Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 10 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sphæriaceæ - Sphærobolus - Sphærococcaceæ - Sphærogyne - Sphæromidæ - Sphærophorus - Sphæropleaceæ - Sphæropsideæ - Sphærotheca - spianato - Spiauter - Spiauterit - Spica - spiccato - Spichern - Spiddelys - Spids - Spids (se Spidskolumne) - Spidsand - Spidsborger - Spidsbub - Spidsbue - Spidsbuk - Spidsbælg - Spidsende - Spidsevækst - Spidsfløjte - Spidsglans - Spidshakke - Spidshale - Spidsharpe - Spidshat - Spidshjort - Spidshund - Spidskaal - Spidskarpe - Spidskasser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mangler Stroma, ses som smaa sorte Punkter
paa døde Grene, Stængler og Blade. I den
videnskabelige Systematik opføres S. som en
Orden (Sphæriales), der omfatter en lang Række
Familier, og som sammen med Ordnerne
Perisporiales, Hypocreales og Dothideales danner
de egl. Kernesvampes Gruppe (Pyrenomycetes).
(C. R.). C. F.

Sphærobolus [’svæ-], se Bombekaster.

Sphærococcaceæ [’svæ-], se Alger, S.
497.

Sphærogyne [svæ-], se Tococa.

Sphæromidæ [svæ-], se Isopoder.

Sphærophorus [svæ-fo-], se Kuglelav.

Sphæropleaceæ [’svæ-], se Alger, S. 496.

Sphæropsideæ [svæ-], Gruppe af
ufuldstændig kendte Svampe, sideordnet med
Hyphomycetes (s. d.) og Melanconieæ (s. d.). Konidierne
dannes hos S. i lukkede Beholdere,
Pyknider, hvis Vægge bestaar af tæt sammenflettede
Hyfer; Pykniderne aabner sig i Reglen med en
Pore foroven, hvorigennem Konidierne kan
presses ud som en Draabe ell. en slimet,
bugtet Traad. I det ydre ligner Pykniderne af S.
Kernesvampe, og de fleste er sandsynligvis
Udviklingsled af saadanne.
(F. K. R.). C. F.

Sphærotheca [svæ-’te.-], se
Meldugfamilien.

spianato (ital.), mus. Foredragsbetegnelse:
jævnt, ukunstlet.
S. L.

Spiauter [-a^u-], af holl. Spialter, Zink, en Art
Britanniametal.

Spiauterit, d. s. s. Wurtzit.

Spica, Stjerne af 1. Størrelse i
Stjernebilledet »Jomfruen« (s. d.).
J. Fr. S.

spiccato (ital.), tydelig adskilt, ved
Strygeinstrumenter en Art hoppende Buestrøg.
S. L.

Spichern [spi’kræn], Landsby i Lorraine,
hvor der den 6. Aug. 1870 stod et stort Slag
mellem Franskmændene og Tyskerne. Se den
fransk-tyske Krig, S. 795. (Litt:
Frossard, »Rapport o. s. v.« [Paris 1871]).

Spiddelys, d. s. s. Spedelys, se Lys.

Spids, Rebroussementspunkt,
Tilbagegangspunkt (mat.) paa en Kurve
kaldes et Punkt som B paa nedenstaaende
Figur, hvor to Grene af Kurven AB og CB, der
støder sammen i B, tillige har fælles Tangent i
dette Punkt; efter som de to Grene i Nærheden
af B ligger paa modsat (Fig. 1) ell. samme (Fig.
2) Side af denne Tangent, er S. af første ell.
anden Art. Tænker man sig Kurven beskrevet
af et bevægeligt Punkt, vil dette i B standse og
derefter gaa tilbage. S. er et specielt Tilfælde
af Dobbellpunktet. Eksempler paa Kurver med
S. frembyder Cykloiderne (s. d.).
Chr. C.

Fig. 1.

Fig. 2.

Spids, se Spidskolumne.

Spidsand, se Ænder.

Spidsborger, Smaaborger med smaa
Interesser. Ordet er dannet efter tysk »Spiessbürger«,
der opr. betegnede en Smaamand, som ikke
havde fuld Krigsrustning, men gjorde Tjeneste
til Fods, kun bevæbnet med et Spyd; i samme
Bet. brugtes paa Tysk »Glevenbürger« (af
»gleven«, Spyd), ligesom gammeldanske Love har
Udtrykket spiutman om Fattigfolk, som ikke
var væbnede med Skjold, Sværd og Hjelm.
V. D.

Spidsbub, et tysk Laaneord: tysk
»Spitzbube«, snild Bedrager, tidligere især: falsk
Spiller, nu som oftest: Tyv (vist af »spitz« i Bet.
»snild«, smlg. spitzfindig). I Dansk og
Norsk bruges Ordet nu kun sjældent.
V. D.

Spidsbue er den for Gotikken ny og
karakteristiske Bueform, og Spidsbuestil
bruges derfor hyppigt som populær Benævnelse for
den gotiske Stil (smlg. Bue og
Bygningskunst, S. 329).
C. A. J.

Spidsbuk, se Spidshjort.

Spidsbælg, se Blæsere.

Spidsende kaldes den muffeløse Ende af et
Mufferør.
E. Su.

Spidsevækst, se Vækst.

Spidsfløjte, en aaben Labialstemme i Orgelet.

Spidsglans, d. s. s. Spydglans ell.
Antimontrisulfid, se Spydglansmalm.

Spidshakke kaldes en, oftest symmetrisk,
Hakke, som bruges ved Jordarbejde til
Gennembrydning af haarde Lag, Al o. l.
C. V. P.

Spidshale (Lepturus Brown), Slægt af
Græsfamilien (Byg-Gruppen), enaarige og lavt
voksende Græsser med et meget tyndt Aks, hvis
enlige Smaaaks er 1-blomstrede og vender til
to Sider; ved Modenheden løsner Ledene sig
med de til dem hørende Smaaaks. 4 Arter.
Traadstænglet S. (L. filiformis R. Br.)
er blaagrøn og har korte, børsteformet
indrullede Blade; fra hver Tue kommer talrige, 5—25
cm høje Straa. De to Yderavner er kun
udspærrede i Blomstringstiden (Juni—Juli). Den
vokser paa Strandenge, ikke alm. i Danmark,
ej i Norge, og er af ringe økonomisk Værdi.
A. M.

Spidsharpe, en lille trekantet Harpe, ikke
større, end at den kunde anbringes paa et Bord;
den havde en opretstaaende Resonanskasse, der
var betrukket med Strenge paa begge Sider.
S. L.

Spidshat, se Jødehat.

Spidshjort (Spidsbuk) kaldes Hjorten
(Bukken), naar Hovedprydelsen ikke er
forgrenet, men løber op i Spidser.
S. F.

Spidshund, se Hunde, S. 870.

Spidskaal, se Kaal.

Spidskarpe, en af den alm. Karpes mange
Afændringer; denne Race, der udmærker sig
ved en ualmindelig kort Legemsform og en høj
Ryg, bebor Donau samt Neusiedler- og
Plattensø.
Ad. J.

Spidskasser (og Spidslutter) har
Form som en omvendt Pyramide, der forneden
gaar over i et cylindrisk Afløbsrør. S. bruges i
Malmkoncentrationen til at forberede
Arbejdet paa Sætteværker etc. Slammassen, som
skal skilles, kommer gennem en Rende
strømmende til et System af S., som tiltager i
Størrelse saaledes, at Slammen under
Gennemstrømningen af Systemet aftager i Hastighed, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>