det, at Fortænderne og nogle
af de nærmest følgende smaa kegleformede
Tænder i Over- og Undermund virker imod
hinanden som en Niptang, hvormed Byttet
gribes. Særlig virksomme er her de store og
ejendommeligt formede forreste Fortænder. I
Overmunden har denne Fortand stor, sammentrykt,
krogformet Krone med to nedadrettede
Spidser, den ene bag den anden. I Underkæben er
Fortanden næsten vandretliggende og har lang,
sammentrykt Krone med opadbøjet Spids og
flere opstaaende Takker paa den øvre Band. Den
kraftige øvre Fortand kan bevirke, at
Mellemkæbebenet breder sig saa meget, at det
omslutter Hjørnetanden. Dette Forhold har medført,
at mange Forskere har opstillet S. som de
eneste placentale Pattedyr med 4 Fortænder i
hver Mellemkæbehalvdel, en Egenskab, der
ellers kun findes hos de lavere staaende
Pungdyr, og som man derfor ikke kan vente at
finde hos de forholdsvis højt udviklede S. De
bageste, ægte Kindtænder er brede og har
flere Spidser, der sidder i Form af et W.
Mælketænder findes ikke. — I Kraniet mangler
Kindbue fuldstændigt. — Flere af Familiens Slægter
fremviser det besynderlige Forhold, at
Tændernes Emaillespidser er rødbrune; disse Slægter
kan samles i en særlig Gruppe, Soricinæ; i
Modsætning til Crocidurinæ, der, som alle
andre Pattedyr, har alm. hvid Emaille. — Til
den første Gruppe hører vore 3 hjemlige
S.-Arter: Alm. S., Dværgspidsmus og
Vandspidsmus. Ingen af vore S. ligger i Dvale om Vinteren.
Den alm. S. (Sorex vulgaris L.) er paa
Størrelse med en lille Husmus, Kroppens
Længde er c. 70 mm og Halens Længde c. 40 mm.
Ogsaa i ydre Form minder den om Musene,
men adskilles let fra disse ved den lange, tynde
Tryne, de smaa Øjne og Haarklædningens
Farve, der er brunsort ell. sort paa Oversiden
og hvidgraa paa Undersiden. S. træffes paa al
Slags Land, især dog i Nærheden af Vand eller
i løs, fugtig Jord blandt hensmuldrende Græs,
Blade og Grene. Til Trods for at dens Kløer kun
er svage, kan den her grave sig lange,
underjordiske Gange, hvorfra man ofte i
Skumringen kan høre dens fine Piben. Om Dagen
holder den sig i Ro, men er om Aftenen ell.
Natten paa Jagt efter Føde, der bestaar af alle
Slags Insekter, Insekt-Larver og -Æg, Orme,
Snegle, Markmus og i det hele taget af alle
de Dyr, den kan overkomme. Den er lige saa
glubsk og graadig som Muldvarpen og taaler
som den ingen af sine Lige i Nærheden. Mødes
to S., opstaar der en Kamp paa Liv og Død.
Ved at fortære en Mængde skadelige Dyr
gør S. stor Nytte. I strenge Vintre søger den
undertiden ind i Lader. — Paa Kroppens Sider
findes hos begge Køn en Kirtel, der afsondrer
et stærkt moskuslugtende Sekret; særlig hos
Hannerne i Forplantningstiden er den meget
fremtrædende. Dens Betydning ligger sikkert
i, at Kønnene da ved Hjælp af
Lugtesansen kan finde hinanden i de lange
underjordiske Gange. Desuden bevirker den stærke
Duft, at mange Fjender ikke æder Dyret;
saaledes dræber Katte, Hunde og Ræve nok S.,
men fortærer dem ikke, hvorfor man ofte kan
finde døde S. liggende paa Jorden. Uglerne
æder dog en Del S. — I den runde Rede, der
er lunt udforet med tørre Straa og visne Blade,
yngler S. et Par Gange om Aaret; den har
5—10 Unger i hvert Kuld. Ungerne er ved
Fødselen meget smaa, som en Ært, og er endnu
som tommelange blinde og nøgne. — S. kaldes
ogsaa paa Dansk Angelmus, paa Norsk
Næbmus. — Den er alm. overalt i Danmark,
ogsaa paa Bornholm; findes i hele Norge og
Sverige lige op til de nordligste Egne og gaar
paa Fjeldene helt op til Snegrænsen. Dens
Udbredelsesomraade er i øvrigt største Delen af
Europa (mangler dog paa Irland) og Nord- og
Mellem-Asien til Amuromraadet. I Nordamerika
gaar den (under Navn af S. richardsonii,
Bachm.) mod Syd til Minnesota og Manitoba.
Dværgspidsmusen (»Sorex pygmæus
Pall.) er Danmarks mindste Pattedyr. Kroppens
Længde er c. 50 mm, Halens c. 40 mm. Den
ligner en lille S. til Forveksling, men har en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
