- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
32

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmidt, Alfred Michael Roedsted - Schmidt, Christian Theodor og Ferdinand Vilhelm - Schmidt, Eduard Oskar - Schmidt, Erich - Schmidt, Ernst Johannes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skarphed, men ofte rammende, og hans Teknik er
meget sikker. Bl. hans Illustrationer kan
nævnes en Udgave af Mark Twain med kolorerede
Billeder (1904), Børnebogen »Pierrot« med Vers
af E. Søderberg (1905), Børnebogen »Knuds
Nordpolsrejse« med Vers af Johannes Dam
(1906), »Stuegangen«, en lystig Bog om kendte
danske Læger med Tekst af samme (1910).
(S. M.). P. J.

Schmidt, 1) Christian Theodor, da.
Skuespiller og Teaterdirektør, f. 20. Oktbr 1822
i Kbhvn, d. 22. Novbr 1865 smst. S. var Søn af
fattige Forældre og kom som Dreng i Tjeneste
hos J. L. Phister, der skaffede ham Plads som
Paaklæder og Garderobeassistent ved Teatret.
Men S. higede højere. 1841 debuterede han i
Aalborg, og da han ejede Sympatiens
Naadegave, vandt han sig snart et Navn i
Provinserne; 1847 engageredes han af H. V. Lange til
Odense Teater, og Aaret efter holdt han
sammen med ham sit sejrrige Indtog paa Casino
som Titus Brandstok i Teatrets
Aabningsforestilling »Talismanen« (26. Decbr 1848). Her
virkede S. — med Undtagelse af Sæsonen 1854—55,
da han atter optraadte i Odense — til sin
tidlige Død. Hvad F. Hultmann betød for
Nationalscenen, var S. i jævnere Udgave for Casino, en
Personifikation af Lystspillets skyldfri
Munterhed; ung og frejdig, glad og kaad virkede han
som Elsker i Erik Bøgh’s Vaudeviller, og han var
den hjertensbrave Helt, hvis Ord Folk troede
paa, i H. C. Andersen’s Eventyrkomedier;
desuden ejede han i sin Fremstilling af saadanne
Haandværkssvende som f. Eks. Peter Ravn i
»En Spurv i Tranedans« og Naal i
»Lumpacivagabundus« en bredkomisk Realisme, og som
Modsætning hertil karikerede han let sin
Gengivelse af nogle sære, gamle Typer. Men
Sygdom nedbrød tidligt hans Kraft, og da han (i
Forening med Th. Rasmussen) havde overtaget
Casinos Ledelse i den vanskelige Periode efter
Krigen 1864, mistede han sin sjælelige Ligevægt.
Den populære Fremstiller af det sorgløse,
godmodige Letsind savnede den koldblodige Ro og
Overlegenhed, der krævedes af en
Teaterdirektør. Overvældet af Mismod og økonomiske
Bekymringer gjorde S. en Ende paa sit Liv. Han
optraadte sidste Gang 30. Maj 1864 som Abel i
»Et Uhyre«. (Litt.: O. Zinck, »J. L. Phister«
[Kbhvn 1896]; Robert Neiiendam,
»Casinos Oprindelse og Historie i Omrids« [Kbhvn
1923). — 2) S.’s yngre Broder, Ferdinand
Vilhelm S.
, f. 25. Marts 1833, d. 25. Novbr
1893, var ogsaa Skuespiller og Teaterdirektør.
Han debuterede 1853 i Provinserne, tilhørte 1856
Christiania Teater, hvor hans Optræden som
Christen Madsen i »Genboerne« blev Anledning
til det store, af Bjørnstjerne Bjørnson ledede
»Teaterslag« mod danske Skuespillere paa den
norske Hovedscene. S. virkede en Tid ved
Folketeatret og startede 1869 Frederiksberg
Morskabsteater; 1886 aabnede han Nørrebros
Scene, som han ledede til sin Død, men i
Perioden 1888—91 flyttedes Virksomheden til
»National«, det nuv. »Scala«. S.’s drastiske Lune og
komiske Opfindsomhed vandt megen
Paaskønnelse, navnlig i Revygenren, men han higede
selv mod den klassiske Komedie og satte ved sit
40 Aars Jubilæum Goldschmidt’s »I den anden
Verden« paa Plakaten og spillede selv
Hovedrollen. (Litt.: Robert Neiiendam,
»Folketeatrets Historie 1857—1908« [Kbhvn
1919]).
R. N.

Schmidt [∫met], Eduard Oskar, tysk
Zoolog, f. 21. Febr 1823 i Torgau, d. 17. Jan. 1886 i
Strasbourg. Han studerede først i Halle og
Berlin, tog 1847 Doktorgraden i Jena, blev 1848
ekstraord. Prof., kaldtes 1855 til Univ. i
Krakov, blev 1857 forsat til Graz og udnævntes
1872 til Prof. i Zoologi og komparativ Anatomi
i Strasbourg. Han studerede fortrinsvis
Svampene og skrev om disse Dyr: »Die Spongien des
Adriatischen Meeres« (1862, med 3 Suppl.
1864—68), »Grundzüge einer Spongienfauna des
atlantischen Gebiets« (1870) og »Die Spongien des
Meerbusens von Mexiko« (1880). Af hans
andre Arbejder maa nævnes: »Die rhabdocölen
Strudelwürmer des süszen Wassers« (1848), der
senere efterfulgtes af en Række andre Arbejder
over forsk. Fladorme. Meget kendt og benyttet
i sin Tid var hans fortræffelige »Handbuch
der vergleichenden Anatomie«, der udkom i 8
Oplag. Endelig har han i »Descendenzlehre
und Darwinismus« (1873) givet en udmærket
Fremstilling af Udviklingslæren.
(J. C.). R. H. S.

Schmidt [’∫met], Erich, tysk
Litteraturhistoriker, foreg.’s Søn, f. 20. Juni 1853 i Jena, d.
29. Apr. 1913 i Berlin. Han habiliterede sig 1875
i Würzburg og blev 1877 udnævnt til Prof. i
tysk Filologi i Strasbourg. Derfra avancerede
han tre Aar efter til Wiens Univ., blev 1885
den første Direktør for det nygrundede Goethe
und Schiller-Archiv i Weimar og udnævntes
endelig 1887 til Prof. i tysk Sprog og Litteratur
ved Univ. i Berlin. Som Præsident for
Goethe-Gesellschaft kom S. i Berøring med endnu
videre Kredse, og han var det blændende
Midtpunkt under de aarlige Forsamlinger ved
Pinsetid i Weimar. S. var paa sin Lærestol W.
Scherer’s betydeligste Elev, fremragende som
Lessing’s Biograf (»Lessing«, 2 Bd 1884—92,
3. Opl. 1910), en udmærket Kender og
Værdsætter af Goethe, hvis Manuskript til
»Ur-Faust« han fremdrog og udgav (1887, 6. Opl.
1906), ligesom han ledede den monumentale
»Sophien-Ausgabe« af Goethe’s Værker. Bl.
hans øvrige Arbejder maa fremhæves
»Richardson, Rousseau und Goethe«, »Goethe’s
Jugendgenosse H. L. Wagner«, »Lenz und
Klinger«, »Charakteristiken« (2 Bd, 1886 og
1900). Mangfoldige Bidrag fra S.’s Haand findes
i »Goethe-Jahrbuch«, han har udgivet
»Volks-Goethe« for »Goethe-Gesellschaft« (5 Bd, ny
Udg. 1925) og H. v. Kleist’s Værker i
værdifuld kritisk Behandling. Som Lærer for sin
Samtids tyske Filologer og
Litteraturhistorikere har S.’s Indflydelse været af varig Bet.
C. B-s.

Schmidt, Ernst Johannes, dansk
Botaniker og Oceanograf, f. 2. Jan. 1877 paa
Jægerspris, Student 1894, mag. sc. 1898, Dr. phil.
1903, 1902—09 Assistent ved Univ.’s
planteanatomiske Laboratorium og ved Polyteknisk
Læreanstalts mikroskopiske Laboratorium. Siden
1910 Forstander for Carlsberglaboratoriets
fysiologiske Afdeling. — S.’s første Studier

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free