Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reusz - Reusz, Heinrich - Reutel - Reuter, Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beliggende — i to adskilte Dele — i den østlige Del
af Thüringen, i hvilken Fristat de siden
Omvæltningen 1918 er indlemmede.
Inddelingen af Landet i en ældre og yngre
Linie hviler paa Forordningen af Aug. 1616.
For de Anliggender, der var fælles for begge
Linier, fandtes et Seniorat, i Spidsen for
hvilket den ældste regerende Fyrste stod. Iflg.
Overenskomsten af 1668 fører alle mandlige
Medlemmer af Huset R. Navnet Henrik tillige
med Ordenstal, der for den ældre Linies
Medlemmer gaar til Hundrede (C) og derefter igen
begynder med een (I), medens for den yngre
Linie den først fødte i hvert ny Aarh.
betegnes med en (I). Begge Liniers Vaaben er
inddelt i 4 Felter. I 2 af disse findes en gylden
kronet Løve i sort, i de to andre en gylden
Trane i Sølv — Landsfarverne er sort, rødt og
gult.
Fyrstendømmet R.’s ældre Linie ell. R.-Greiz
havde et Areal af 316 km2 med (1910) 72769
Indb.; Hoved- og Residensstaden var Greiz.
Fyrstendømmet R.’s yngre Linie ell.
R.-Gera-Schleiz-Lobenstein-Ebersdorf havde et Areal af
827 km2 med (1910) 152752 Indb. Hoved- og
Residensstaden var Gera.
Historie. Det nuv. reusziske Omraade var
opr. i Sorbernes Besiddelse og hørte efter disses
Underkastelse til Mark Zeitz. Otto III forlenede
999 Landskabet Gera til Klosteret Quedlinburg,
der overlod Fogderiet til Herrerne af Weida.
Som den første af denne Slægt nævnes
Erkenbert (1122). Efter hans Søn Henrik (1143—63)
bliver dette Navn staaende i hele Familien.
Hans Søn Henrik den Rige erhvervede tillige
Fogderiet Weida og ved Giftermaal tillige
Fogderierne Greiz, Hof og Plauen. Hans
Sønnesønner stiftede Linierne Weida, Plauen og Gera
og førte hver Fogedtitelen. Linien Weida
uddøde 1535, Linien Gera 1550. Fra Linien Plauen
nedstammer den nuv. Fyrsteslægt R. 1306
deltes Linien Plauen i en ældre borggrevelig
(Plauen) og en yngre (Reusz), af hvilke den
ældre uddøde med Henrik VII 1572. Af
Fogedernes gl. Herreslægt blev saaledes kun tilbage
Plauen’s yngre Linie Huset Reusz, hvis Stifter
Henrik R. døde 1309. 1564 delte Huset sig i 3
Linier, af hvilke den mellemste uddøde 1616.
De tiloversblevne Linier er den nu bestaaende
ældre og yngre Linie af Fyrstehuset R.
Stifteren af R.’s ældre Linie er Henrik I (død 1572).
Denne Linie undgik heller ikke Delinger,
særlig i 17. Aarh. (Ober- og Untergreiz, Burghk
og Dölau). Henrik XI af Huset Obergreiz
(1743—1800) forenede Liniens samtlige Besiddelser
under sig og fik 1778 arveligt af Josef II
Rigsfyrsteværdigheden. 1866 blev Landet okkuperet
af Preussen, og først efter Freden indtraadte
det i det nordtyske Forbund. 1867 overtog
Henrik XXII Regeringen og efterfulgtes 1902 af sin
Søn Henrik XXIV, født 1878, der dog 1902
P. Gr. a. Aandssvaghed blev berøvet
Regeringsmagten, som 1908 overdroges til Henrik XXVII
af R.’s yngre Linie. R.’s yngre Linie delte sig
særlig 1647 i fl. Grene (Gera, Schleiz,
Lobenstein og Saalburg). 1806 fik de da bestaaende
Linier Schleiz, Lobenstein og Ebersdorf
rigsfyrstelig Værdighed. Henrik LXX, hvem baade
Lobenstein og Ebersdorf tilfaldt 1824, frasagde
sig Oktbr 1848 Regeringen, saaledes at Henrik
LXII, der 1818 havde tiltraadt Regeringen i
R.-Schleiz, nu forenede R.’s yngre Linies samtlige
Omraade under sig. Efter hans Død 1854 fulgte
hans Broder Henrik LXVII, under hvem
Landet 1866 tiltraadte det nordtyske Forbund,
derefter 1867 dennes Søn Henrik XIV, f. 1832, og
endelig 1913 Henrik XXVII, under hvem de to
Fyrstendømmer var forenede i Personalunion
indtil Dynastiets Abdikation i November 1918.
(Litt.: Brückner, »Landes- und
Volkskunde des Fürstentums R. jüngere Linie« [Gera
1870]; Mauke, »Heimatskunde des
Fürstentums R.« [Halle 1877}; B. Schmidt, »Die
Reussen, Genealogie des Gesamthauses Reuss«
[Schleiz 1903]).
(Joh. F.). O. K.
Reusz [rå^ys], Heinrich VII, Prins af,
tysk Diplomat (1825—1906), af Linien
R.-Schleiz-Köstritz, indtraadte 1853 i preussisk Tjeneste
og var indtil 1863 Legationssekretær i Paris;
1864—66 Sendemand i München og 1867—76 i
Petrograd; 1877—78 i Konstantinopel og
derefter i Wien (sluttede her 1878 Aftalen om
Udslettelsen af Prag-Fredens § 5 og 1893 den
tysk-østerr. Forbundspagt) indtil 1894. Siden
1876 var han gift med Marie, Prinsesse af
Sachsen Weimar (født 1849). 1878 var han
udset til at blive Fyrste i Bulgarien, men hans
Valg strandede paa Ruslands Modstand; fik 1876
Sæde i det preussiske Herrehus. —
Hermine, Prinsesse af R., f. 17. Decbr 1887, var
1907—20 gift med Johan Georg, Prins af
Schönaich-Carolath (1873—1920), ægtede Novbr 1922 den
tidligere tyske Kejser Wilhelm II.
E. E.
Reutel [rø’tæl], Ø. f. Ypres i Belgien. I
et Stenbrud ved R. er fundet simple Flintsager,
der af nogle, især Belgieren A. Rutot, anses for
frembragte af Menneskehaand. En af hans
»eolitiske« Perioder betegnes efter dette Sted
Reutelien. Sagerne tilhører en tidlig Del af
Kvartærtiden. Deres Dannelse skyldes vistnok
naturlige Aarsager, men ikke faa Forskere følger
Teorien om, at de betegner et tidligt Trin af
Menneskets Udvikling i Europa, forud for den
palæolitiske Tid (Oldstenalderen).
H. A. K.
Reuter [rå^ytər], Christian, tysk Forf.
(1665—c. 1712), studerede i Leipzig, blev
relegeret fra Univ., levede senere i Dresden og
Berlin. Han efterlignede grovt Molière i
Lystspillene »L’honnete femme oder Die ehrliche
Frau zu Plissine« (Leipzig, 1695) og »Die
ehrliche Frau Schlampampe Leben und Tod«
(1696), hvori han ligesom senere i den satiriske
Digtning »Schelmuffsky’s Wahrhafftige Curiöse
und sehr gefährliche Reisebeschreibung zu
Wasser und zu Lande« bl. a. haanede sin
Værtinde i Leipzig, saa hun fik Senatet ophidset
mod ham. Der findes ogsaa fra hans Haand
Festspil til fyrstelige Personer. Det nævnte
satiriske Digt er bl. a. udgivet af Zoosmann
(1905), Hans W. Fischer (1907), Hegauer (1913)
og i Reclam’s Bibliotek Nr 4343. Man har
fremsat det Spørgsmaal, om han skulde være en af
Fritz Reuter’s Stamfædre. (Litt.: Zarncke,
»C. R.« [1884]; E. Gehmlich, »C. R.«
[1891}).
C. B-s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
