Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schwedt - Schwegler, Albert - Schweichel, Georg Julius Robert - Schweidnitz - Schweigaard, Anton Martin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maskiner, Eddike, Sukker, har Savmøller, Kalk-
og Teglbrænderi og (1919) 8866 Indb. I
Nærheden det tidligere Jagtslot (nu Restaurant)
Monplaisir med Park. Byen nedbrændte
1681 og var 1689—1788 Residens for
Markgreverne af Brandenburg.
(M. Kr.). O. K.
Schwegler [’∫ve.klər], Albert, tysk Teolog,
Filolog og Filosof (1819—57), f. i Michelbach i
Württemberg, studerede Teologi i Tübingen og
kastede sig efter en Konflikt med
Kirkeautoriteterne over Studiet af klassisk Filologi og
Filosofi. 1848 blev han Prof. i Tübingen. Foruden
fl. teol. Værker har S. skrevet en Fremstilling
af Filosofiens Historie i Hegel’sk Aand (»Gesch.
d. Philos.«, 1848; dansk Oversættelse 1856); en
mere selvstændig Fremstilling af den gr. Filosofi
har han givet i »Geschichte der griechischen
Philos.« (udg. af Köstlin 1859). Desuden har han
skrevet en stor »Römische Geschichte« (1853—58)
samt oversat og kommenteret Aristoteles’
Metafysik (1847—48).
(A. T-n.). W. N.
Schweichel [’∫wa^ikəl], Georg Julius
Robert, tysk Journalist og Romanforfatter, f.
i Königsberg 12. Juli 1821, d. i Berlin 25. Apr.
1907. Han var først Købmand, studerede
derpaa Jura, blev 1848 under Indtryk af Tidens
store Begivenheder politisk Skribent, fængsledes,
udvistes og tog Ophold i Schweiz. Her virkede
han som Lærer i Lausanne, traadte 1861 ind i
Redaktionen af »Norddeutsche allgemeine
Zeitung« i Berlin, levede de flg. Aar dels i
Hannover, dels i Leipzig, redigerede derpaa i Aarene
1869—83 Jankes »Deutsche Romanzeitung« i
Berlin. Han har skrevet Noveller og Romaner,
bl. hvilke især hans Højlandsskildringer vakte
Opmærksomhed. Af hans Bøger kan fremhæves
Novellesamlingen »Im Gebirg und Thal« (1864),
Romanerne »Der Bildschnitzer vom Achensee«
(1873), »Der Falkner von St Vigil« og »Die
Wildheuerin« (1898), samt »Der Teufelsmaler
und andere Novellen«.
C. B-s.
Schweidnitz [’∫wa^itnets], By i preuss. Prov.
Schlesien, Regeringsdistriktet Breslau, tidligere
Hovedstad i Fyrstendømmet S., der
oprettedes 1278 og i 14. Aarh. forenedes med
Böhmen og 1741 med Preussen. Byen ligger 40
km SV. f. Breslau i en frugtbar Dal mellem
Zobten og Eulengebirge, ved Weistritz, har
Jernbanestation, to evangeliske og tre katolske
Kirker og en Synagoge, et gammelt Raadhus
med en berømt Kælder og (1919) 26982 Indb.
S. er en betydelig Industriby med Støberier og
Maskinfabrikker og Produktion af en Mængde
forsk. Varer: Handsker, Møbler,
Elektricitetsmaalere, Værktøj, Lervarer og Terrakotta,
Cigarer, Sennep og Sodavand, Orgler og Garn,
ligesom Byen fra gammel Tid er berømt for sit
Øl. Der findes et Gymnasium, en
Landbrugsskole samt en Landret. Omegnen har betydelig
Produktion af Hør, Frugt og Sukkerroer og
mange Sukkerfabrikker. De gamle
Fæstningsværker omdannedes 1867 til Parkanlæg. S., der
var de første polske Kongers Residens og en af
Schlesiens vigtigste Fæstninger, er mange
Gange blevet erobret, 1642 af Svenskerne, 1741 af
Preusserne, 1757 og 1761 af Østerrigerne, 1762
igen af Preusserne og 1807 af Napoleon I.
(M. Kr.). O. K.
Schweigaard [’∫væ^igå.r], Anton Martin,
norsk Retslærd og Statsmand, f. i Kragerø 11.
Apr. 1808, d. i Oslo 1. Febr 1870, mistede i
Tiaarsalderen sine Forældre og sendtes 13 Aar gl
til Søs. Da
Sølivet ej smagte
ham, bestemtes
han efter
nogle Rejser for
Handelen og
sattes 1822 i
Huset hos en
Pastor Koeppen
i Østfriesland
for at lære
Tysk og
konfirmeres. I de
to Aar, han
her tilbragte,
lagde han sig
imidlertid
desuden med Iver
efter Fransk og
Latin og vendte
16 Aar gl tilbage til Hjemmet med Præstens
indtrængende Anbefaling til hans Slægtninge om at
lade ham studere. Nytaar 1825 sattes han
derfor i Skiens lærde Skole, hvorfra han 1828 afgik
til Univ. med en for en begyndende Student
usædvanlig Kundskabsfylde, navnlig i de
klassiske Fag. Allerede Decbr 1831 tog han med
særlig Udmærkelse jur. Eksamen, levede saa nogen
Tid som en meget søgt jur. Manuduktør, men
fik derpaa 1833 tildelt et videnskabeligt
Rejsestipendium, som han anvendte til under Ophold
i Berlin, Paris og Kbhvn samt kortere Besøg i
flere tyske Universitetsstæder at orientere sig
i den europæiske Retsvidenskabs Metode og filos.
Grundlag. Ved Hjemkomsten Maj 1835
udnævntes han til »Lektor« i Lovkyndighed ved
Universitetet, hvilket Embede 1840 gik over til en
Professorpost i »Lovkyndighed, Statsøkonomi og
Statistik«. Fra 1846 fungerede han tillige som en
af de tre Administratorer ved Norges Banks
Afdeling i Oslo. Dette er de lidet bugtede, ydre
Omrids af et Liv, der tidlig bragte hans
Landsmænd til i ham at erkende »Norges bedste Søn«.
Allerede 1832 havde han deltaget i Stiftelsen af
det litterære Ugeskrift »Vidar«, hvis Tendens
gik ud paa en reformerende Indarbejdelse i
norsk Kulturliv af Samtidens almen-europ.
Dannelsesspirer. Betegnende er i saa Henseende, at
dets af S. forfattede, første Artikel handlede
»om Nødvendigheden af at indskrænke
Sprogstudiets Omfang i den lærde Undervisning«, idet
den i Tilslutning til visse tyske
Tankegennembrud tog Ordet for Realdannelsens Berettigelse
ved Siden af den klassiske. Dette Standpunkt
fastholdt S. senere altid, og han har en væsentlig
Andel i, at Norge ud gennem Aarh. sagde sig
løs fra Latinvældet. Men paa den anden Side
ivrede han for en saa befrugtende national
Deltagelse i det moderne Aandsliv, som Forholdene
tillod, og da han og den Kreds, som sluttede sig
om ham og hans nærmeste Kampfælle, Digteren
Welhaven, havde aabent Øje for, at den danske
Litteratur stod Europas aandelige Bevægelse
betydelig nærmere, end Tilfældet kunde være med
 |
| A. M. Schweigaard. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
