Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - SchmidHermann Theodor v. - Schmid, Leopold - Schmid, Matthias - Schmid, Max - Schmid-Reutte, Ludwig - Schmidt, Albrecht Elvinus og Robert Henrik - Schmidt, Alfred Michael Roedsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(2 Bd, 1853), »Alte und neue Geschichten aus
Bayern« (1861), »Bayrische Geschichten aus Dorf
und Stadt« (1864), »Gesammelte Schriften« (27
Bd, Leipzig, 1867—71, 2. Opl., 32 Bd., 1873, Neue
Folge, 18 Bd, 1881—84, 2. Opl. 1889—93).
C. B-s.
Schmid [∫met], Leopold, romersk-katolsk
Teolog og Filosof, f. 9. Juni 1808 i Zürich, d.
20. Decbr 1869 i Giessen, hvor han ialt i 30 Aar
havde været Professor. S. var som Dogmatiker
spekulativ, som Filosof Teist og som
Kirkemand irenisk. Han søgte at mægle mellem
Romerkirken og de andre Konfessioner, men vakte
derved de ultramontane Katolikkers Mishag,
og hans Fjender forpurrede bl. a., at han blev
valgt til Biskop af Mainz. Blandt hans
Værker maa nævnes: »Der Geist des Katholicismus
oder Grundlegung der christlichen Irenik«,
I—IV (1848—50). (Litt.: Schroeder og
Schwarz, »L. S.’s Leben und Denken«
[Leipzig 1871]; Lutterbeck, »L. S.’s Leben und
Wirken« [Mannheim 1875]).
A. Th. J.
Schmid [∫met], Matthias, tysk Maler, f.
14. Novbr 1835 i See (Tyrol). Efter at have
dyrket det religiøse Maleri kom han 1869 under
Piloty i München. Nu malede han
Tyrolerbilleder. Først en Del med bidsk Udfald mod
Gejstligheden (med hvem han havde en Del
udestaaende fra sine kirkelige Arbejder paa Innsbruck’s
Kirkegaard): »Tiggermunke«,
»Sædelighedsdommeren« o. s. v., derefter en Del mere harmløse,
dygtigt malede og karakterfulde
Folkelivsbilleder fra Tyrol: »Forlovelse«, »Jægerhilsen« etc.
Han blev Prof. ved Münchens Akademi.
Arbejder af S. i Mus. i Budapest, Innsbruck og Prag.
A. Hk.
Schmid [∫met], Max, tysk Kunsthistoriker, f.
1860, fra 1873 Prof. ved den tekn. Højskole i
Aachen, hører som Forf. af Biografierne over
Rethel og Klinger og »Kunstgeschichte des 19.
Jahrhunderts« (1904—13) til de betydeligere
Kræfter inden for tysk Kunstforskning.
A. Hk.
Schmid-Reutte [’smet-’rå^ytə]
(Schmidt-R.), Ludwig, tysk Maler, f. 1863 i Lech-Aschau
ved Reutte, d. 13. Novbr. 1909 i Illenau. Han
øvede som Lærer ved Kunstskolen i Karlsruhe
en betydelig Indflydelse paa de unge og vandt
især Ry ved sine monumentalt formede nøgne
Modelstudier. I Karlsruhe Mus. »Korsfæstelse«,
i Stuttgarts »Hvile under Flugten«. (Litt.: K.
F. Schmitt-Spahn, »S.-R.«).
A. Hk.
Schmidt, ) Albrecht Elvinus, dansk
Skuespiller og Maler, f. 9. Apr. 1870 i Kbhvn.
Efter at være uddannet som Maler, dels hos
Gyllich, dels hos Zahrtmann, gennemgik S.
Elevskolen paa det kgl. Teater, hvor han 4. Oktbr
1891 debuterede som den elegiske Drømmer
Célio i »Marianna« og siden bl. a. spillede
Mortimer i »Maria Stuart«. Det blev dog hverken
paa Nationalscenen, som S. forlod 1894, eller
som Romantiker, at han fik Bet., men i
Engagementer ved Privatteatrene, særlig Dagmar- og
Folketeatret, udviklede han sig til en elegant,
elskværdig Ræsonnør med en træfsikker Replik
og til en snart alvorlig, snart halvkomisk
Karakterfremstiller, helst af moderne Typer, f.
Eks. den egoistiske Ægtemand i »Agnes
Jordan«, den baade servile og overlegne
Kammertjener i »Hans Højhed« og Stræberen i »Den
bestøvlede Kat«. De monumentale Følelser blev
ikke S.’s Omraade, men derimod den
nuancerede Ironi, den karakteriserende Enkelthed,
støttet af en opfindsom Maskeringskunst.
1915—17 ledede han Alexandrateatret i
Frederiksberg Allé og skabte her gennem Forestillinger
som »Forretning er Forretning« og »Eventyret«
en særpræget Scene, hvis sammenspillede
Ensemble desværre blev opløst, da Fru Betty
Nansen købte Teatret og gav det sit Navn og Præg.
S. optraadte nu som Gæst paa Provinsscenerne
og i Sthlm, men 1920 vendte han tilbage til
Kbhvn og blev Instruktør og Skuespiller ved
»Det lille Teater« (Prof. Thygesen i »Geografi
og Kærlighed«), og da denne Boulevardscene
omdannedes til Biografteater, blev han 1922
atter ansat ved Dagmarteatret, hvor han stadig
virker. S. er en dygtig Portrættegner og
dyrker som Maler navnlig Landskabet og Interiøret;
han har haft fl. separate Udstillinger.
2) Robert Henrik S., dansk Skuespiller, f.
27. Apr. 1882 i Kbhvn, foreg.’s Broder. Efter at
være uddannet som Handelsmand blev han Elev
ved Dagmarteatret, hvor hans Navn første
Gang stod paa Plakaten ud for Reynaldo’s lille
Rolle i »Hamlet« 28. Oktbr 1902. I de flg.
Sæsoner spillede S. en Del Smaaroller, 1905—08
tournerede han med »de Otte« og Peter
Fjelstrup i Skandinavien, derefter kom han til
Odense Teater, var 1910—14 atter ansat ved
Dagmarteatret og brød omsider igennem i
Perioden 1914—25, i hvilken han virkede ved Scenen
i Frederiksberg Allé, fra 1922 ogsaa som
Instruktør. S. er en intelligent Karakterskuespiller
med en fast Replik, men træder kun med
Vanskelighed ud af sin egen Individualitet. Hans
Temperament er stærkere end Broderens, men
Lunet ringere. Bl. hans bedste Skikkelser er
Advokaten i »En Fallit«, Assessoren i »Hedda
Gabler«, Opvarteren i »Lad os skilles«,
Steward’en i »Den sidste Rejse« og
Teaterdirektøren i »Seks Personer, der søger en
Forfatter«. Hans dramaturgiske Interesser har sat
Frugt i adskillige Dagbladsartikler samt i et
lille Skrift »Peter Fjelstrup« (1918). Fra Aug.
1925 tilhører han Det ny Teater, hvor han
ogsaa skal virke som Instruktør.
R. N.
Schmidt, Alfred Michael
Roedsted, dansk Maler og Illustrator, f. i Horsens
3. Maj 1858, 1874—82 Elev af Akademiet,
samtidig med at han blev udlært i
Malerhaandværket og studerede under J. Roed og Carl
Thomsen. Udstillede første Gang paa Charlottenborg
1883 Maleriet »En Arbejdsstue paa alm.
Hospital«; 1885 »En Familiegruppe«, og 1886 »En
Provinsbeneficiant«. Efter den lagde S. saa
godt som helt Oliefarverne til Side og virkede
nu næsten udelukkende som Tegner. Som
saadan har han udfoldet en meget omfattende
Virksomhed, der væsentlig har været knyttet til
illustr. Blade som »Punch«, »Puk«, »Klodshans«
og »Münchener flieg. Blätter« samt til
»Blæksprutten« og »Berlingske Tidende«; en Rk.
udmærkede »Molbo-Illustrationer« udst. han 1888;
meget fornøjeligt har han illustreret forskellige
Børnebøger, bl. hvilke »Min Søsters Børn«
særlig fortjener at nævnes. Hans Lune er kraftigt,
sundt og naturligt, uden Sarkasme og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
