Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhodos - Rhodothamnus - Rhodotilit - Rhodotypus - Rhodymenia, Rhodymeniaceæ - Rhoeadales - Rhoikos - Rhombe - Rhombeporfyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Fastlandet ved et Sund af 18 km’s Bredde.
Den har en Størrelse af 1448 km2 med omtrent
30000 Indb., hvoraf da 2/3 er Grækere. Øen, der
har sin længste Udstrækning fra NØ.—SV., er
gennemskaaret af en Bjergkæde, hvis højeste
Punkt Ataïro, Oldtidens Atabyrios, har en
Højde af omtr. 1200 m. Til Trods for Bjergene
er den meget frugtbar og frembringer især
Vin, Oliven, Figener o. l. Hovedstaden af
samme Navn ligger ved den nordøstlige Spids
og er Sæde for en gr. Ærkebiskop. — R.’s
opr. Indb. hed Telchiner, men den blev tidlig
koloniseret af Grækere, især fra Argolis. De 3
Byer paa Øen, Lindos (paa Østkysten),
Ialysos (paa Nordkysten) og Kameiros
(paa Nordvestkysten), udgjorde i Forbindelse
med Kos, Knidos og Halikarnassos, der
ligeledes var beboede af Dorer, et Forbund, hvis
Centrum var Apollon-Templet ved Triopion.
Rhodierne tog ogsaa Del i de gr. Kolonisationer
i fjerne Lande og grundlagde bl. a. Gela paa
Sicilien. Senere blev Øen skatskyldig til Athen,
men frigjorde sig under den peloponnesiske
Krig. Samtidigt sluttede Øens tre Stæder sig
sammen til een Stat og grundede en ny
Hovedstad R. (408 f. Kr.), der fra den Tid af
vedblivende har været Øens Hovedstad. Dog maatte
R. omtr. 380 igen indtræde i det atheniske
Forbund, men løsrev sig efter 20 Aars Forløb efter
Tilskyndelse af Mausolos, Tyran i
Halikarnassos. I Tiden efter Alexander den Store naaede
R. sin højeste Blomstring og forstod i Kampene
mellem Diadocherne at bevare sin
Uafhængighed. Ved Understøttelse fra ægyptisk Side
modstod Rhodierne med Held en Belejring af
Demetrios Poliorketes (305—04). De havde
efterhaanden skaffet sig en stor Flaade, baade
Krigsflaade og Handelsflaade, og R. blev i lang
Tid det kommercielle Bindeled imellem
Grækenland og Orienten. Desuden blev R. et
Hovedsæde for Kunsten i den efterklassiske Tid; men
ejendoiumtlig var ganske vist Rhodiernes
Forkærlighed for de kolossale Former, som især
viste sig ved den Billedstøtte af Solguden, der
stod ved Indsejlingen til Havnen (»Kolossen paa
R.«). Ogsaa i Veltalenheden udmærkede
Rhodierne sig, og en af de betydeligste gr.
Talerskoler fandtes paa R. I politisk Henseende
udvidede R. sit Herredømme over de nærmeste
Dele af Lilleasiens Fastland. Romerne
begunstigede Rhodierne, fordi de havde stillet sig
velvillig til dem under Krigene med Makedonien
og Syrien, og efter Antiochos III’s Overvindelse
fik R. derfor en stor Del af Lykien og Karien
under sig (189) men maatte dog senere igen
afstaa disse Lande (167). Der begyndte da ogsaa
en økonomisk Tilbagegang, da Romerne søgte
at gøre Delos til et Handelscentrum for at skabe
en Modvægt mod R. Øen blev da ogsaa
afhængig af Rom, endskønt dens Frihed formelt
stadig anerkendtes. Først under Kejser
Claudius blev R. ligefrem inddragen under det
romerske Rige (44 e. Kr.), men fik dog ogsaa
senere fl. Gange sin Uafhængighed formelt
anerkendt. Araberne erobrede R. 661, men det
lykkedes senere den gr. Kejser at erobre den
tilbage. Senere var den en Tid i Genovesernes
Besiddelse, men 1310 fik Johanniterordenen
Magten over Øen og beholdt den til 1522, da
den blev erobret af Tyrkerne, som derefter
besad den, indtil den 1912 besattes af Italienerne.
I Beg. af dette Aarh. foretoges betydelige
arkæologiske Udgravninger af de danske
Videnskabsmænd Chr. Blinkenberg og K. F. Kinch.
(Litt.: Rottiers, Description des
monuments de l’ile de Rhodes [Bryssel 1830]; Berg,
»Die Insel Rhodos« [2 Bd, Braunschweig
1860—62]; Biliotti og Cottret, L’île de
Rhodes [Rhodos 1881]; Torr, Rhodes in ancient
times [Cambridge 1885] og Rhodes in modern
times [Cambridge 1887]; H. van Gelder,
»Geschichte der alten Rhodier« [Haag 1900];
Blinkenberg, »Die lindische
Tempelchronik« [1915]; Samme, L’image d’Athana Lindia
[1917]).
(H. H. R.). M. V.
Rhodothamnus [ro-’tam-] Rchb., Slægt af
Lyngfamilien med en enkelt Art R. chamæcistus
Rchb. (Rhododendron chamæcistus L.), en lille
nedliggende Halvbusk med elliptiske og i
Randen haarede Blade og lyserøde Blomster med
hjulformet Krone, enten enlige ell. 2—3
sammen (Maj—Juni). Den stammer fra de østlige
Alper og dyrkes paa Stenhøje.
A. M.
R. formeres ved Frø, der saas i Potter og
dækkes kun lidt. Planterne holdes i Koldhus,
indtil de kan udplantes paa Stenhøjen.
(L. H.). P. F.
Rhodotilit [’ro-], se Inesit.
Rhodotypus Sieb. & Zucc., Slægt af
Rosenfamilien med en enkelt Art R. kerrioides Sieb.
& Zucc., en middelhøj Busk med modsatte,
ægdannede og mørkegrønne Blade og enlige,
4-tallige Blomster, der har Yderbæger og en stor
hvid Krone samt oftest 4 sorte Smaafrugter.
Prydbusk fra Japan.
A. M.
R. formeres ved Aflæggere. Den trives bedst
paa et solrigt Voksested med letmuldet Jord, og
er anvendelig i Busketter som Forgrundsplante.
(L. H.). P. F.
Rhodymenia, Rhodymeniaceæ [ro-], se
Alger, S. 497.
Rhoeadales [rø-], se Valmueordenen.
Rhoikos [’råj-], gr. Kunstner fra 7. Aarh.
f. Kr., vistnok fra Samos. Han virkede som
Bygmester og Billedhugger. Han byggede Hera’s
Tempel paa Samos, og der berettes om en
Labyrint i Lemnos (ell. Samos). Det fortælles, at
der i den efesiske Artemis’ Tempel stod en
Statue af Natten, udført af R., og at han og hans
Landsmand (Søn?) Theodoros havde opfundet
den Kunst at støbe Figurer i Metal.
H. A. K.
Rhombe [’råmbə] (mat.) kaldes et
Parallelogram, hvis fire Sider er lige store.
Diagonalerne staar vinkelret paa hinanden. R. er det
eneste Parallelogram, hvori der kan indskrives
en Cirkel.
Chr. C.
Rhombeporfyr [’råm-] kaldes visse
ejendommelige Eruptivbjergarter, som optræder i
store Masser i Oslo-Egnen
(Ringerike-Langesund), og som udmærker sig ved deres
rhombeformede Feldspatstrøkorn. Navnet R. hidrører
fra L. v. Buch. Feldspatstrøkornene bestaar af
en lys Alkalifeldspat med talrige mikroskopiske
Indeslutninger af fremmede Mineraler;
Grundmassen, som omgiver dem, er i frisk Tilstand
sortegraa ell. graa; ved begyndende Forvitring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
