Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Satire - satis - satisfactio superabundans - Satisfaktion - Satledsh - Sat nam - Sátoralja Újhely - Satrap - Satricum - Sats (se Bogtryk) - Sats (i Musik) - Sats (til Sprængstof) - sat sapienti - Satsuma - Sattler, Joseph - Saturation - Satureia - Saturn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blomstrer S. særlig i Vittighedsbladene i en
egen Forbindelse af digterisk ell. sproglig og
billedlig S.
Cl. W.
satis (lat.), tilstrækkelig.
satisfactio superabundans (lat.) er et
teologisk Begreb, der særlig træder frem hos
Thomas Aqvinas, idet Kristi Gerning bliver bestemt
som en »overskydende Fyldestgørelse« (se
Forsoning).
F. C. K.
Satisfaktion (lat.), Stillen tilfreds,
Oprejsning, Betaling, give S. ɔ: give Æresoprejsning
enten ved en Duel ell. ved en Erklæring, der
tilbagekalder de fornærmelige Udtryk.
A. Gl.
Satledsh (eng. Sutlej, sanskrit
Satadru, tibetansk Langtshan, Oldtidens
Hyphasis), Flod i det nordlige Forindien, Biflod til
Indus.
M. V.
Sat nam (egl. »det sande ell. hellige Navn«)
er hos fl. af de nyere unitariske og deistiske
Sekter i Nordindien Betegnelsen for det højeste
Væsen, saaledes hos Sikh’erne o. a. yngre
Sekter, der i det væsentlige slutter sig til
Kabir’s og Nanak’s Lære. Af denne Betegnelse
for Gud kommer Navnet Satnami’er paa
Sadhu’ernes Sekt (sanskrit sadhu, god, hellig),
der stiftedes i 17. Aarh.; fra denne Sekt
udskilte sig i 18. Aarh. en ny Sekt, der antog
Navnet Satnami’er og er rene Deister. (Litt.:
E. W. Hopkins, The Religions of India
[London 1896]).
D. A.
Sátoralja Újhely [’∫a.toråljå-’u.jhæj], By i
Ungarn, Hovedstad i Komitatet Zemplin, ligger
ved Grænsen, 35 km NØ. f. Tokai ved Hegyalja,
har c. 15000 Indb., Gymnasium og betydelig
Vindyrkning.
N. H. J.
Satrap (opr. et pers. Ord) kaldtes i det
oldpersiske Rige de Statholdere, som raadede over
Rigets forsk. Provinser. De havde en i høj Grad
uafhængig Stilling og kunde saaledes føre Krig
paa egen Haand, undertiden endog indbyrdes,
men var forpligtede til at betale de fastsatte
Afgifter til Perserkongen.
H. H. R.
Satricum, Oldtidsby i Italien, i Volskernes
Land, antageligt nu = Conca, mellem
Velitræ og Antium i de pontinske Sumpe. Byen
var i Oldtiden kendt ved sit Hovedtempel for
en gl italisk Guddom, Mater matuta. Byen blev
senere latinsk og nævnes ofte i den tidlige rom.
Historie. Et Tempel, der ansaas for at være
Mater matuta’s er udgravet 1896, først af
Franskmænd, fortsat af Italienerne. (Litt.:
H. Graillot i Mélanges de l’école de Rome
[1896]).
H. A. K.
Sats, se Bogtryk, S. 563 ff.
Sats (tysk »Satz«, Sætning) er i Musikken
en, ikke skarpt afgrænset, Betegnelse for de
enkelte i sig selv afsluttede Dele af et
Musikstykke, særlig i de cykliske Former de fire Dele
af en Sonate, Symfoni o. s. v., men benyttes
ogsaa om mindre Afsnit af de større Dele.
S. L.
Sats kaldes en krudtlignende brændbar, ofte
eksplosiv, Blanding af forsk. Stoffer.
Sammensætningen er meget forsk. efter den Brug, der
skal gøres af S. Snart forlanger man, at S.
skal eksplodere ell. tændes ved Slag
(Fænghættesats) ell. ved Rivning (Friktionssats), snart
at den, naar den tændes, skal brænde hurtigere
ell. langsommere (Raketsats), give stærkere ell.
svagere Lys, brænde med forsk. Farve
(Fyrværkerisatser) o. l. De almindeligste Stoffer,
der bruges til Satsblandinger, er Salpeter, Svovl,
Kul, klorsur Kali, Svovlantimon,
Knaldkvægsølv, Blyazid, Strontian, Baryt, Fosfor,
Magnesia, Aluminium, Brunsten m. m.
(H. H.). C. H. R.
sat sapienti, se sapienti sat.
Satsuma, Distrikt i Japan paa Øen Kiusiu
med blomstrende Fajanceindustri. Denne
Industri er begyndt allerede i 16. Aarh., og dens
Frembringelser hører til de kostbareste og
mest efterspurgte af japansk Keramik (se
japansk Porcelæn). S. var i tidligere
Tid et Fyrstendømme, hvis Fyrster har spillet
en stor Rolle i Japans Historie. — Om
Satsumaoprøret, se Saigo.
M. V.
Sattler [’zatlər], Joseph, tysk Maler og
Tegner, f. 26. Juli 1867 i Schrobenhausen.
S., Elev af Akademiet i München, vakte
tidlig, stadig i Tète’n af det moderne, Opsigt
om sit Navn. Han Var med i »Pan«-Bevægelsen,
i Jagten efter den ny »dekorative Stil« og stod
i saa Henseende paa den arkaiserende Fløj,
for hvem Dürer var Løsenet. Han leverede
saaledes, i Tegninger, en Række udmærkede
Skildringer fra Bondekrigen i Dürer’sk Stil. Kendte
er ligeledes Suiterne: Dødedansbilleder, »Meine
Harmonie« (1896, 16 Blade) etc., Illustrationer
til »Gesch. d. Rheinischen Städtekultur«,
Exlibris m. m.; her som altid søger han i sin
Streg at komme gammeltysk Træsnit nær.
Ogsaa nogle Plakater, Raderinger etc. 1904 udkom
en Pragtudgave af »Niebelungenlied«, i Udstyr-
— Typer, Illustrationer, Initialer — helt S.’s
Værk. (Litt.: Rebell, Trois artistes
étrangers, J. S. etc. [Paris 1901]).
A. Hk.
Saturation (lat.) betyder Mætning f. Eks. af
en Syre med en Base ell. omvendt. Se ogsaa
Sukkerfabrikation.
(O. C.). S. P.
Satureia L., Slægt af Læbeblomstrede
(Mynte-Gruppen), Urter ell. Halvbuske med
helrandede Blade og ofte smukke Blomster, hvorfor
nogle dyrkes som Prydplanter. Over 100 Arter,
de fleste i Middelhavsomraadet. S. hortensis L.
(Sar) er toaarig, c. 30 cm høj og har smalle
Blade og violetrøde og blaalighvide Blomster.
Den dyrkes som Køkkenurt ell. Lægeplante,
alm. i Norge. Formeres ved Frø, som saas i
Maj paa Blivestedet.
A. M.
Saturn (astron. Tegn ♄), den yderste af de
i den førteleskopiske Tid kendte Planeter,
bevæger sig i en elliptisk Bane om Solen;
Planetens Middelafstand fra denne er 9,5388 =
1426 Mill. km, men p. Gr. a. Banens
Ekscentricitet (0,0558) svinger Afstanden mellem 1346
Mill. og 1506 Mill. km. S. er Jorden nærmest,
naar Opposition finder Sted i Decbr (dens
Peribels Længde er 91° 35′ [1925]), fjernest ved
en Konjunktion i Juni, og Afstanden fra Jorden
varierer fra 1190 Mill. til 1650 Mill. km; men
p. Gr. a. Planetens store Afstand fra Solen vil
Lysstyrken ikke variere saa betydelig, som
Tilfældet vilde have været for en Solen nærmere
Planet. For det ubevæbnede Øje lyser S. med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
