Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schweigaard, Anton Martin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den i det første Vaarbrud fremspirende norske,
saa bekæmpede han energisk den ultranorske
Retning, som i en voldsom Løsrivelse fra det
dansk-norske litterære Fælleseje saa en
Livsbetingelse for Nationens selvstændige Udvikling
— se især hans Artikel i »Vidar« for Novbr 1832
»om den litterære Antidanskhed«, hvor man
finder det samme Grundsyn, som Welhaven et Par
Aar efter i »Norges Dæmring« iklædte Digtets
Form. Ogsaa i strengere videnskabelig Retning
tog han allerede i »Vidar« til Orde. Navnlig
skrev han i Skikkelse af en Anmeldelse en Afh.
om Norges Bankvæsen, der vakte Opsigt ved den
Kyndighed, han viste paa et Omraade, hvor han
senere vedblev at erkendes som Landets første
Autoritet. Under Studierejsen til Udlandet
leverede han i Revue étrangère de Législation en
Redegørelse for Kvindens Stilling efter dansk
og norsk Ret samt — tilskyndet ved en Samtale
med Heinrich Heine — i La France Litéraire
en kritisk Vurdering af den tyske Filosofi, hvori
han gennem lige saa kraftig tilspidsede som
klart og livlig motiverede Indvendinger
fremtræder som en bestemt Modstander af enhver
abstrakttranscendental og derimod som udpræget
Tilhænger af en nøgtern empirisk, nærmest om
den eng. Filosofi mindende Livsopfatning. En
lgn., i indignerede Udtryk formuleret Dom over
den tyske Filosofis Ufrugtbarhed udtalte han i
nogle »Betragtninger over Retsvidenskabens nuv.
Tilstand i Tyskland« (i dansk »Jur. Tidsskr«, Bd
XXIII), hvori han desuden skarpt angriber den
daværende tyske Jurisprudens for dens tomme
Systematik, men samtidig viser, at han ikke
havde fuld Forstaaelse af den ny »historiske«
Skoles Program og Fortjenester af
Retsvidenskaben. I sin Betragtning af dette Fags Maal
og Midler sluttede han sig overhovedet nærmest
til Ørsted efter dennes Brud med
Naturretsfilosofien. Ligesom han gør S. Studiet af den
positive Ret og Retslivets praktiske Realiteter til
Hovedøjemed. Men han gaar i Anvendelsen
heraf mere ensidig til Værks end den store danske
og berøver i Virkeligheden Lovkyndigheden den
Støtte hos en dybere lagt, paa een Gang rationel
og hist. Retsopfatning, som den i Egenskab af
et i sig selv afsluttet og homogent, men tillige
fremadskridende Hele ikke kan undvære. Den
ædruelig positive, stærkt interpretatoriske ell.,
som S. selv kaldte den, »analytisk-deskriptive«
Metode, som han gennem sin overlegne
Indflydelse for over en Menneskealder gjorde til den
herskende i norsk Jurisprudens, viste sig da
heller ikke egnet til at vække og vedligeholde
lidenskabeligt Liv bl Juristerne. De blev gode og
sikre Praktikere; men litterær Udfoldelse blev
der, bortset fra S.’s egen Produktion, længe lidet
af. Med denne Begrænsning af S.’s
retsvidenskabelige Synsvidde hang imidlertid til Gengæld
paa det nøjeste sammen hans skarpe Blik for de
økonomiske Samfundsfaktorers Bet. og
Næringslivets Udviklingsvilkaar. Paa dette Omraade,
hvor hans Virke rager højt op over enhver
anden Enkeltmands i det skandinaviske Norden,
blev han Sjælen i det intense organisatoriske
Arbejde, som ledsagede og betingede Norges
overraskende hurtige materielle Opkomst i Aartierne
før og efter Aarh.’s Midte. Tidligere og klarere
end nogen saa han, at Norge, med sin Overflod
af Raaprodukter og Arbejdskraft i enkelte
særskilte Retninger, mere end noget andet
nordeurop. Land var henvist til at drage Fordel af
Omsætning og Fragtfart paa Udlandet, og at
derfor de paa hans Tid saa uimodstaaelig
fremtrængende internationale Frihandelsanskuelser
var særlig skikkede til at bryde Vej for
Nordmændenes Foretagsomhed og Fremgang.
Saaledes blev han Frihandelsprincippets utrættelige
Talsmand, om han end heri som i al sin Færd
var vidt fjernet fra at ville forcere Udviklingen,
en Tilbøjelighed, som derimod hans Disciple og
Tilhængere ikke altid i samme Grad viste sig
fri for. Sin offentlige Virksomhed aabnede S.
efter sin Tiltrædelse af en Universitetslærers
Stilling ved 1836 at indtræde som en af
Hovedredaktørerne af det liberalt-konservative
Dagblad »Den Constitutionelle«, hvori han leverede
en Række udførlige, til Dels banebrydende
Essays til Belysning af Næringsvejenes Krav paa
Bank-, Mønt-, Told- og Handelsomraaderne, og
hvor han ligeledes fortsatte sin Polemik lige
over for Filologerne og deres ensidige
Skoleundervisning. Tillige havde han fra Efteraaret
1835 i sine økonomiske Forelæsninger hævdet
Frihandelsteorien som det for hans Tid og Land
mest lovende System. Det lykkedes ham da
ogsaa straks i ganske udmærket Forstand at vinde
sine Landsmænds Øre. Bestræbelserne for at
befri Næringslivet for alle hemmende Baand og
Skranker blev i en Menneskealder Udviklingens
Løsen i Norge, og S., som fra 1842 til og med
1869 var Hovedstadens Repræsentant paa
Stortinget, samt allerede fra 1839 og senere i en
Aarrække saa godt som til Stadighed virkede
som Medlem af ell. Formand i kgl.
Kommissioner til Udarbejdelse af de fleste hidhørende
Indstillinger og Forslag, var den centrale Kraft i
Bevægelsen. For her blot at nævne de mest
iøjnespringende Resultater af hans Arbejde, saa
danner Handelsloven af 1842, Toldloven af 1845,
Brændevinslovgivningen af 1845—48, hvorved en
dybtgaaende social Reform ved Hjælp af en ny
Beskatningsform og stærke Baand paa
Produktion og Udskænkning blev gennemførte,
Maltbeskatningen af 1857, Beslutningen af 1857 om
Afskaffelse af den latinske Stil til Artium,
Anlægget af den første Jærnbane i Landet saavel
som overhovedet Kommunikationsvæsenets for
Norge saa særlig vigtige Udvikling, Søfartsloven
af 1860 og Søfartens Frigørelse for de mange
den tidligere stængende Tyngsler og Omsvøb,
en Rk. betydningsfulde Love angaaende Bank-,
Penge- og Kreditvæsenet, alt sammen
Vidnesbyrd om hans kyndige og energiske Foregang.
Side om Side hermed gik hans videnskabelig
litterære Virksomhed (»Norges Statistik«, 1840,
ufuldendt; »Den norske Handelsret«, 1841;
»Kommentar over den (ny) norske Kriminallov«,
1844—46; »Den norske Proces«, 1849 ff.; »Om
Konkurs-, Skifte- og Arvebehandling«, 1871,
posthumt), ligesom han heller ikke afbrød sine
Forelæsninger under de lange og anstrengende,
treaarige Stortingssamlinger. I den egl. Storpolitik
var S. derimod meget tilbageholdende og lidet
interesseret. Enhver Partiorganisation var ham
personlig imod, og han deltog aldrig i noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
