Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Serafimerordenen - Serafini, Filippo - Serafiske Brødre - Serafshan - Serail - Seraing - Serajevo - Serampur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsynede med Guldknopper. Paa en blaa,
emailleret, cirkelrund Medaillon i Korsets Midte ses
tre Guldkroner og mellem dem Bogstaverne
I. H. S. (ɔ: Iesus Hominum Salvator), i hvid
Emaille med Guldrand, under et hvidt Kors;
under Initialerne staar atter tre Guldnagler.
Medaillonen er omgivet af fire gyldne
Serafhoveder, mellem hvilke ses fire gyldne
Patriarkkors (ɔ: Kors med to Tværstykker, det
nederste længst). Paa Reversen staar Initialerne
F. R. S. (ɔ: Fredericus Rex Sueciæ). Korset er
kronet. Ordenstegnet bæres enten hængende paa
Brystet i en vekselvis af elleve gyldne
Serafhoveder og elleve blaa, emaillerede
Patriarkkors dannet Kæde ell. ved Hoften i blaat Baand
over Skulderen fra Højre til Venstre. Ridderne
bærer desuden en Sølvstjerne, med blaa,
emailleret, guldrandet Midtermedaillon, af lgn.
Udseende som Ordenstegnet. Det sv. Kongehus’
mandlige Medlemmer er fødte Riddere af S.
Svenske Statsborgere maa kun udnævnes til
Riddere, hvis de i Forvejen er Kommandører
med Storkorset ell. af 1. Klasse af enten Sværd-,
Nordstjerne- ell. Vasaordenen. Riddernes Antal
maa ikke overstige 32. For at opnaa
Udnævnelse maa Vedk. have ell. have haft mindst lige
Rang med Generalløjtnant. Ridderne af S.
tituleres »Riddare och Kommendörer af Kungl.
Maj:ts Orden« og har Rang næst efter
Statsraadets Medlemmer. Paa Ridderens
Begravelsesdag ringes i Ridderholmskirken i Sthlm,
hvorefter hans Vaabenskjold ophænges i
Kirken. — Den saakaldte
Serafimermedaille tildeles Personer, som har gjort sig
fortjent ved Omsorg for Fattige og Svage.
(Litt.: R. Södermark, »Kungl. svenska
Riddareordnarna« [Lund 1907]).
P. B. G.
Serafini, Filippo, ital. Retslærd, f. i
Preore 10. Apr. 1831, d. i Pisa 15. Maj 1897,
efter Studieophold i Tyskland Prof. 1857 i Pavia,
1868 i Bologna, 1870 i Rom, 1873 i Pisa; Medlem
af Senatet. S. hørte til Pionererne i den nyere
ital. Retsvidenskab, hans rige og banebrydende
Forfattervirksomhed udøvede en overordentlig
Indflydelse i hans Fædreland, i øvrigt meget
paavirket af tysk Jurisprudens; den
romanistiske Renaissance i ital. Videnskab tager sit
Udgangspunkt fra S. Stor Udbredelse vandt S.’s
Istituzioni di diritto romano comparato di
diritto civile patrio I—II (1. Udg. under noget
anden Titel 1858—59, 6. Udg. 1897) og hans
Bearbejdelse af L. Arndts’ Pandekter
(1872—75, 4. Udg. I—III, 1883); han gav den første
Fremstilling af Telegrafretten i Il telegrafo in
relazione alla giurisprudenza civile e
commerciale (overs. paa Fransk, Hollandsk og Tysk
[1865 ved Leone Roncali]), delvis sammen
med andre behandlede han Handelsret, udgav
Domssamlinger o. s. fr. Med Pietro Cogliolo
ledede S. Oversættelsen af C. F. Glück’s
»Erläuterung der Pandekten«. S. stiftede et
hist.-jur. Seminar i Pisa, redigerede Archivio
giuridico, som nu bærer hans Navn. Baade den
italienske og den schweiziske Regering drog
Nytte af S.’s fremragende jur. Begavelse; han
var saaledes Medlem af den schweiziske
Kommission ang. Obligationsretten af 1881, af den
italienske om Handelslovbogen af 1882, af den
schweiziske om Eksekution og Fallit af 1889.
(Litt.: Per il XXXV anno d’insegamento di
F. S. Studi giuridici [Firenze 1892}; M.
Ingstad i »Tidsskr. f. Retsvidenskab«, VI [1893],
S. 262—70; Archivio Giuridico Filippo S., LVIII
[1897], S. 507—26; Alphonse Rivier i
Revue de droit international et de législation
comparée, XXIX [1897], S. 562—66).
Fz. D.
Serafiske Brødre, Betegnelse for
Franciskanerordenen. Ordenens Stifter, Frants af
Assisi, kaldes den serafiske Fader, og
dens Forskrifter den serafiske Regel.
A. Th. J.
Serafshan, Flod i Turan, udspringer i
Provinsen Ferghana paa Koksu-Bjergene og flyder
mod V. i en Dal mellem S.-Bjergene og
Samarkand-tau i Syd og Karatshe-tau i Nord.
Dalen er først snæver, men bliver senere
bredere. Ved Dæmninger tvinges nu Floden til at
dele sig i to Arme, der atter afgiver et
vidtforgrenet Kanalnet, der tjener til Vanding af
betydelige Arealer i Prov. Samarkand og Staten
Buchara. De af S. vandede Arealer beløber sig
til over 7000 km2.
M. V.
Serail [se’ra^i] (tyrk., egl. Serai) betyder
Palads, Hof, Hofholdning; i europ. Sprog
brugtes S. ogsaa som Betegnelse for Sultanens
Harem. Ordet anvendes desuden om store
Bygninger i Alm., f. Eks. Karavanseraj ɔ:
Herberge, der kan rumme en hel Karavane.
J. Ø.
Seraing [sö’ræ], Fabrikby i det østlige
Belgien, Prov. Liège, 5 km SV. f. Liège, ved Maas
og Banen Liège—Namur. Indtil 1822 var S. en
idyllisk Landsby med knap 2000 Indb. Et 1553
opført Slot tjente Fyrstbiskoppen af Liège til
Sommeropholdssted; men ved Freden i Wien
blev det nederlandsk Statsejendom og 1817 solgt
til John Cockerill, som 1822 lod det omdanne
til Maskinfabrik. Denne Fabrik, der siden er
blevet betydelig udvidet, saa den er det største
Industrianlæg i Liège-Omraadet, tilhører nu et
Aktieselskab og har bevirket Byens Omdannelse
og stærke Vækst. Paa et Areal af over 1 km2
findes dets Kulgruber, Højovne, Staalværker,
Støberier, Valseværker, Kanonstøberier,
Maskinfabrikker (Lokomotiver, Skibsmaskiner m. m.),
der tilsammen beskæftiger over 10000
Arbejdere. Her fremstilledes det første Lokomotiv og
det første Stykke Bessemerstaal paa Kontinentet.
Navnlig Lokomotivfabrikationen er berømt.
Hele Egnen led meget under Krigen, og
Anlægget blev stærkt ødelagt af Tyskerne, men
er omtr. helt genopført og med de mest
moderne Forbedringer. Selskabet ejer desuden
Skibsværft ved Antwerpen og Jernminer i
Luxemburg og Spanien. Desuden findes i S.
andre Kulminer, kemiske Fabrikker og
Glasværker. Byen, som har fl. højere Skoler,
væsentlig for Industrien, og som ved Sporvej er
forbundet med Liège, har (1923) 39020 Indb.
G. G.
Serajevo [sara’jævå], se Sarajevo.
Serampur, By i Forindien, Prov. Bengalen,
ved højre Bred af Hugli, har (1911) 49594 Indb.
Byen hed forhen Frederiksnagor og var dansk
i Koloni. Her grundlagdes 1799 den første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
