Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reusch, Hans Henrik - Reusch, Hans Leganger - Reusch, Helga - Reuss, Édouard Guillaume Eugène - reussere - Reusz - Reusz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
videnskabelige Produktion som en frugtbar
Populariseringsvirksomhed. Sine geol.
Undersøgelser af Bergens-Egnene fortsatte han i den
store Monografi »Bømmeløen og Karmøen med
Omgivelser« (1888). Til den af ham redigerede
Samling Aarbøger og Særafhandlinger, der
siden 1890 udkommer under Fællestitelen
»Norges geologiske Undersøgelse«, har han bl.
fl. Bidrag ydet »Det nordlige Norges Geologi«
(1891), et Studieomraade, han ogsaa har
behandlet populært i »Folk og Natur i
Finmarken« (1895), samt »Norges Geologi« (1910).
Landets Reliefforhold beskæftigede ham hyppig,
bl. a. i en Udredning om »Vore Dale og Fjælde«
(i »Naturen« og i Særtryk, 1902); andre Emner
for hans Undersøgelser var Vulkanismen,
Meteoriterne, Jordskælv, og han organiserede en
systematisk Indsamling af
Jordskælviagttagelser i Norge. 1877 grundlagde R. det endnu
bestaaende Maanedsskrift »Naturen«, hvis 4
første Aargange han redigerede. 1889 udgik fra
ham Initiativet til Oprettelse af »Geografisk
Selskab«, hvis Formand han var i en
Aarrække. Som ivrig Bibliofil fik R. 1900 i Stand
en »Forening for norsk Bogkunst«, hvis
Formand han var indtil Sommeren 1903.
(K. V. H.). J. P. R.
Reusch [röj∫], Hans Leganger, no.
Maler, f. 22. Apr. 1800 i Tysnes, d. 14. Juli 1854 i
Bergen. Han fik sin første Uddannelse som
Kunstner ved Kbhvn’s Akademi, senere (fra 1829)
i Dresden, og lagde sig særlig efter
Landskabsmaleriet, i hvilket han viser sig stærkt
paavirket af sin Landsmand Prof. J. C. Dahl, hvis
Elev han var. Hans kunstneriske Evner kom
imidlertid p. Gr. a. Forholdene ikke helt til
Udfoldelse, men han har Krav paa at mindes
med Tak for sin Kærlighed og Iver for
Udviklingen af norske Kunstforhold, navnlig da i
Bergen, hvor han ved sin Virksomhed i
Kunstforeningen og som Direktør for den offentlige
Tegneskole øvede en betydningsfuld og gavnlig
Indflydelse paa Kunst og Haandværk. Af hans
Billeder er »Prospekt af Bergen fra Søsiden«
et af de mest kendte. Billede af ham i Bergens
Billedgalleri. Han har ogsaa malet en stor Rk.
Portrætter.
(Fr. O.). C. W. Sch.
Reusch [röj∫], Helga, f. Ring, no.
Malerinde, f. i Fredrikstad 16. Jan. 1865. Hun var i
1880’erne i nogle Aar med længere Afbrydelser
Elev af Werenskiold o. a. og udstillede første
Gang paa Statens Udstilling i Oslo 1886
(Strandbillede), hvor hun aarlig udstillede
indtil 1909. 1889 fik hun Statsrejsestipendium til
Udstillingen i Paris; her fik hun Puvis de
Chavannes til Lærer. Senere var hun der ogsaa
1891—92. Sidstnævnte Aar udstillede hun et
Billede »God Hjælp« paa Salonen i Paris, og
senere paa Udstillingen smst. 1900 sit fra
Efteraarsudstillingen i Oslo 1894 kendte Billede
»Smaabørns Brudefærd«, hvorfor hun
tilkendtes Bronzemedaille. Et andet Billede »By, by
Barne« blev indkøbt til den fr. Stat af
Kultusministeren. Et større Arbejde med religiøst
Motiv: »Engelen aabenbarer sig for »Hyrderne«
(1903) er af Kunstnerinden foræret til
Vaterlandskirken i Oslo. Den naturalistiske Retning,
som i de sidste Decennier af 19. Aarh. gjorde
sig saa stærkt gældende i norsk Malerkunst,
har ogsaa præget R.’s Kunst, og denne
Retnings djærve og friske Farve genfindes ogsaa
i selvstændig og moden Opfatning i hendes fint
følte Billeder fra norsk Bondeliv og Natur.
(Fr. O.). C. W. Sch.
Reuss [rös], Édouard Guillaume
Eugène, protestantisk Teolog, f. 1804 i
Strasbourg, d. smst. 1891. R. blev uddannet i sin
Fødeby, i Göttingen og Halle, samt i Paris hos
Orientalisten de Sacy. 1834 blev han ansat ved
det protestantiske Seminarium i Strasbourg,
1838 blev han Prof. ved Fakultetet, først med
det ny Test., fra 1864 med det gl. Test. som
Hovedfag. Han tog Afsked 1888. R. arbejdede
dels med Bibelen, dels med Urkristendommen,
dels imed Reformationstiden. Til de to sidste
Omraader hører hans Histoire de la théologie
chrétienne au siècle apostolique i 2 Bd (1852,
3. Udg. 1864) og Udgivelsen af Calvin’s Skr i
59 Bd, som han foretog sammen med andre
(1863—1900). Særligt Ry har han som en af de
første, der har fremsat Hovedprincipperne i den
Opfattelse af de gammeltestamentlige Skrifters
Historie, der senere udformedes af Graf,
Kuenen og Wellhausen, og hvis Hovedpunkt er, at
Loven er yngre end Profeterne. Dette skete i
en Forelæsning 1834. Han udgav 1881 »Die
Geschichte der heiligen Schriften des Alten
Testaments« (2. Opl. 1890). En fr. Overs. af
hele Bibelen med Kommentar udkom i 16 Bd
1874—81; en tysk Udg. af den gl. testamentlige
Del fremkom i 6 Bd efter hans Død, fra 1892.
J. P.
reussere [rey’se’rə] (fr.), naa sit Maal, have
Held med sig, slaa igennem.
Reusz [rå^ys], Biflod til Aare i Schweiz,
opstaar af to Kildefloder, der udspringer paa
Nordsiden af Skt Gotthard i Schweiz.
Furka-R. (Realper R.) udspringer paa Furka i en
Højde af 2430 m o. H. og optager ved
Hospenthal Gotthard-R., der udspringer 2400 m
o. H. ved Lucendro-Gletscheren og i vilde
Spring løber N. paa langs Gotthard-Vejen. I
Nærheden af Andermatt optager R. den fra
højre Side kommende Thaibach, og 1,5 km
længere nede træder den gennem den vilde
Klippeslugt Schöllenen ned i Uri’s nedre
Dalstrøg, som den gennemstrømmer i et dybt og
stejlt Bassin, Fra dette træder den ved
Altdorf ud i en bredere Dalslette, og 1 km V.
Flüelen udmunder den i Vierwaldstätter-Søen,
hvor den danner et Delta, gennem hvilket man
har reguleret dens Løb. Idet R. ved Luzern
atter forlader Vierwaldstätter-Søen, er dens
Vand blevet klart og smaragdgrønt, og den er
fra nu af bred og sejlbar og har Karakter af en
Sletteflod. Efter at have optaget Lille Emme og
Lorze udmunder den neden for Windisch 1 km
S. f. Limmat i højre Bred af Aare i en Højde
af 333 m o. H. R.’s Strømomraade er 3425 km2,
hvoraf 133 km2 falder paa Gletschere. Dens
Længde fra Furkapasset til Aare er 159 km.
(Litt.: Rütimeyer, »Thal- und
Seebildung« [Basel 1874]).
(H. P. S.). O. K.
Reusz [rå^ys], tidligere to suveræne tyske
Fyrstendømmer, R.’s ældre Linie (R.-Greiz) og
R.’s yngre Linie (R.-Schleiz-Gera),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
