Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roélas, Juan de las - Roelofs, Willem - Roeoptagere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Roélas [rå’ælas], Juan de las (kaldet el
Licenciado ell. el Clérigo R.), sp.
Maler, f. i Sevilla c. 1559, d. i Olivares 1625, var
uddannet i Sevilla og — efter Traditionen —
tillige i Venedig (Tintoretto); hans Virksomhed er
særlig knyttet til hans Fødeby, kortere Tid til
Madrid og Olivares, hvor han, der først havde
modtaget gejstlig Uddannelse (smlg. hans
Tilnavne), blev Kannik ved Kirken
Aaret før sin Død. R., der kun
har malet religiøse Billeder, staar
i sine bedste Værker, ved
Formbebandlingens Dygtighed,
Farvernes glødende Pragt og Udtrykkets
ekstatiske Magt, som en
umiddelbar Forløber for Murillo.
Hovedværker af R. er den hellige
Andreas’ Korsfæstelse og Concepcion
i Mus. i Sevilla, den hellige (Familie, Christi
Fødsel og de hellige tre Kongers Tilbedelse (i
Universitetskirken smst), Apostelen Jakob paa
den hvide Hest i Slaget ved Clavijo (Katedralen
smst.) og hans modneste
og ved Udtrykkets
ekstatiske Glød mest betagende
Værk: den hellige Isidor’s
Død (S. Isidero, smst.).
Foruden talrige andre
Arbejder i Sevilla
nævnes endnu: Moses, der
slaar Vand af Klippen
(Prado, Madrid), Maria
paa Halvmaanen (»La
Concepcion«) i Dresden
og den hellige Theresa’s
Berettelse (Petrograd).
Zurbaran var hans Elev.
(A. R.). A. Hk.
Roelofs [’ru.£åfs],
Willem, holl. Maler, f. 10.
Marts 1822 i Amsterdam,
d. 14. Maj 1897 i Berchem
ved Antwerpen. Han var
Elev af v. d.
Sande-Bakhuysen (i Haag) og de Winter, virkede
en Tid lang især i Utrecht og Haag, men
gennemstrejfede i øvrigt med en
Naturforskers Interesse (selv fremragende
Entomolog) Holland paa Kryds og tværs. Hans
Begavelse og Uddannelse førte ham saaledes til et
omhyggeligt, virkelighedstro Naturstudium, og
han var en af de første, der i Holland brød
med »Atelierlandskaberne« og stærkt grebes (i
Frankrig) af paysage-intime-Skolen (se
Barbison-Skolen); medens hans Malemaade
tidligere var ret udpenslet, blev den nu bredere
og kraftigere. 1848 bosatte han sig i Bryssel
og fejrede her store Triumfer; gennem Eleven
Mesdag er hans Indflydelse fortsat op til
Nutiden. Hans Portræt (af Israels) er malet til
Haags Bymuseum. Landskaber af R., der gerne
fremdrager Naturens effektfulde Scenerier,
findes i Mus. i Liège, Amsterdam, Rotterdam etc.
Ogsaa gode Raderinger. — Sønnen Willem,
f. 1877 i Haag, er ligeledes Maler. I Rijksmus. i
Amsterdam et Stillelivsstykke (med Fisk).
A. Hk.
Roeoptagere er Fællesbetegnelse for forsk.
Redskaber og Maskiner, der anvendes ved
Optagning af Roer. Til fastsiddende og
dybtgaaende Rodfrugter som Cikorie, Gulerødder,
Sukkerroer o. l. bruges her i Landet kun
Redskaber, som løfter ell. løsner Roerne for at lette
den egl. Optagning, der sker ved Haandkraft.
Til Kaalroer og runde Turnips, som ikke vokser
videre i Dybden, bruges R., som baade aftopper
og optager Roerne. Tilsvarende Maskiner
bruges ganske enkelte Steder i Udlandet til
Optagning af Sukkerroer; de har ogsaa været
fremvist og forsøgt i Sukkerroeegne i Danmark,
men har ikke vundet nogen Udbredelse. R., som
fortrinsvis egner sig for Løsning af Sukkerroer,
kan have enkelt Skære og arbejde paa den ene
Side af Roerækken, ell. dobbelt Skære, ogsaa
kaldet Gaffelskær, og arbejde paa hver Side
af Rækken. R., som arbejder paa den ene Side
af Planterne, maa gaa dybt, da de skal helt
ned under Roelegemet; Marken oprodes derved
stærkt og bliver i vaade Efteraar vanskelig at
befærde ved Afkørslen. Skal Roerne løsnes,
uden at Jorden bearbejdes for meget i Dybden,
maa R. virke paa begge Sider af Planterækken,
saaledes som Tilfældet er ved R. med Gaffel-
ell. Dobbeltskær. Der findes her to særlig
formede Skær, som peger lidt nedad og udad;
de gaar paa hver Side af Roerækken i en halv
Snes cm Dybde. Det er denne Art R., som
vinder mest Udbredelse; de fremstilles enten med
plovlignende Stel, der fortil er støttet af et
 |
| Fig. 1. Sukkerroeløsner med 2 Skære. |
 |
| Fig. 2. Torækket Kaalroeoptager. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
