Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sati - Sati - Satie, Erik - Satin - Satinepapir - Satinering - Satinermaskine - Satinober - Satintræ - Satire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bronzestatuetter af S. (Litt.: R. V. Lanzone,
Dizionario de Mitologia Egizia, S. 1151—53
[Turin 1886]).
V. S.
Sati (Sanskrit sati, ɔ: en god eller trolast
Hustru) er i Indien den alm. Benævnelse for
en Enke, som frivillig lader sig levende brænde
paa Baalet sammen med sin Mands Lig. Denne
Skik, der senere ogsaa betegnes med Ordet S.,
har allerede i Oldtiden været kendt i Indien,
og i den ældre Litt. er den ofte Genstand for
Lovprisning, medens dog paa den anden Side
mange forkastede den som barbarisk, unyttig og
taabelig. Skikken holdt sig imidlertid som ret
alm., indtil Englænderne for c. 100 Aar siden
begyndte at bekæmpe den under adskillig
Misfornøjelse fra de Indfødtes Side. Man begyndte
først at agitere derimod, og efterhaanden
udstedtes fra Regeringen forsk. indskrænkende
Bestemmelser som Forbud om, at ingen maatte
øve Tvang over for Enkerne, dernæst at ingen
mindreaaarig Enke ell. Enker med smaa,
uforsørgede Børn maatte bestige Baalet, eller at
man gav Enkerne berusende Drikke, saa at de
ikke vidste, hvad de gjorde. Disse
Foranstaltninger bidrog en Del til at indskrænke
Enkebrændingen, men først 1830 udkom under Lord
Bentinck det endelige Forbud mod al
Enkebrænding i alle Distrikter, som hørte under
Englands Herredømme. — S. er i den indiske
Mytologi ogsaa Navn paa en Datter af
Daksha; hun var gift med Çiva og brændte sig
selv som Følge af en Uenighed mellem Faderen
og Ægtefællen. S. opfattes som en
Personifikation af »Trofastheden«, særlig Hustruens
ægteskabelige Troskab, og identificeres uden videre
med Çiva’s Hustru Durga. (Litt.: E.
Løventhal, »Indien før og nu« [Odense 1895]).
D. A.
Satie [sa’ti], Erik, fr. Komponist
(1866—1925), var Elev af Paris’ Konservatorium og
senere i en ældre Alder af Schola cantorum;
han har levet i Paris ell. dens Forstæder et
Bohêmeliv, der drager Tanken hen paa
Verlaine; saaledes var han en Tid Pianist paa en
Montmartre-Kabaret, hvor Debussy gjorde hans
Bekendtskab. Ved sine Ideer (anti-wagnerske,
Forløbere for Impressionismen) øvede han
Indflydelse paa Musikere som Debussy, Ravel,
Poulenc o. fl., men hans Kompositioner, der
fremkom under saa bisarre Titler som Pièces
froides, Morceaux en forme de poires, Préludes
flasques, toges ikke alvorlig af det store
Publikum, og hans Musik, hvori det humoristiske
synes at være et fremtrædende Moment, har
kun faaet ringe Udbredelse. Andre af S.’s baade
i Form og Indhold besynderlige Værker,
undertiden med Anvendelse af Jazz og
caféchantant Musik, er Les Gymnopédies, Les Gnossiens,
symfonisk Digtning Socrate, komisk Opera
Paul et Virginie, La Parade o. a.
Orkesterstykker.
W. B.
Satin [dansk sa’tæŋ, fr. -’tæ] (fr.), egentlig
Silkeatlas, benyttes i videre Bet. om alle Slags
Atlas, saaledes om Uldsatin, der bruges til
Kjoler, Møbelbetræk o. l., og hvortil hører
Lasting, og om Bomuldssatin ell. Engelsk
Læder, der er meget tæt og fast vævet og
benyttes til Snøreliv, Benklæder, Veste, Sko
o. a. — Satinet bruges dels ensbetydende
med S., navnlig om Bomuldssatin med svagt
fremtrædende Kipring, dels om forsk., mere
tydelig kiprede Uldstoffer og dels om
forskellige, ofte broget stribede Sorter Halvsilkeatlas.
K. M.
Satinepapir, Papir, der har faaet en stærk
Glans, som sædvanlig er frembragt ved Hjælp
af en Friktionskalander (se Appretur).
Glansen kan forhøjes, hvilket navnlig benyttes
ved Buntpapir og Tapeter, naar man indblander
Talkum i Farven; en kraftig Børstning er da
ofte tilstrækkelig til at frembringe Glansen.
K. M.
Satinering, Glitning af Papir, se
Atlaspapir.
Satinermaskine er en lille, med Valser
forsynet Maskine, der tjener til at give Fotografier
en jævn og blank Overflade. Dersom Maskinen
er indrettet til Opvarmning, kaldes den
Varm-S.
C. E. A.
Satinober, Satinokker, er en guldgul
Okker, der navnlig faas fra Kremnitz i
Ungarn.
O. B. B.
Satintræ [sa’tæŋ-], d. s. s. Atlastræ.
Satire (af det lat. satura lanx, fulde Skaaler),
en hos Romerne opstaaet Digtart, der, opr.
efter et Tilløb af Ennius, blev grundlagt af
Lucilius (S. ɔ: blandede Digte i forsk. Versemaal)
og senere med Held og Kraft dyrket af Horats,
Persius og Juvenal, hvilke Mænd gav den dens
endelige Form. Dens Opgave var enten ved
direkte Tugtelse ell. mere indirekte ved Ironi og
Latterliggørelse at revse Tidens Laster og
Daarskaber. Den fremtraadte nærmest som en
lyrisk Digtart af moraliserende (didaktisk) Art og
i Heksameterets ell. Jambens Versemaal. Nu vil
vi bedst betegne S. som et Spotte- ell.
Straffedigt, der kan optræde i alle Poesiens
Hovedformer, lyrisk, episk (som satirisk Epos,
Fortælling, Roman) og dramatisk. Den kan være
rettet mod det enkelte, en enkelt Person, Stand,
Fejl, Last, Daarskab, og den kan hæve sig til at
give et mægtigt Kulturbillede af et Samfunds
Usandhed, Unaturlighed og Forfald. Den kan
være baaret af forsk. Grundstemninger, sund
skarp Forstand og Vid, fin Ironi, overbærende
Humor ell. en sædelig Indignations ædle Harme
og Patos. Dens psykiske Værdi ligger i denne
Grundstemning, som den bryder sig i
Genstanden, og jo betydeligere Genstanden er, desto
større Værd har S. Den genfremstiller en
Sindsbevægelse ved Hjælp af de hinanden
gensidig lutrende Følelser af det rammende og
latterlige ved den Fejl, der revses, og de
Følelser af Løftelse og Velbehag, der opstaar ved
Forestillingen om den ideale Modsætning til det
fejle, lave, simple og usande. De største af de
Navne, som i Verdenslitteraturen er knyttede
til denne Digtart, er, foruden de nævnte
Romere, Spanierne Cervantes og Qvevedo,
Franskmændene Rabelais, Boileau og Voltaire,
Tyskerne Hutten og Fischart, Englænderne Butler og
Swift, samt i Norden Holberg. I den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
