Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roeoptagere - Roepstorff - Roepstorff, Frederik Adolf de - Roeraps - Roerich - Roermond - Roeskæremaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Par Hjul, eller firehjulede og med Forvogn;
sidstnævnte, der er de letteste at styre, er i de
senere Aar blevet meget alm. i Sukkerroeegne.
Til Optagning af Kaalroer og runde Turnips
anvendes i vid Udstrækning kombinerede
Aftapnings- og Optagningsredskaber, som arbejder
tilfredsstillende og er virkelig arbejdsbesparende.
Naar det er muligt at benytte dem til Kaalroer,
er det ikke alene, fordi disse Rodfrugter sidder
ret overlig, men lige saa meget, fordi der ikke
stilles saa store Krav til Afskæringens
Nøjagtighed, som f. Eks. ved Sukkerroer.
Ved Optagning af Sukkerroer med
Haandkraft anvendes en Roegaffel til at løsne og løfte
Roerne, saa de lettere kan trækkes op af
Jorden. Der findes endvidere forsk. Haandredskaber
til Aftopning og Optagning af Kaalroer.
A. C-n.
Roepstorff [’ræpsdårf], Grevskab i Skam
Herred paa Fyns Nordkyst, afløst 21. Februar
1921, bestaar af Godserne Einsiedelsborg og
Kjørup. Hovedgaarden Einsiedelsborg hed
til omtr. 1670 Egebjerg og tilhørte tillige med
det nærliggende Kjørup den fra Valdemar
Atterdag’s Tid kendte rygenske Slægt Podebusk
(Putbus), men fik sit ny Navn Einsiedelsborg
efter Henrik Podebusk’s Hustru, en sachsisk
Adelsdame Sidonia Maria v. Einsiedeln (død
1673). Deres Sønner, Mourids og Rudolf
Abraham, oprettede 1676 af Einsiedelsborg og
Kjørup hver sit Baroni, der dog atter forenedes af
den førstes Søn, Malte Baron Putbus, hvis
Sønnesøn af s. N. ved Bevilling af 1781 solgte
Baronierne til Grev Moltke til Bregentved.
Efter at have foretaget store
Inddæmningsarbejder afhændede denne dem 1795 til Ulrik
Wilhelm R., tidligere Generalguvernør over de
vestindiske Øer. Han optoges 1810 i
Grevestanden og oprettede s. A. af de to Godser samt
Sukkerhuset i Odense og 200000 Rdl. i
consignable Bankfonds Grevskabet R. for sin
Søstersøn Chr. Alex. Greve Petersdorff. —
Einsiedelsborgs Hovedbygning er opført 1831 i ital. Stil
(restaureret 1871); den ligger tæt ved Kattegat.
Kjørup, er omgivet af Volde og Grave;
Hovedbygningen stammer fra Christian IV’s Tid.
B. L.
Roepstorff [’ræpsdårf], Frederik Adolf
de, dansk Sproggransker og Etnolog,
Embedsmand i eng. Kolonitjeneste, f. om Bord paa et
eng. Skib 25. Marts 1842, d. 24. Oktbr 1883 paa
Camorta, en af Nikobar-Øerne. R., hvis Fader
havde været Kaptajnløjtnant i den danske
Marine (d. 1881), blev Først Søkadet, men opgav
snart Søvæsenet for at gaa den studerende Vej.
Han blev Student fra Horsens Skole 1863, tog
Filosofikum 1864, men gik 1867 til Indien for at
søge at benytte sin eng. Borgerret, der tilkom
ham som født under britisk Flag. Det lykkedes
ogsaa: 1868 blev han ansat som Extra Assistant
Superintendent paa Andaman-Øerne og
forfremmedes 1877 til Assistant Superintendent
saavel paa disse Øer som paa Nikobarerne,
hvilke han 1871 havde taget i Besiddelse paa
den britiske Regerings Vegne. Paa begge
Øgrupper var der anbragt en Mængde indiske
Straffefanger, som havde taget virksom Del i det store
Oprør i Indien 1857, og med hvem han skulde
have Overopsyn. Han søgte med Iver at
ophjælpe Øernes noget lavt staaende indfødte
Befolkning, lærte hurtig de Indfødtes Sprog og
arbejdede med Ihærdighed paa Udbredelsen
saavel af Undervisning som af den kristne Tro
paa Øerne. I dette Arbejde fandt R. en trofast
og begavet Medhjælper ske i sin Hustru,
Hedevig Christiane de R., f. Willemoes (f. 30. Novbr
1843, d. i Kbhvn 21. Aug. 1896), hvem han 1872
havde ægtet under et Besøg i Danmark. R. søgte
med Iver at sætte sig ind i de Indfødtes Sprogs
forsk. Mundarter, ligesom i Sæder og Skikke
paa begge Øgrupper. Paa sine Rundrejser paa
Øerne samlede han etnografiske Sager,
hvormed han bl. a. har beriget Nationalmuseets
etnografiske Samling. Det antropologiske Selskab
i Berlin optog ham 1878 til korresponderende
Medlem og anmodede ham om etnografiske
Sager og videnskabelige Bidrag. Han oversendte
i Løbet af de flg. Aar forsk. interessante Sager
fra Øerne. Hans Bemærkninger om disse findes
trykte i Selskabets Forhandlinger 1880—84 (i
»Zeitschrift f. Ethnologie«, Bd XII—XVI) tillige
med Oplysninger af Virchow o. a. Genstandene
ses i Berlins »Museum für Völkerkunde«. R.
har bl. a. udg. Notes on the Inhabitants of the
Nicobars (1876—81), men Udgivelsen af de
øvrige Værker om Sprogene paa Øerne m. m.,
som han arbejdede paa, hindredes ved hans
tidlige og uformodede Død, idet han nemlig blev
skudt af en Snigmorder, en Indier, der var
Formand for de paa Nikobar-Øen Camorta
anbragte fangne Sepoyer, som Hævn for en denne
Mand overgaaet velfortjent Straf. Kun to
Værker var omtrent færdige, saaledes at de kunde
udkomme i Trykken: Dictionary of the
Nancowry Dialect of the Nicobarese Language og
The Gospel of St Matthew in Nicobarese. De
udgaves 1884 i Kalkutta af hans Enke. (Litt.:
»Dansk Missionsblad« [1884]).
V. S.
Roeraps, se Rutabaga.
Roerich, russ. Maler, se Rörich.
Roermond [’ru.rmont], By i den holl. Prov.
Limburg, 45 km NNØ. f. Maastricht ved Roers
Udmunding i Maas, har (1920) 16072 Indb. R.
er Sæde for en Biskop, har en Domkirke fra
15. Aarh., fl. Klostre og teol. Skoler, desuden
en Del Industri (Papir, Kemikalier,
Tekstilvarer, Kunstsager) og er Jernbaneknudepunkt.
R., hvis Fæstningsværker nu er omdannet til
smukke Promenader, er gentagne Gange blevet
erobret, saaledes 1572 af Vilhelm I af Oranien,
og 1792 af Franskmændene.
(Joh. F.). G. G.
Roeskæremaskiner anvendes til
Sønderdeling af Rodfrugter til Foder for Husdyrene.
Sønderdelingen kan være af forsk. Art og
Omfang, nemlig: 1) Skæring i Skiver ell. Flager,
som er 2—3 cm tykke, og hvis Størrelse retter
sig efter Roens Størrelse og Snittets Retning i
Forhold til Roelegemet; saaledes skæres
hyppig Roer til voksne Kreaturer. 2) Skæring i
Stænger ell. Strimler, som i Tværsnit er
rektangulære og 1—2 cm paa hver Side; bruges
navnlig til Faar og Ungkvæg. 3) Skæring i
tynde Strimler ell. Baand af 1/2—1 cm Tykkelse og
2—3 cm Bredde; anvendes undertiden i
Foderblandinger til Kalve og mindre Husdyr. 4)
Raspning ell. Mosning; sidstnævnte
Sønderdelingsmetode bruges nu ikke meget.
R. har Knive, anbragt paa en Skive, Tromle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
