Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 112 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhododendron - Rhodokrom - Rhodokrosit - Rhodomelaceæ - Rhodonit - Rhodope - Rhodophyceæ - Rhodophyllidaceæ - Rhodoraceæ - Rhodos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lyngbevoksede Steder. To Arter er i høj Grad
karakteristiske for den alpine Flora: R.
ferrugineum L. og R. hirsutum L. De er begge
mindre Buske, men den første har en
forholdsvis høj og kraftig Vækst, og dens Blade, der
ikke er randhaarede, er paa Undersiden først
gule, senere rustrøde; Blomsterne er
rosenrøde. R. hirsutum minder om Myrter; den er
lav og rigt forgrenet; dens Blade er
randhaarede og Blomsterne rosenrøde. Begge Arter
danner, ved den store Mængde, hvori de
optræder, og ved deres Skønhed, baade den
betydeligste og den fornemste Bestanddel af
Alpebuskadset i den alpine Region. Deres
nedre Grænse sættes omtr. til 1600 m, medens den
øvre gaar lige til Subnivalregionen, selv i de
nordligste Alper. Men der er en væsentlig
Forskel mellem deres Forekomst inden for dette
Bælte: R. ferrugineum, der vokser saavel i
Alperne som i Pyrenæerne og Karpatherne og
overalt er den fremherskende, synes at have
fortrængt R. hirsutum til de tørre Lokaliteter
og til stærkt kalkholdig Jordbund. Begge
Arter kan kultiveres. II. Større, stedsegrønne
Buske, hvis Blade er uden Skæl ell. Kirtler.
R. caucasicum Pall. (Kaukasus, Orienten), en
1—5 m høj Busk med skællede Grene og tynde
Blade, der paa Undersiden er haarede.
Blomsterstilkene er rustfarvet haarede; Kronerne
lyse, rosa ell. lila. R. catawbiense Mchx., en
stor Busk ell. et lille Træ med store,
læderagtige Blade, glatte, paa Oversiden grønne,
underneden hvidlige ell. blaalige.
Bægerbladene er ikke af Frugtknudens halve Længde;
Kronen lila. Østlige Nordamerika. R. ponticum
L. (Kaukasus), en stor Busk med store, glatte
Binde, der er smallere end hos foregaaende;
Bægerbladene er ulige lange, i det mindste
enkelte mere end halvt saa lange som
Frugtknuden. Kronen er lyst rosenrød, med et Parti
brune Pletter paa det ene Kronblad. Disse 3
Arter, deres Varieteter og Hybrider, hører til
de i Haver og Parker hyppigst dyrkede R.
III. Om Underslægten Azalea, s. d.
A. M.

Af Arterne er det navnlig R. catawbiense,
der dyrkes, ellers overvejende Varieteter og
Hybrider. Formering sker for Arternes Vedk.
ved Frø, for Varieteterne ved Podning paa
nærbeslægtede Arter. Tiltrækning foregaar dog
ikke her, men navnlig i Holland og Belgien,
hvorfra de indføres. R. anvendes i Haver i
særskilte Grupper ell. som Forgrund til
Busketter, men ogsaa som
Underplantning i aabne Trægrupper
med Bregner og Løgvækster
imellem. Jorden, hvor de
plantes, maa opblandes med Lyng-
ell. Mosejord. Nogen Dækning,
f. Eks. med Granris, vil være
gavnlig. De finder ogsaa
Anvendelse som Potteplanter til
Drivning i det tidlige Foraar. R.
catawbiense er meget anvendt
dertil, og bl. de mange
Varieteter er den opretvoksende,
storbladede Pink Pearl med
lyserøde Blomster meget yndet.
P. F.

Rhododendron.

Rhodokrom [ro-], en rød
Varietet af Pennin, se Klorit.

Rhodokrosit [ro-], se
Manganspat.

Rhodomelaceæ [ro-], se
Alger, S. 497.

Rhodonit [ro], se Pyroxengruppen.

Rhodope [ro-], Bjergmasse paa
Balkan-Halvøen, ligger langs Bulgariens Sydgrænse
med Hovedretning fra NV. til SØ. Mod
N. og Ø. begrænses R. af Maritsa-Dalen,
mod V. af Strumas Dal og mod S. af
det lave Kystland. Mod NV. staar R. i
Forbindelse med Halvøens andre
Bjergsystemer. R., hvis samlede Længde er 400 km,
falder i fl. Underafdelinger, af hvilke nævnes det
nordvestlige Rilo Dagh med R.’s
Kulminationspunkt Muss Allah (2924 m), det syenitiske
Perim Dagh mod V. samt de sydligere Boz Dagh
og Bunar Dagh. R. er som Helhed et tæt
afsluttet, vanskeligt tilgængeligt Omraade, der
kun kan overskrides ad Stier i en betydelig
Højde. Geologisk talt er R. en mægtig
Gnejsmasse med talrige Granitpartier og paa
mange Steder gennembrudt af Trakytmasser, der
for en Del danner de højeste Partier. Med
en Middelhøjde af c. 1000 m skraaner R. mod
ØSØ. samtidig med, at Landskabsformerne
bliver mere og mere ensformige, jo længere man
fjerner sig fra de nordvestlige Egne, hvor man
træffer en udpræget Alpenatur. R. har kun faa
Søer, af hvilke de to største, Butkova og den
lange, smalle, 158 km² store Tachino-Sø er
Rester af en tidligere større Søbedækning.
Store Skove dækker endnu adskillige Egne af R.,
og Skovgrænsen ligger paa Rilo Dagh ved c.
2000 m. R. kaldes af Tyrkerne Dospâd
Jailasi og af Bulgarerne Despoto Planina
ell. Despoto Dagh, hvad der betyder de
»gejstlige Bjerge« p. Gr. a. de mange Klostre.
(H. P. S.). N. H. J.

Rhodophyceæ [ro-’fy’-], se Alger, S. 497.

Rhodophyllidaceæ [ro-fy-], se Alger, S. 497.

Rhodoraceæ [ro-], se Alperosefamilien.

Rhodos [’ro.-], Ø under ital. Herredømme
ved den sydvestlige Kyst af Lilleasien, adskilt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>